torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: SPEEDLINK Arcus

Anmeldelse: SPEEDLINK Arcus

sl-6700-sbk_rgb_003

Hvis du er en kreativ sjæl og godt kan lide at sidde i tegneprogrammer og slippe fantasien løs, men samtidigt foretrækker den traditionelle måde at tegne på ved brug af en blyant eller pensel, så er der hjælp at hente med denne SPEEDLINK Arcus tegneplade og pen.

Hvad er der i kassen?

Den relativt store æske indeholder selve SPEEDLINK Arcus tegnepladen, stylus-pennen, CD med software, hurtig-start manual,  ikon-klistermærker, holder til stylus-pennen og 7 ekstra toppe til stylus-pennen.

Design og funktionalitet

Den mat sorte SPEEDLINK Arcus byder på en smule mere end blot en flad tegneplade man kan bruge med den medfølgende stylus, da den er udstyret med 8 reele genvejstaster i venstre side og derudover er den øverste del af selve tegnepladen også udstyret med 13 små områder der kan bruges til at aktivere forskellige genveje eller funktioner. Her kommer de medfølgende ikon-klistermærker ind i billedet da man kan bruge disse til at sætte på og dermed vide hvad de enkelte genveje gør. SPEEDLINK Arcus er meget flad og kan nærmest sammenlignes med en tykkere musemåtte og den fylder omtrent også det samme som en. Den matte overflade er en smule ru og det eneste sted dette kommer til udtryk er på den del man bruger til at tegne og bruge sin stylus, for den rå overflade giver en smule mere modstand end man forventer eller har lyst til når man tegner. Det influerer ikke præcisionen heldigvis, for det er ikke sådan at stylusen ikke kan glide henover, men oplevelsen er mindre flydende end forventet. Man bliver en smule urolig for de medfølgende 7 toppe til stylusen for med den rå overflade ved man ikke hvor længe de kan holde og hvor skal man så få fat i nogle flere når det er . Stylussen kan man opbevare på den medfølgende stander og det er en meget god idé for så er der mindre risiko for at man mister den. Denne stylus driver desuden af et AAA-batteri, som ikke er inkluderet.

sl-6700-sbk_rgb_004

Designet af SPEEDLINK Arcus er dermed mest af alt praktisk, men det oser ikke ligefrem af kvalitet og kombinationen af mat sort og blanke knapper er kedeligt. Man har desuden ikke fornemmelsen af at der er tale om et kvalitetsprodukt, tværtimod. Dermed ikke sagt at man får et dårligt produkt, for SPEEDLINK Arcus overrasker positivt med hensyn til ydelsen, men det skyldes muligvis at designet til at starte med har trukket forventningerne ned. Desuden er SPEEDLINK Arcus udstyret med store gummifødder så den fint står på sin plads uden at rykke og dermed risikere at ødelægge den perfekte streg man var i gang med at tegne på skærmen.

Opsætningen af SPEEDLINK Arcus foregår ganske simpelt, nærmest ligesom alt andet hardware skal driveren installeres og det medfølgende software for at man kan tilpasse den efter egne behov og ønsker. Selvom SPEEDLINK Arcus er kompatibel med Mac så følger der ikke drivere med til på den medfølgende CD, men man skal derimod hente dem fra producentens hjemmeside. Endvidere medfølger et billedredigeringsværktøj, MAGIX Xtreme Foto & Grafik Designer SE, som desværre også kun virker i Windows. At denne tegneplade primært er designet til Windows ses også af at ikonerne for Mac softwaren er standard efter de er installeret og det trækker en smule ned. Heldigvis er SPEEDLINK Arcus kompatibel med alle andre programmer på samme måde. Under opsætningen kan man desuden vælge hvad de forskellige genvejstaster skal bruges til, hvor følsom pennen skal være og meget mere. Dette gør det muligt at tilpasse tegnepladen lige efter det program og de opgaver man selv benytter mest. Opsætningen lader også en vælge om man vil fokusere på en skærm eller to og dermed tilpasse arbejdsområdet for tegnepladen.

sl-6700-sbk_rgb_007

Som allerede nævnt er SPEEDLINK Arcus udstyret med adskillige genvejstaster og faktisk så mange at det kan gå hen og dække hele ens behov i et program som Photoshop. På denne måde kan man gøre sig selv fuldstændig uafhængig af tastaturet mens man fordyber sig i sit arbejde. De smarte ikoner kan man klistre på efter eget valg og der er rigeligt at vælge imellem. Der hvor SPEEDLINK Arcus overrasker mest positivt er at den har 1024 tryk niveauer, som man selv kan styre hvor meget man ønsker skal komme skærmen. Den er samtidigt yderst præcis og det er muligt at tilpasse følsomheden af disse tryk-niveauer så man nemmere kan arbejde i helt små detaljer.

Hvis man ikke er den mest hyppige bruger af en almindelig mus så er det faktisk muligt at erstatte denne fuldstændigt med SPEEDLINK Arcus da den kan have den samme funktion plus mere til. Personligt ville jeg ikke kunne vænne mig af med min mus i det arbejde jeg laver, men kan sagtens forestille mig, der er andre der kan da SPEEDLINK Arcus er meget nem at bruge. Det kræver en smule tilvænning i starten fordi oplevelsen er anderledes, men ikke desto mindre går der ikke længe med øvelse før man nærmest har gjort sig tryg med den, men der går lidt længere før man føler at have mestret tegnepladen, hvis man ikke har arbejdet med sådan en før.

http://media.ereviews.dk/#63

Konklusion

Med sine mange indstillingsmuligheder og genvejstaster er SPEEDLINK Arcus et udmærket bud på en tegneplade med masser af funktioner. Den er præcis, responsiv og trykfølsomheden kan indstilles efter ønske. Desuden følger der billedredigeringssoftware med til Windows brugeren så denne kan komme i gang med at udtrykke sin kreative side med det samme. Der er tænkt på det hele med klistermærker til genvejstasterne og holder til stylus pennen så med SPEEDLINK Arcus går man bestemt ikke galt i byen.

[checklist]

  • Præcision
  • Genvejstaster (+ Klistermærker)
  • Holder til stylus pen
  • Kompabilitet (Windows og Mac)
  • Indstillingsmuligheder

[/checklist]
[badlist]

  • Rå overflade på selve tegnearealet
  • Den medfølgende software virker kun til Windows.

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 599,-

Find forhandler og den bedste pris på SPEEDLINK Arcus

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis du er en kreativ sjæl og godt kan lide at sidde i tegneprogrammer og slippe fantasien løs, men samtidigt foretrækker den traditionelle måde at tegne på ved brug af en blyant eller pensel, så er der hjælp at hente med denne SPEEDLINK Arcus...Anmeldelse: SPEEDLINK Arcus