onsdag, maj 1, 2024
ForsideAnmeldelserPackard Bell Dot-S

Packard Bell Dot-S

Hvis man ønsker en computer, der er kompakt og mobil så står man ofte overfor valget mellem en Tablet eller Netbook. Sidstnævnte er hvad vi har fået ind af døren i form af en Packard Bell Dot-S.

Hvad er der i kassen?
Æsken med Packard Bell Dot-S kunne tyde på at man har valgt den samme indpakning til alle tre farver, men vores indeholdte en hvid Packard Bell Dot-S, Strømforsyning og manual. Det hele er dermed holdt minimalistisk.

Specifikationer

  • 10.1”LED LCD skærm med 1024×600 pixels opløsning
  • 1,60 GHz Intel Atom N2600 Dual-Core Processor
  • 1 GB DDR3 RAM
  • 320 GB harddisk
  • 6 cellet Li-ion batteri
  • Windows 7 Starter 32-bit
  • Photoshop Elements 9

Design
Packard Bell Dot-S fås i flere forskellige farver og den vi har fået til test er en hvid (Galaxy White) Netbook med sølv streger og striber for at modgå monotonien. Derudover er Packard Bell logoet omslugt af et sølvfarvet emblem og denne farve går igen over tastaturet samt på touchpaden. Packard Bell Dot-S er dermed flot og føles veludført til trods for at materialerne føles billige.

Der er ingen porte foran eller bagpå Packard Bell Dot-S, men i den ene side finder man indgangen til strømadapteren, Ethernet-porten, VGA, HDMI og 1 x USB og i den anden side har man 2 x USB, hukommelseskortlæser, jack-stik til mikrofon og lyd samt Kensigton-lås. Foran er Packard Bell Dot-S ikke helt blank, da man her finder indikatorer for Wifi, batteri og status.

Packard Bell Dot-S er med sin 10.1” skærm som forventet lille og mobil, men den vejer en smule mere end forventet, hvilket sagtens kan skyldes at man har valgt at udstyre Packard Bell Dot-S med et 6-cellet batteri frem for et 3-cellet, hvilket ellers er standarden for denne type computere.

Tastaturet på Packard Bell Dot-S er naturligvis kompakt for at kunne passe ind under den blot 10.1” store skærm og kræver tilvænning, især hvis man kommer fra et alm. desktop tastatur. Et af problemerne for et tastatur på en Netbook er at tasterne ikke bevæger sig særlig meget og man føler derfor at ens fingre flyver over dem, men trods dette var det efter noget tid lige at gå til på Packard Bell Dot-S. Man skal naturligvis ikke forvente at kunne skrive med samme hast som på et almindeligt tastatur i fuld størrelse, men vigtigst af alt er man heller ikke frustreret over den kompakte størrelse. Tasterne på Packard Bell Dot-S er nemlig smart placeret og nemt tilgængelige.

Se vores preview-video af Packard Bell Dot-S nedenfor.

[youtube id=”fnuZAVwOhGA” width=”600″ height=”350″]

Funktionalitet
Når man skal starte et sted så kan man ligeså godt starte der hvor Packard Bell Dot-S slår en stor del af konkurrencen. Som allerede nævnt er Packard Bell Dot-S udstyret med et utraditionelt 6-cellet batteri og producenten lover endda op til 8 timers brug, men under vores test, hvor alt var slukket på nær skriveprogrammet var det endda muligt at komme over 10 timer på en enkelt opladning. Dette må siges at være yderst tilfredsstillende, især for dem der netop ønsker den ekstra mobilitet, som en netbook er i stand til at give dem. Dermed er man knap så afhængig af strøm når man er ude at rejse, i bil eller hvis man blot sidder ude i naturen og skriver en opgave. Selv med internettet kørende var det muligt at skrabe de lovede 8 timer sammen. Batteritiden bliver dog væsentligt udfordret når man vælger at multitaske med Packard Bell Dot-S, hvilket er svagheden ved blot at have 1 GB hukommelse til rådighed.

Processoren er ikke overraskende en Intel Atom og sammen med de nævnte RAM kæmper Packard Bell Dot-S omkring de mest almindelige multitasking-opgaver. Til enkeltstående opgaver er Packard Bell Dot-S sin størrelse taget i betragtning udmærket. Kigger man på Windows Experience Indexet (en karakter som operativsystemet giver en computer baseret på dennes hardware) så er det også processoren, der trækker ned for Packard Bell Dot-S.

Der er blevet plads til 1024×600 pixels på den 10.1” store skærm og dette er også ganske normalt for denne størrelse netbooks. Det at se billeder, video og skrive går også ganske fint, for man forventer nærmest ikke bedre når man har med så en lille skærm at gøre og i dette prisleje, hvor Packard Bell Dot-S befinder sig, men når man eksempelvis surfer på nettet eller forsøger at gøre flere ting på en gang så mærker man hurtigt begrænsningerne i skærmens opløsning. Dette gør sig især gældende på den vertikale side, hvor man skal vænne sig til at bruge scroll knappen mere end normalt. Betragtningsvinklerne på skærmen er ligeledes acceptable og volder ikke problemer for den enkelte bruger, men man skal ikke forvente at dele filmoplevelsen med for stort publikum. Lysstyrken er velegnet til kontorbrug eller i et afdæmpet lokale, hvor man ikke har nogle lyskilder der direkte går mod skærmen, da dette giver den ellers skarpe og flotte skærm problemer grundet refleksioner.

Packard Bell Social Networks er en applikation, som de nye maskiner og deriblandt Packard Bell Dot-S bliver leveret med. Det er en simpel software, der lader dig linke til dine sociale netværk og hele tiden være på og holde dig selv opdateret på fx facebook eller twitter. De nyheder du vælger popper op og det smarte herved er at du slipper for at køre browseren hver gang du vil tjekke hvad der sker for tiden blandt dine venner og dem du ellers følger.

Packard Bell Dot-S er ligeledes udstyret med en pre-installeret udgave af Photoshop Elements 9, så du kan tilpasse dine billeder med de mest gængse værktøjer af det verdenskendte foto-redigeringsværktøj. Denne software følger med de fleste nye Packard Bell maskiner, men Packard Bell Dot-S kæmper med større opgaver i dette program, og det skyldes desværre igen manglen på hukommelse.

Konklusion
Packard Bell Dot-S er nem at komme i gang med uanset om man har haft med netbooks at gøre tidligere eller ej. Hvis ikke, vil der naturligvis være nogle ting man skal vænne sig til, men dette vil sjældent være anderledes på andre Netbooks af samme størrelse. Packard Bell Dot-S er dog en flot maskine med et udmærket tastatur. Det skal dog siges at Packard Bell Dot-S ville være en meget bedre maskine, hvis blot den havde 2 GB RAM. Dette er dens store flaskehals. Man vil dog have svært ved at finde en anden computer der kan holde strøm så længe som denne Packard Bell Dot-S, der nærmest er ideel til at arbejde (vel at mærke med simple opgaver) på farten og med lang tid mellem opladningerne.

[checklist]

  • Godt batteri
  • God skærm
  • Flot design
  • 1.3 MP webcam

[/checklist]
[badlist]

  • Ydelse (Manglende RAM
  • Skærmens betragtningsvinkel

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 1999,-

Find den bedste pris på Packard Bell Dot-S

Udlånt af
Packard Bell

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

  1. God anmeldelse, og særdeles brugbar nu hvor jeg så en sådan maskine annonceret i en FB-gruppe. Her var lidt guldkorn, der gjorde det nemmere, at vurdere om der skulle kastes et bud.
    Tak for hjælpen. 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Hvis man ønsker en computer, der er kompakt og mobil så står man ofte overfor valget mellem en Tablet eller Netbook. Sidstnævnte er hvad vi har fået ind af døren i form af en Packard Bell Dot-S. Hvad er der i kassen? Æsken med Packard Bell...Packard Bell Dot-S