søndag, maj 5, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Urban Revolt Fiesta Wireless Speaker

Anmeldelse: Urban Revolt Fiesta Wireless Speaker

19737_visual3

Urban Revolt er en ny spiller på et marked hvor der sker rigtig meget, nemlig markedet for “transportabel lyd”, det gælder alt fra headsets til mobile højttalere.

Et af de første produkter vi har fået fingrene i, er modellen kaldet “Fiesta”. Fieste er på mange måder et ret unikt produkt, først og fremmest er det en transportabel højttaler, der grundet størrelsen er monteret med et håndtag der kan trækkes ud og hjul under så den faktisk fungerer som en trolley. Fiesta har også et indbygget batteri, så den er 100% transportabel og har derudover; Bluetooth, USB opladning, mulighed for tilslutning af mikrofon, instrumenter, AUX in og et hav af andre features.

Med en vejledende pris på omkring 2000,- virker det som et ret interessant produkt, særligt set i lyset af at foråret og sommeren så småt er på vej, og sæsonen for havefester, strandfester og lign. ligger og lurer lidt ude i fremtiden.

Hvad er der i kassen?

Urban Revolt Fiesta ankommer i en forholdsvis stor kasse, hvor selve produktet fylder størstedelen af kassen, derudover finder man en kablet mikrofon, et strømkabel samt et minijack til phono kabel i kassen.

19737_lifestyle2

Design og funktionalitet

Set lidt fra afstand, så ligner Urban Revolt Fiesta mest af alt en klassisk guitar-forstærker og det er helt bevidst at Urban Revolt har givet den det lidt rå og upolerede look, netop for at understrege at dette produkt kan tåle at blive brugt og er bygget til at have med rundt. Alle hjørner og kanter er forstærket så de kan holde til lidt knubs, selve kabinettet er af træ for at optimere lyden og selve højttaler enhederne beskyttes af et kraftigt sort gitter.

I siderne af Urban Revolt Fiesta er der bærehåndtag, mens der bagpå er et større håndtag der kan slåes ud og Urban Revolt Fiesta kan så transporteres som en trolley-kuffert, da der er 2 hjul under bunden. Bagpå er der en on/off knap samt indgang til 220 volt strømkabel der bruges når det indbyggede, genopladelige, batteri skal oplades. På toppen er der en universal udskæring/holder til tablets op til 10-12″, så man har et sted at placerer denne under brug.

19737_back

Selve betjeningen af Urban Revolt Fiesta foregår via kontrolpanelet på forsiden, her er 3 kanaler der kan justeres individuelt, eksempelvis mikrofon, et tilsluttet instrument og en lydenhed. I praksis betyder det at man kan tilslutte både mikforon, guitar og baggrundsmusik og så ellers kaste sig ud i rollen som musiker. Alternativt kan man bare bruge mikrofonen til at spice festen lidt op med og få gæsterne lidt op i gear, mulighederne er mange! Der er også indbygget equalizer hvor bass, treble og mellemtone kan justeres og slutteligt mulighed for opladning af USB enheder og en line-out.

19737_front

Som nævnt indledningsvis så understøtter Urban Revolt Fiesta også bluetooth, dvs. du kan forbinde en hvilken som helst bluetooth enhed, trådløst, til Urban Revolt Fiesta og afspille musik og lyd derfra – det kunne eksempelvis være en tablet eller en smartphone, samtidig kan de andre kanaler også bruges, så du bl.a. kan tale ind over musikken via den medfølgende mikrofon eksempelvis. Bluetooth giver en rækkevidde på omkring 10 meter.

Det samlede indtryk af kvaliteten og finishen er udmærket, det virker rimelig robust – men omvendt kan kan godt se og fornemme at der er tale om et produkt i den billigere ende af prisskalaen hvor der hist og her er sparet lidt på materialer og ikke benyttet det bedst mulige, dette er dog det naturlige kompromis når man gerne vil tilbyde et hav af features og en forholdsvis spiselig pris.

Det indbyggede batteri oplades via 220 volt og giver helt op til 60 timers spilletid ved min volumen og 7,5 timer hvis den får fuld skrue – det synes jeg faktisk er mere end godkendt når der er tale om en kleppert som denne!

Lydmæssigt er Urban Revolt Fiesta rimelig med, den spiller udmærket, men lyden har en tendens til at blive lidt “mudret”, det er altså den ikke mest rene og præcise lyd som Urban Revolt Fiesta præsterer – det havde jeg egentlig heller ikke forventet må jeg erkende. Lyden er udmærket, den kan spille rimelig højt og den kan håndtere alt fra dansk top til tung hip-hop, til sidstnævnte vil man måske nok savne en smule bund, set i forhold til enhedens fysiske størrelse.

Konklusion

Det unikke ved Urban Revolt Fiesta Wireless Speaker er de mange anvendelsesmuligheder, den kan bruges til alt fra have-festen til talerne ved fødselsdagen eller konfirmationen og der kan afspilles lyd fra et hav af kilder, kablede såvel som trådløse, ligesom der også kan oplades USB enheder undervejs, derudover kan den bruges som forstærker til den spirende musiker, når man forsøger at samle så mange funktioner i én enhed, lykkedes det sjældent 100. Urban Revolt Fiesta er beviset på at det faktisk kan lad sig gøre – produktet er ganske glimrende og man får virkelig noget for pengene, men vigtigst af alt: Vennerne bliver grønne af misundelse når du triller den ud i haven eller har den med på stranden!

Vil man have god lyd på farten og finder alle ekstra-funktionerne brugbare, så må Urban Revolt Fiesta være årets gadget til have og strand-festerne!

[checklist]

  • Bluetooth
  • 3 kanaler
  • Lang batteritid
  • Kan transporteres som en trolley

[/checklist]
[badlist]

  • Kvalitet/finish kunne være en tand bedre

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1999,-

Find forhandler og den bedste pris på Urban Revolt Fiesta

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Urban Revolt er en ny spiller på et marked hvor der sker rigtig meget, nemlig markedet for "transportabel lyd", det gælder alt fra headsets til mobile højttalere. Et af de første produkter vi har fået fingrene i, er modellen kaldet "Fiesta". Fieste er på mange...Anmeldelse: Urban Revolt Fiesta Wireless Speaker