Når man snakker om en underkategori i rockgenren, og kigger nærmere på begrebet ’heavy-metal’, kan man ikke komme uden om bandet Metallica. Bandet blev startet tilbage i 1981, og vi har endda danskeren Lars Ulrich med i bandet som den trofaste trommeslager. Siden 80’erne har de leveret et utal af unikke koncerter, uforglemmelige sange og ikke mindst en masse kreationer, som folk kan ’headbange’ til. Nu har bandet leveret endnu en koncertoptagelse, som dog er blandet med en fiktiv sidehistorie.
Vi følger den unge roadie, Trip (Dane Dehaan), som bevæger sig rundt bag kulisserne til Metallicas seneste koncert, og får samtidig et indblik i livet før en koncert såvel som foranstaltningerne til koncerten. Kort tid efter startskuddet på koncerten, bliver Trip kaldt af sted på en lille mission, hvor han skal hente en pakke for sangerne. Det skulle være en overkommelig opgave for den unge roadie, men efter et trafikuheld bevæger Trip sig ud i et psykedelisk univers, som sætter gang i nogle mystiske oplevelser, der passer perfekt med Metallicas benhårde rytmer i baggrunden. Når Trip tilbage til koncerten? – og når han tilbage i live overhovedet?
Kombinationen af rigtige bands koncertoptagelser og fiktive virkemidler blev for alvor et stort hit, da bandet Spinal Tap kom på banen med deres film i 1984, This is Spinal Tap. Metallicas kreation sætter samme opskrift på bordet i denne film, da de fiktive elementer i filmen fungerer som en mulighed for at promovere musikken gennem det visuelle medie. Kombinationen fungerer også på en overraskende positiv måde i denne film, da de meget psykedeliske scenarier hos den unge roadie afspejler eller nærmere sagt indrammer de toner, følelser og associationer, man har til den slags dødsmetal. Musikken i sig selv har den største gennemslagskraft, men denne lille sidehistorie når ikke langt nok ind til kernen af selve konceptet. Den står en smule udenfor resten af filmen, da historien aldrig rigtig bliver forklaret, men mere supplerer koncertoptagelserne som et slags ’lysshow’.
Musikken er uden tvivl en smagssag, da man selvfølgelig ikke ville gå ned i filmbutikken og investere i denne film, hvis man hadede dødsmetal. Har man derimod en smag for den slags musik, er denne film en sikker vinder. Koncertoptagelserne er helt i gennem fantastiske og leverer nogle pragtpræstationer hos alle involverede i bandet. Denne film er uden tvivl den bedste udgivelse af koncertoptagelser med Metallica, og hele tempoet, niveauet og ikke mindst volumen er skruet helt op til maksimum for fansenes fornøjelse. Det visuelle er mindst lige så imponerende som musikken, og filmen leverer en masse flotte farvekreationer, visuelle stimulanser og ikke mindst tonsvis af special-effects. På det punkt fungerer sidehistorien helt sublimt, men handlingsmæssigt mangler man en forklaring af, hvad der egentlig foregår. Men måske er hele meningen med sidehistorien, at der ikke er noget mening? At det bare er lige så psykedelisk, som musikken antyder.
Konklusion
Ser man bort fra selve musikken og kigger objektivt på koncertoptagelserne, så ligger denne film i den høje ende af karakterskalaen. Man har tidligere set mere storslåede visuelle effekter i f.eks. Take That: Progress Live, men Metallica ligger uden tvivl på top ti over nogle af de fedeste koncertoptagelser – og det skyldes ikke kun musikken, men snarere de utroligt fascinerende teatralske effekter i showet. Samlet set er Metallica: Through the Never en sikker vinder hos heavy-metal-fans, mens fans af koncertfilm også bliver positivt overrasket. Uden tvivl den bedste Metallica-film til dato!
Pris og tilgængelighed
Release: 30-01-14 på Blu-ray
Find forhandler og den bedste pris på Metallica: Through the Never
Metallica: Through the Never Trailer
[youtube id=”N4IhWJ8r7_4″ width=”600″ height=”350″]
