søndag, maj 5, 2024
ForsideNyhederComputerDell Technologies lancerer ny stationær pc til XPS-serien

Dell Technologies lancerer ny stationær pc til XPS-serien

Dell Technologies har netop lanceret XPS 8950, der kommer med de nyeste teknologier for bedre ydeevne. Den nye stationære pc er den mest kraftfulde enhed i XPS-serien nogensinde, der dog stadig kommer i et rent og enkelt design. XPS 8950 bliver desuden leveret med Microsofts nye styresystem Windows 11.

Kraftfuld ydeevne

Dell XPS 8950 kommer med de nye 12. generations Intel Core desktop-processorer (op til i9) og tilbyder imponerende grafikmuligheder med enten NVIDIA® GeForce RTX™ 30 Series GPU’er (op til 3090) eller AMD Radeon™ RX GPU’er (op til 6900 XT). Pc’en kommer desuden med den seneste ram-teknologi, DDR5, der understøtter op til 50 pct. hurtigere hastighed end DDR4[1], samt PCIe Gen5-grafikkort. Dermed har XPS 8950 masser af hestekræfter og er ideel til både kreative projekter og gaming.

Kølig og lydløs

Den termiske arkitektur i XPS 8950 er blevet ændret for at maksimere ydeevnen og forbedre luftstrømmen. Derfor kan frontgitteret nu suge kølig luft ind og flytte det fra forsiden til bagsiden af enheden. Det gør XPS 8950 op til 21 pct. køligere under spidsbelastning eller op til 18 pct. køligere under belastning ved vandkøling[2]. De nye blæsere er desuden mere effektive ved lav hastighed, hvilket gør systemet mere lydløst. Det resulterer i, at XPS 8950 er mere end 50 pct. mere lydløs under spidsbelastning i forhold til tidligere generationer.

XPS 8950 har et minimalistisk design med et simpelt gittermønster, så den passer ind i alle hjem, præcis som resten af XPS-serien, og kan desuden fås i både en lys og en mørk model. Der kræves desuden intet værktøj, når enheden skal åbnes, hvilket gør det nemmere end nogensinde at opgradere både CPU, GPU, hukommelse og lagerplads, for altid at være med på den nyeste teknologi.

Pris og tilgængelighed

Den nye XPS-pc bliver tilgængelig senere i år. Prisen bliver annonceret på et senere tidspunkt. Du kan læse mere om enheden lige her.

Om Dell Technologies

Dell Technologies hjælper organisationer og mennesker med at bygge deres digitale fremtid og transformere, hvordan de arbejder, lever og leger. Virksomheden tilbyder sine kunder branchens bredeste og mest innovative palette af teknologier og services lige fra endpoints, til datacenteret og til skyen.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer