fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserParrot AR.Drone 2.0

Parrot AR.Drone 2.0

Vi bevæger os lidt udenfor vores normale områder med Parrot Drone 2.0 – men det er en “gadget” og indeholder en masse elektronik, så det er lige for Os.

Parrot AR.Drone 2.0 er en fjernstyret enhed der kan flyve – og som styres med din iOS eller Android enhed. Parrot kalder den selv for en Quadricopter.

Hvad er der i kassen?
Parrot AR.Drone 2.0er en halv-stor enhed, så den kommer i en kasse lige så stor – og lidt til  naturligvis. I kassen finder man:

  • Parrot Drone 2.0
  • Indendørs “body”
  • Batteri
  • Batterioplader
  • Vejledning
  • Klistermærker

Design og funktionalitet
Parrot AR.Drone 2.0 består af en center-enhed hvor bl.a. batteripakken og kameraet er placeret. Der er også et USB stick, hvortil video kan gemmes direkte. Det er også her selve elektronikken gemmer sig, og det er faktisk halv-kraftig udstyr der sidder i den. 1GHz ARM processor, 1GB DDR2-RAM, Linux operativsystem og 802.11b/g/n udgør teknikken i Parrot AR.Drone 2.0. Derudover er der naturligvis gyro ol., der tager sig af den mere tekniske del omkring at holde Parrot AR.Drone 2.0 i luften og gøre den forholdsvis nem at styre.

Du kan skifte mellem 2 forskellige “skrog” til henholdsvis inde og udendørs brug og fælles for alle materialer der er brugt til Parrot AR.Drone 2.0 er at de er super lette og meget holdbare, plus at alle dele fås som tilbehør hvis du skulle ødelægge noget undervejs.

Det der får Parrot AR.Drone 2.0 til at lette er de 4 brushless motorer der er placeret ved hver propel, de kører hele 28500 RPM!

Jeg var kort inde på det tidligere, nemlig det faktum at Parrot AR.Drone 2.0 er udstyret med et kamera, et 720p kamera der kan optage mens du flyver, enten direkte til enheden du styrer med, eller USB stick der er koblet direkte til Parrot AR.Drone 2.0. Billedet fra kameraet vises direkte på skærmen på den enhed du styrer med, eksempelvis en iPad – og du kan selv vælge om der kan optages video samtidig. Du kan også vælge at bruge det til at tage still-billeder undervejs. Der er også endnu et kamera på Parrot AR.Drone 2.0 og du kan skifte mellem disse undervejs, mens du flyver.

Før Parrot AR.Drone 2.0 kan tages i brug, skal batteriet oplades og du skal hente en App der passer til din enhed, i denne test er brugt en iPhone og applikationen hertil hedder AR.Freegliht. Denne er ganske gratis, og herfra kan du bl.a. både øve dig, styre Parrot AR.Drone 2.0 og se video og billeder der er optaget med Parrot AR.Drone 2.0.

Parrot AR.Drone 2.0 kan styres på 2 måder, den “traditionelle” hvor du har 2 styrepinde på skærmen af din iPod, iPhone eller iPad eller via “Absolute Control” hvor du simpelthen vipper og drejer sin iPod, iPhone eller iPad efter hvor du ønsker Parrot AR.Drone 2.0 skal flyve hen.

Det er generelt ret nemt at lære at styre Parrot AR.Drone 2.0, men de første par gange vil jeg nok anbefale man vælger et sted uden for meget vind og med masser af plads, ex. en sportsplads eller stor have – så man kan lære den at kende, uden at komme i karambolage med alt for meget. Det at lande og lette kan ikke være nemmere, tryk på en knap og Parrot AR.Drone 2.0 enten lander eller letter, det er rigtig godt lavet og gør at alle og enhver bør turde prøve kræfter med den. Derudover “hænger” blot i luften hvis man ikke trykker på nogle knapper, det er således meget svært at ende i en situation hvor man måske ikke føler man har kontrol over flyvningen, og Parrot AR.Drone 2.0’s pris in mente må dette have stor betydning.

Udover “bare” at flyve rundt, så kan du med Parrot AR.Drone 2.0 også spille forskellige spil, som primært er kamp-baseret – de kræver dog du finder en ven der også har en Parrot AR.Drone 2.0 for at i kan spille disse spil. Jeg har desværre ikke haft lejlighed til at afprøve denne funktion.

Nedenfor ses en videooptagelse fra Parrot AR.Drone 2.0, optaget fra 720p kameraet under flyvning.

[youtube id=”cQVgEaHDFKI” width=”600″ height=”350″]

Nedenfor en video der viser Parrot AR.Drone 2.0 i brug.

[youtube id=”XUxgZX7sszg” width=”600″ height=”350″]

Konklusion
Parrot AR.Drone 2.0 er til drengerøven der har råd til at betale lidt ekstra for sit legetøj og/eller gadgets. Parrot AR.Drone 2.0 koster omkring 2500,- så derfor er det ikke en man lige stikker ungerne for at de kan flyve med den ude i haven.

Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige fjernstyret legetøj, men der er langt imellem noget af så høj kvalitet som Parrot AR.Drone 2.0, alt er gennemført og det virker solidt og som et produkt af en vis kvalitet. Derudover er Parrot AR.Drone 2.0 meget nem at betjene, uanset ens niveau – enhver kan på 5 minutter lære at flyve Parrot AR.Drone 2.0, uden uheld! Det tør jeg godt påstå…

2500,- er en del penge for et stykke legetøj, men omvendt er dette et produkt af høj kvalitet som gerne skulle holde i noget tid, samtidig med at det er udstyret med 2 kameraer til “overvågning” eller bare sjov og ballade – du er i hvert fald sikret god underholdning og kammerater der bliver misundelige når du finder Parrot AR.Drone 2.0 frem!

Pris og tilgængelighed
Set til omkring 2500,-

Find den bedste pris på Parrot AR.Drone 2.0

Udlånt af
Parrot

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Vi bevæger os lidt udenfor vores normale områder med Parrot Drone 2.0 - men det er en "gadget" og indeholder en masse elektronik, så det er lige for Os. Parrot AR.Drone 2.0 er en fjernstyret enhed der kan flyve - og som styres med din iOS...Parrot AR.Drone 2.0