torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Mad Catz G.L.I.D.E. 7 musemåtte

Anmeldelse: Mad Catz G.L.I.D.E. 7 musemåtte

mad-catz-rat-9-with-glide7_01

De fleste mus i dag er i stand til at operere på en ganske almindelig bordplade, så hvor vigtigt er det med en musemåtte? Vi, sammen med mange andre, mener bestemt det gør en stor forskel, hvilket er heldigt for Mad Catz som har bragt Mad Catz G.L.I.D.E. 7 på markedet, der går utraditionelle veje.

Hvad er der i æsken?

Æsken til Mad Catz G.L.I.D.E. 7 er rektangulær og på ydersiden er den omsluttet af papir med diverse specifikationer omkring produktet, som skulle give brugeren konkurrencemæssige fordele. Den indvendinge sorte og hårde æske holder på selve musemåtten i sammenrullet form. Det er ikke noget nyt at musemåtter bliver solgt i oprullet form, men Mad Catz G.L.I.D.E. 7 tager skridtet videre og gør at den rektangulære æske kan bruges til transport, hvis man eksempelvis skal til LAN eller lignende, så er musemåtten godt beskyttet.

Design og funktionalitet

Hvis man ikke er forberedt på Mad Catz’ materialevalg til deres musemåtter, så bliver man relativt overrasket når man får et med hjem, idet Mad Catz G.L.I.D.E. 7 hverken er hård eller af stof, men derimod af silikone. Musemåtten i XL størrelse giver et bevægelsesområde, der er 150% større end et almindeligt størrelse musemåtte. For at være mere specifikke byder Mad Catz G.L.I.D.E. 7 på 40x30x0,1 cm, hvilket er nok til de flestes behov, men bemærk venligst “tykkelsen” på blot 1 mm, som der i den grad kan mærkes forksel på. Materialevalget silikone faldt Mad Catz for, idet de ville tilsikre op til 1.000% bedre tracking sammenlignet med nogle andre musemåtter fordi overfladen styrer lys på en bedre måde og dermed sikrer at sensoren får den optimale ydelse. Silikonen har desuden en anden stor fordel og det er at bunden føles nærmest klæbrig, hvilket gør at musemåtten står klippefast til skrivebordet. Den bløde Mad Catz G.L.I.D.E. 7 føles bestemt anderledes at arbejde med og have mellem hænderne end eksempelvis stof-måtter og mangler også den behagelige og afslappende følelse når man hviler hånden, men ikke desto mindre har den sine fordele og yder bestemt udover mine forventninger. Dertil kommer det at den er nemmere at rense end en stof eller hård musemåtte.

Fanget af euforien ved dens egenskaber glemte jeg helt at fortælle at på toppen er den sølvfarvede Mad Catz G.L.I.D.E. 7 præget af fire hvide striber, som indikerer Mad Catz logoet og i bunden til højre finder man det rigtige logo med røde striber på en sort baggrund. På trods at det kan virke iøjenfaldende falder det fint på plads på skrivebordet ubemærket nærmest. “Tykkelsen” på 1mm hjælper her på vej, bestemt.

Jeg oplevede kun på et tidspunkt en udfordring med Mad Catz G.L.I.D.E. 7 og det er at sved ikke har noget sted at blive ledt hen da silikone ikke er et absorberende materiale. Det kan blive en irritation, men netop det at silikone ikke er absorberende betød ligeledes at det var nemt at tørre væk og komme videre. Jeg tror ikke andre gamere vil opleve de helt samme udfordringer som jeg, da denne problematik også er noget jeg døjer med ved andre materialer og på hårde måtter skaber det et stort problem da de hurtigt bliver fedtede og det gjorde Mad Catz G.L.I.D.E. 7 heldigvis ikke.

mad-catz-rat-9-with-glide7

Konklusion

Silikone, som Mad Catz G.L.I.D.E. 7, er udført af viser sig at have adskillige fordele, såsom tynde, men robuste musemåtter og med en god ydelse takket være lysreflektion. Arealet kan virke voldsomt, så man skal nøje planlægge sit indkøb, men med blot 1mm i tykkelsen kan man snildt trække en centimeter eller to under tastaturet uden at det gør den store forskel, hvis man ikke vil gå på kompromis med størrelsen altså. Prismæssigt ligger Mad Catz G.L.I.D.E. 7 på niveau med andre store musemåtter og gør den derfor klart til en konkurrent og en værdig en af slagsen.

[checklist]

  • Stort arbejdsområde
  • Tynd
  • Nemt at rense
  • God ydelse

[/checklist]
[badlist]

  • Føles mindre behagelig end en stofmåtte når man hviler hånden derpå
  • Sved bliver ovenpå til man får det renset væk (skulle man døje med dette)

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 299,-

Find forhandler og den bedste pris på Mad Catz G.L.I.D.E. 7

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

De fleste mus i dag er i stand til at operere på en ganske almindelig bordplade, så hvor vigtigt er det med en musemåtte? Vi, sammen med mange andre, mener bestemt det gør en stor forskel, hvilket er heldigt for Mad Catz som har...Anmeldelse: Mad Catz G.L.I.D.E. 7 musemåtte