søndag, maj 5, 2024
ForsideAnmeldelserComputerNyhed: HP lancerer den første 2-i-1 workstation i verden

Nyhed: HP lancerer den første 2-i-1 workstation i verden

Hvis man er en af dem, der gerne vil have en kraftig maskine at arbejde på og samtidigt godt kunne tænke sig et relativt mobilt device, men ikke rigtig kunne affinde sig med de kræfter der er i nuværende tablets og fleksible devices, så er der godt nyt, for HP har netop annonceret at deres nye ZBook x2 workstation kommer på markedet. Hvis man forestiller sig en Microsoft Surface pumpet med steroider og lidt til begynder man at kunne danne sig et indtryk af hvad det er ZBook x2 går ud på.

HP har længe arbejdet med fleksible enheder, hvor man enten kan fjerne tastaturet fra skærmen, så man har to enheder i én, altså hhv. PC og tablet, men de har også naturligvis nogle x360 enheder, hvor skærmen blot kan vippes hele vejen rundt. Betegnelserne x2 og x360 henviser til disse to typer af devices og den nye ZBook x2 hører til først beskrevne, hvor altså tastaturet kan afmonteres.

Det vil altså sige vi kommer til at kunne opleve en tablet med Quad-Core processor, op til 32 GB RAMo get NVIDIA Quadro grafikkort. Det er musik i ørerne for de grafisk professionelle eller sågar fritidsgrafikere og power-usere, der ønsker en kraftig maskine i et “kompakt” format. Helt så kompakt som de almindelige tablets vil ZBook x2 ikke være, da dens vægt vil starte på 2,17 kg inkl. tastatur. Det er dog alligevel imponerende når man tænker på de specifikationer den kan prale af og at hele indmaden befinder sig i chassiet med 14″ skærm.

Man vil endvidere være i stand til at vælge mellem to forskellige displays, hvor begge dog er med UHD opløsning, hvor dog det ene panel er DreamColor med den velkendte farvegengivelse, som er så vigtig for grafiske medarbejdere.

HP ZBook x2 bliver tilgængelig på markedet i december 2017 og priserne vil starte på 14.499 kr. ex moms, idet det er et produkt tiltænkt det professionelle marked.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer