søndag, april 28, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset

Anmeldelse: Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset

Headsetgiganten Plantronics, har endnu engang sendt et Bluetooth headset på markedet, denne gang har det fået navnet Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset. Dog er dette ikke et helt almindeligt bluetooth headset, da det først og fremmest er i stereo, og for det andet kan du lytte til musik fra din mobiltelefon, trådløst via bluetooth, og du kan samtidigt styre musikken via den medfølgende bluetooth pod. Om alt dette virker efter hensigten finder vi ud af til sidst i denne anmeldelse.

6f94c600251ed7dd6003b140456a86aa

Specifikationer
Nedenstående specifikationer er indhentet fra Ergotel.dk

• Kontrolknapper til musikken direkte på pod
• Diskrete støj-isolerende ørepropper
• Lydudgang, så du kan sætte Pulsar 260 til dine hi-fi højttalere
• Støj-isolerende ørepropper i tre størrelser
• Op til 9 timers taletid eller 7 timers lyttetid
• Kontrolknapper til mikrofon og opkaldsstyring
• Bluetooth® v2.0 software med Adaptive Frequency Hopping (AFH)
• Op til 10 meters rækkevidde

Hvad er der i kassen?
Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset leveres, vanen tro, i en flot emballage der både viser det medfølgende tilbehør, og kort forklarer hvad produktet kan.

Indhold i kassen
– Bluetooth pod
– Stereoheadset med ledning
– Bæresnor
– Lydisolerende ørepropper i 3 størrelser
– Kabel til lyd-udgang
– 220V strømforsyning

7c81d1780fa91b0ed746172cf41a5f8d1

Design & funktionalitet
Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset er på papiret et ret unikt produkt, da det samler flere funktioner i ét produkt – dette er naturligvis set før, men ikke altid med godt resultat. Du har muligheden for at bruge Pulsar 260 som traditionelt trådløst bluetooth headset til din mobiltelefon, hvor du nemt, og ikke mindst lovligt, kan tale håndfrit i bilen. Ydermere kan du lytte til musik fra din mobiltelefon, trådløst via bluetooth, og styre musikken direkte fra Bluetooth pod’en. Det betyder i praksis at du kan ligge din telefon op til 10 meter fra dig, og stadig have kontrol over både musik og opkald. De 10 meters rækkevidde skal dog tages med forbehold, da det er en forudsætning at der er nogenlunde frit udsyn. Jeg har dog sagtens kunne ligge telefonen i ét rum, og bruge bluetooth pod’en i et andet rum, uden at lydkvaliteten har været forringet. Kommer du udenfor rækkevidde vil det straks kunne høres, da musikken vil begynde at hakke, på samme måde som hvis man er i et område med dækning på mobilnettet.

Sættet består af 2 hovedelementer, selve bluetooth pod’en som rummer knapperne for kontrol af musikken, samt stereo headsettet med knappen for at modtage og afslutte opkald. Bluetooth pod’en kan enten klipses fast på tøjet, eller man kan benytte den medfølgende bæresnor og have denne rundt om halsen. Eneste minus er at headsettet bruger 2.5” jackstik, så man er begrænset af denne stiktype hvis man skulle ønske blot at bruge Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset til musik, da udvalget af hovedtelefoner med 2.5” jackstik er begrænset. Der kan dog fås adaptere der løser dette problem, og det er desværre et generelt ”problem” indenfor headsetbranchen.
Både Bluetooth pod’en og headsettet er udført i blank sort plast, med sølveffekter, og dette bidrager til et flot og ganske ekslusivt design. Denne strategi er helt tråd med Plantronics målgruppe, som oftere er forretnings manden, end det er teenageren.

a5a2f390f531d58e919223e1a7692982

Lyd
Som ved alle andre tests af lyd produkter, så må lyden være det primære. Desværre har trådløse lyd produkter en tendens til at gengive lyden en smule ringere, end en tilsvarende kablet løsning, og dette er desværre også tilfældet med Plantronics Pulsar 260. Lyden fejler som sådan ikke noget, men den er knap så detaljeret og dyb, som hvis man sætter sine hovedtelefoner direkte til telefonen. Dette kan naturligvis også skyldes det medfølgende headsets, da de headsets og hovedtelefoner der leveres med som standard, ret ofte kan fås bedre. Dog er lyden fornuftig, og det medfølgende headset formår at gengive både musik og tale i samme kvalitet som et tilsvarende kablet Nokia headset.

ed072a6fe9dfb245efb8b540aff116f6

Konklusion
Plantronics Pulsar 260 er et spændende produkt, og personligt er jeg vild med idéen om et trådløst stereo headset, så både håndfri tale og musik-delen bliver samlet i et produkt. Et stort plus er at musikken kan styres direkte fra Bluetooth Pod’en, så man kan ligge telefonen i lommen, eller i bilen, og have fuld kontrol over lydstyrke og playlisten.

Prisen taget i betragtning havde jeg dog forventet et headset af en smule højere kvalitet, men da jeg ikke har haft fingrene i lignende produkter, er mit sammenligningsgrundlag på netop dette punkt, ikke stærkt nok til at jeg vil lade dette trække væsentligt ned i karakteren.

Samlet set er Plantronics Pulsar 260 et rigtig spændende produkt, og jeg er overbevist om at vi i den kommende tid vil se mange lignende produkter på markedet, og kvaliteten vil blive forbedret, efterhånden som producenterne bliver bedre til at udvikle teknologien.

Er du på udkig efter et trådløst stereo bluetooth headset, så vil jeg ikke tøve med at anbefale Plantronics Pulsar 260, såfremt man kan acceptere at lydkvaliteten er en smule dårligere end en kablet løsning.

Karakter
65 %

Pris & tilgængelighed
Vejledende pris: 649,-
Set til 501,-
Klik her for at finde den bedste pris på Plantronics Pulsar 260 Bluetooth Stereo Headset

Skrevet af
Noel Christensen

Dato
07-04-09

Sponseret af
Plantronics

Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer