lørdag, april 27, 2024
ForsideNyhederMobilMød en ny danskproduceret smartphone

Mød en ny danskproduceret smartphone

ID2ME_ID1_Black_Front_display

Pressemeddelelse 

Mød en ny danskproduceret smartphone

Hvorfor kan man ikke få en smartphone, hvor man kan tilgå sine apps ved ét klik eller swipe? Det spørgsmål stillede Christina Aggers 18-årige søn for et år siden, og det blev startskuddet til ønsket om at udvikle en helt ny software og en ny måde at navigere i smartphones på.

ID2ME står bag en helt ny smartphone til de unge med egenudviklet hardware og software. Den første smartphone hedder ID1 og er en smartphone med en intuitiv interface, ny anvendelse af teknologi og muligheden for at tilgå sine applikationer ved én bevægelse.

ID2ME_ID1_Closeup_04_display

En undersøgelse om de unges holdning til deres smartphone, foretaget af Gersdorff Research og M3 panelet, viser, at smartphonen er deres kæreste eje og den ting, de vil gå hjem efter, hvis de har glemt den – stærkt efterfulgt af deres pung eller kreditkort.

ID2ME_ID1_Closeup_01

Undersøgelsen viser også, at selvom 90 procent af de unge er tilfredse med deres nuværende smartphone, mener over 50 procent, at der er behov for fornyelse på markedet for smartphones. Samtidig mener 74 procent af de adspurgte, at det er vigtigt at kunne organisere sin smartphone, og 73 % vil gerne selv kunne organisere sin smartphone, så den bliver mere personlig.

ID2ME_ID1_Black_Side_02

”Udfordringen i markedet i dag er, at de fleste smartphones ligner hinanden, og det er nuancer, der skiller dem ad. Mange tilbyder tilmed et meget ustruktureret univers, som er svært at navigere i. Vi mener, at tiden er inde til at få struktur på smartphone-platformen og skabe en mere simpel måde at navigere i sin telefon på,” siger Christina Agger, CEO og grundlægger af ID2ME, som med over 15 år i mobilbranchen længe har set et behov for at nyskabelse på området.

ID2ME_ID1_Closeup_03_display

ID1 er ID2MEs første smartphone, som er baseret på Android-platformen. ID2ME har produceret egen hardware og udviklet sin egen interface, som ligger oven på Android-systemet og som gør det nemmere for brugeren at finde sine favoritapps, relationer og søge inspiration på sin smartphone. ID1 benytter desuden en såkaldt ’muscle memory’ teknologi, der gør, at brugeren kan føle sig frem til sine apps – med andre ord finde sine apps uden at kigge på telefonen.

Engagement med de unge og ’constant beta’

Udover en nye interface på smartphonen, er ID1 baseret på en ’constant beta’-tankegang, hvor den unge målgruppe løbende bliver engageret i videreudviklingen af smartphonen. Rammen for dette er IDLAB – et fysisk showroom såvel som et digitalt rum, hvor vi vil igangsætte initiativer, så unge kan mødes og udvikle sammen inden for forskellige områder, der relaterer sig til smartphone-anvendelse.

”Vi tror på, at de unge ligger inden med masser af kreativitet og innovation og gerne vil engagere sig i at udvikle fremtidens telefon. Med IDLAB ønsker vi at imødekomme de unges ønsker om personalisering og involvering, og med en åben tilgang ønsker vi løbende forbedringer og videreudvikling af telefonen – eksempelvis inden for lyddesign, grafisk design og apps,” siger Christina Agger. ”Vi vil med andre ord give vores brugere indflydelse og i samarbejde med dem skabe en bedre smartphone-platform.

Mere information

ID1 kan købes i Telia og Elgiganten fra 7. januar 2016.

Læs mere om ID1 og ID2ME på ID2ME.com

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer