lørdag, maj 4, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Microsoft All-in-one media tastatur

Anmeldelse: Microsoft All-in-one media tastatur

Microsoft har fornylig lanceret deres All-in-one media tastatur. Et trådløst tastatur med indbygget touchpad og nem styring af medieafspilning til under 300 kroner. Vi skal se lidt nærmere på det, og se om pris og kvalitet følges ad.

Hvad er der i kassen?

Kassen er ganske kompakt, med et billede af tastaturet på forsiden, sammen med de vigtigste specifikationer. Der er ikke brugt overdrevet meget emballage, hvilket jeg synes er et plus.

I kassen finder vi All-in-one medie tastaturet, en kompakt USB modtager, en brugsvejledning og en quick-guide til hvordan man udnytter multi-touch funktionaliteten i Windows 8.

Design og funktionalitet

Tastaturet ligner et almindeligt full-size tastatur, dog er det numeriske tastatur udskiftet med en forholdsvis stor touchpad. Det er udviklet til at benytte når man f.eks. har sat sin Windows 8 laptop til TV’et i stuen for at vise film eller billeder, eller hvis man har en dedikeret Windows 8 medie-pc sluttet til sit TV og musikanlæg. Tastaturet et lavet i sort plastik med en mat overflade. Designet er funktionelt, men også lidt kedeligt og ensfarvet.

LLO_8705_Lars

Øverst finder vi de sædvanlige F1 til F12 taster, der dog alle har en ekstra funktion. De første 4 styrer medieafspilning, og resten er genveje til funktioner i Windows 8, samt page-up/down. Tasterne har et blødt anslag, så de støjer ikke synderligt når man bruger dem, til gengæld så virker de heller ikke så præcise og “lækre” som andre deciderede kontor tastaturer gør. Yderst til venstre sidder dedikerede volumen knapper, der er nemme at komme til.

LLO_8709_Lars

Touchpad’en der sidder i højre side af tastaturet understøtter multi-touch, så man har alle de kendte touch funktioner i Windows 8, så som pinch-zoom, to-finger scroll osv osv. Selve touchpad’en kan der også klikkes med, så man også får musetasterne understøttet via touchpad’en.

LLO_8707_Lars

Tastaturet er trådløst, og der medfølger en meget lille USB modtager til at sætte i laptoppen eller mediecomputeren. Jeg har testet med en laptop der kørte Windows 8.1, og her krævede det blot at modtageren blev sat i, så virkede tastaturet. Dog giver Windows 8.1 automatisk mulighed for at downloade og installere en driver så man kan sætte tastaturet op helt efter egne præferencer.

LLO_8710_Lars

Microsoft All-in-one media tastaturet bliver drevet af 2 stk AAA batterier, der allerede er installeret når man modtager det. Man skal blot hive en plastikstrimmel ud, og så er man klar til at tage tastaturet i brug. I selve batteri rummet er der også plads til at opbevare USB modtageren, når den ikke er i brug. Der sidder en magnet i rummet, så USB modtageren ikke falder ud og bliver væk når man åbner rummet. Smart lille detalje!

LLO_8742_Lars

Konklusion

Microsoft All-in-one Media tastaturet vejer ikke meget, og har genvejstaster til rigtigt mange funktioner. Touchpad’en kunne måske godt være lidt mere følsom, men med lidt tilvænning så virker den fint. Det er ikke et tastatur man sidder og skriver lange mails på, dertil synes jeg ikke tasterne er “lækre” nok, men det er heller ikke meningen med det. Når man sidder i sofaen, og har tastaturet i skødet, så giver det mening. Det er nemt og rart at have et full-size tastatur og multi-touchpad når man sidder i sofaen og skal se film på TV’et eller lignende. Det er nemt at installere, og tage i brug. I med USB modtageren, og så skal man bare hive en plastikstrimmel ud af batterirummet, og så er man kørende. Det kan næsten ikke være nemmere. Til prisen får man rigtigt meget funktionalitet, på bekostning af lækkert design.

[checklist]

  • Prisen!
  • Multi-touch
  • Nem opsætning

[/checklist]
[badlist]

  • Touchpad’ens følsomhed
  • Designet

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 290 kroner.

Find forhandler og den bedste pris på Microsoft All-in-one media

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Microsoft har fornylig lanceret deres All-in-one media tastatur. Et trådløst tastatur med indbygget touchpad og nem styring af medieafspilning til under 300 kroner. Vi skal se lidt nærmere på det, og se om pris og kvalitet følges ad. Hvad er der i kassen? Kassen er ganske...Anmeldelse: Microsoft All-in-one media tastatur