søndag, maj 5, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Penny Dreadful - sæson 1 (Blu-ray)

Anmeldelse: Penny Dreadful – sæson 1 (Blu-ray)

1

Horror på seriemarkedet har i nyere tid oplevet en stigning i succes med formidable produktioner såsom American Horror Story, Supernatural og The Walking Dead. Uhyggen har bredt sig fra det store lærreds monstrøse fortællinger til seriens intime fortællinger i episodeform, og det ser ud til at være en trend, som er kommet for at blive. Overnaturlige historier sammensmedes med nutidens realiteter skaber et fantastisk univers, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed sløres. Jeg har kigget nærmere på den nye horror-serie Penny Dreadful, som tager hånd om klassiske historier fra 1800-tallet på visuel form.

Serien følger oplevelsesmanden Sir Malcolm Murray (Timothy Dalton) og hans mystiske kvindelige ledsager Vanessa Ives (Eva Green), som bekæmper ondskabens mørke skabninger i 1800-tallets Victorianske tidsalder. I forsøget på at genfinde et familiemedlem, som er blevet bortført af vampyrer, forsøger de at rekruttere pistolmanden Ethan Chandler (Josh Hartnett), men han viser sig at have flere skeletter i skabet end først antaget. Deres sidste ledsager Victor Frankenstein (Harry Treadaway) hjælper dem på vej, men bakser med sine egne dæmoner. Kaos er undervejs.

Det første som springer i øjnene, er, at serien følger de samme monsterjægere som flere forskellige horror-serier. Det virker i første omgang lidt som en hæmsko, da man allerede har set utallige af monsterjægere i bl.a. Supernatural, og det har man ikke brug for at se mere til. Dog viser det sig, at serien bevæger sig mere over i fortællingen end selve processen, og afsnittene gør det til en dyd at hylde de klassiske gyserhistorier fra 1800-tallet. Efter man har vænnet sig til stemningen og læst op på lektien, kan man nyde den spændende fortælling om klassiske romankarakterer og deres fascinerende rejse gennem livet. Det mest fascinerende ved serien er den tidslige korrekthed, som skaber en formidabel atmosfære omkring uhyggen. London i den Victorianske tidsalder er ofte forbundet med prangende kjoler og excentriske personligheder, men denne serie bader disse pompøse egenskaber i mørke nuancer og skaber derved en betagende melankolsk scenografi. Visuelt set minder den meget om Guy Ritchies fortolkning af Sherlock Holmes, men omgivelserne er noget mere mørke og horror-fremkaldende.

Selve handlingen er dog ikke så skræmmende og uhyggelig, som man havde forventet. Den rummer en masse fantasifulde karakterer og de klassiske monstre, men serien bevæger sig i nogle anderledes, kunstneriske retninger, som man ikke lige havde regnet med. Det hele bliver overraskende bizart og fyldt med lange, mystiske taler, hvilket op til flere gange godt kan blive lidt for stor en mundfuld. Serien forsøger at balancere utroligt mange historier på én gang, og det er bestemt noget, som man sætter pris på ved Penny Dreadful – dog er det op til flere gange alt for forvirrende, og med en minimalistisk fortællestil kan man ikke andet miste grebet af og til. Karaktererne er ganske interessante, men meget karikerede – den mest interessante er dog Eva Green, som virkelig formår at bruge sit mere eller mindre mystiske og skurkelignende ansigt på sin rette plads, og hun begraver sig dybt i den makabre karakter. Selvom serien har et stærkt hold og nogle solide fortællinger, så kan den ikke leve helt op til overnaturlige serier såsom Supernatural.

Samlet set er første sæson af Penny Dreadful ganske underholdende og anderledes end andre serier på markedet. Den er dog af og til lidt for avanceret og bizar i sin struktur, men formår alligevel at bringe nogle interessante nyfortolkninger af gyserhistorier på banen. Den bibeholder interessen hos seeren og jeg ser personligt frem til at kigge med, når sæson 2 rammer markedet.

Pris og tilgængelighed

Release: 18-05-15 på Blu-ray.

Se aktuel pris hos PriceRunner

Penny Dreadful trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer