fredag, maj 17, 2024
ForsideNyhederPR: Synology annoncerer to centrale backupapplikationer

PR: Synology annoncerer to centrale backupapplikationer

Backup er vigtigere end nogensinde. Det skyldes blandt andet stigende antal af hackerangreb, der kan koste både brugere og virksomheder deres data. Synology annoncerer den officielle udgivelse af to centrale backupapplikationer i Active Backup Suite til at beskytte data på tværs af fysisk, virtuelt og cloudbaseret arbejde.

“Flere og flere virksomheder og organisationer arbejder på tværs af fysiske, virtuelle og cloudplatforme. Det medfører enorme udfordringer for it-afdelinger, når de skal beskytte voksende mængder data i sådanne miljøer med flere platforme”fortæller Jia-Yo Liu, Director of Application Group hos Synology Inc. “For at komme problemet til livs lancerer Synology en ny alt i ét-løsning, der samler software og hardware til virksomheder i forskellige størrelser.”

For at hjælpe med administration og tilgængelighed anvender Active Backup for Office 365 enkelt instans-teknologi. Det reducerer ligeledes pladskrav til backup drastisk og indholdssøgefunktionen er især beregnet til at finkæmme indhold i mail og vedhæftede filer, så brugere hurtigst muligt kan finde de mails, der skal gendannes.

Den officielle version af Active Backup for Office 365 der understøtter SaaS cloudbackup og betaversionen af Active Backup for Business der beskytter dine data ved arbejde i både fysiske og virtuelle miljøer kan du se nogle af nøglefunktionerne for i nedenstående.

Uddrag af funktioner i Active Backup for Office

• Understøtter flere Office 365-slutpunkter: Office 365, Office 365 Germany, Office 365 operated by 21Vianet.
• Centraliseret og omfattende beskyttelse: Udfør backup af OneDrive for Business, mail, kontakter og kalenderdata til en Synology NAS, og administrer kopierne på effektiv vis fra en enkelt brugerflade.
• Granulær gendannelse, søgning og eksport fra selvbetjeningsportalen til gendannelse: Effektiv filtrering efter nøgleord med den nye funktion til indholdssøgning. Dermed kan brugere finde den rette mail og gendanne eller downloade en enkelt fil, mail, vedhæftet fil, kontakt eller kalenderbegivenhed fra selvbetjeningsportalen til gendannelse.
• Effektiv backup og lagring: Enkelt instans (single instancing) sørger for effektiv pladsudnyttelse, da der kun overføres og lagres filer med unikt indhold. Deduplikering på blokniveau bevarer flest mulige data med de laveste pladskrav ved udelukkende at gemme de filblokke, der er ændret i forhold til den tidligere version.

Uddrag af funktioner i Active Backup for Business:

• Pc- og serverbeskyttelse: Med Active Backup-agenten kan brugeren udføre billedbaseret backup for at beskytte deres arbejde på Windows-pc’er eller Windows-servere. Afhængigt af situationen kan brugeren gendanne en enkelt fil fra gendannelsesportalen, gendanne hele systemet fra bunden eller køre et backupbillede direkte i Virtual Machine Manager for at hente applikationsdataene og stille applikationen til rådighed.
• Beskyttelse af virtuelle maskiner: Brugere kan beskytte deres arbejde på virtuelle maskiner uden en agent ved hjælp af blot VMware vSphere-information. Funktionen understøtter flere gendannelsesmetoder fra gendannelse af enkelte filer, øjeblikkelig gendannelse af virtuel maskine til NFS, komplet gendannelse af virtuel maskine og afvikling på Synology VMM.
• Hurtigere backup: CBT-teknologi (Changed Block Tracking) udfører trinvist voksende backup i stedet for fuld backup hver gang.
• Effektiv lagring: Indbygget global deduplikering reducerer pladsforbruget drastisk.
• Mere pålidelig gendannelse: Kontrollér backupkopier i Synology VMM for at maksimere pålideligheden af backup og minimere arbejdsbyrden i produktionsmiljøer.
• Kør på VMM: Den unikke funktion – integration med Synology VMM – giver brugere mulighed for at eksportere/importere objekter, genskabe it-miljøer virtuelt (fungerer som en midlertidig katastrofegendannelsesløsning) og oprette testmiljøer til opgraderinger.

Licens

Active Backup for Office 365
Der følger 10 licenser med til hver Synology NAS, der understøtter Active Backup til Office 365. Læs mere om Active Backup for Office 365-licensen på: https://www.synology.com/products/Active_Backup_for_Office_365_License

Active Backup for Business
I løbet af betatestperioden kræves der ingen licens, og softwaren vil være fuldt funktionel. Backup af computere, servere og virtuelle maskiner forudsætter, at der købes en særskilt licens pr. vært, når betatestperioden er overstået.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer