fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master V650 modulær strømforsyning

Test: Cooler Master V650 modulær strømforsyning

En af de mere frygtede oplevelser med en computer er når man trykker på tænd-knappen og der så absolut intet sker. Det kan være forskellige ting, men ofte er det strømforsyningen som er stået af og hvis ikke man har en ordentlig måde at konvertere de 220v fra væggen til den strøm, som ens komponenter rent faktisk kan drives af, så kommer man ikke langt. Cooler Master V650 er et bud på en strømforsyning, der både byder på en god og stabil ydelse, men samtidigt står inde for kvaliteten med fem års garanti. Endvidere er der tale om en modulær strømforsyning, som gør den ret praktisk at skulle bygge ind i sit nye system og den ser vi nærmere på i dag.

Hvad er der i æsken?

I æsken til Cooler Master V650 finder man selve strømforsyningen i en lille stofspose. Foruden denne er der nogle kabelstrips så man kan sørge for at ens build bliver pænt og nydeligt. Dertil hører der også en masse kabler i form af et MB 24 pin, CPU 4+4 pin, PCIe 6+2, to SATA med hver 4, to Molex med hver 3 + 1 floppy.

Specifikationer

  • Type: Intel Form Factor ATX 12V V2.31
  • Dimensioner: 150 x 140 x 86mm / 5.9 x 5.5 x 3.4 inch
  • Input Voltage: 100-240Vac
  • Input Range: Full range
  • Input Frequency Range: 47 – 63Hz
  • PFC: Active PFC (>0,9 typisk)
  • Power Good Signal: 100-500ms
  • Hold Up Time: >16ms
  • Efficiency: 90% @ typisk belastning
  • MTBF: >100,000 Hours
  • Blæser Type: 120mm Silecnio FP
  • Kvalitetscertifikater: CE/FCC/UL/TUV/RCM/BSMI/CCC/EAC
  • Beskyttelse: OVP/UVP/OPP/OTP/OCP/SCP
  • Forbindelser: 24 Pin MB x 1, 4+4 Pin CPU +12V x 1, 6+2 Pin PCI-e x 2, SATA x 8, 4Pin Peripheral x 6, 4Pin Floppy x 1

Design

I de fleste PC-systemer er strømforsyningen gemt væk eller i hvert fald minimalt synlig, hvorfor designet, når det kommer til æstetik og udseende, ikke nødvendigvis er det, som der er mest fokus på. Cooler Master V650 er ingen undtagelse på denne front og der er tale om en ganske standard sort strømforsyning, hvor man dog på top-coveret har gjort plads til en plade i børstet stål. Denne plade gør at man bryder med den ellers så monotone sorte farve, som resten af enheden består af.

Derfor er det en lækker detalje, hvis man har fuld udsigt til strømforsyningen i sit build. For mit eget vedkommende gemmer Cooler Master V650 sig bag metalplader i mit kabinet så jeg ser den ikke efter den er blevet sat i, men det er nu ikke desto mindre en fin lille detalje.

Det er begrænset, hvor meget variation man kan have i designet i sig selv på en strømforsyning, idet denne er afhængig af at levere noget velkendt til brugerne og komponenterne indeni fylder det de nu engang gør. Alligevel er det nævneværdigt at de dimensioner nævnt foroven rent faktisk er ret kompakte for en 650 Watt PSU. Det gør den ideel til entusiaster, der bygger deres helt egne systemer eller for folk med mindre kabinetter, hvor den kompakte størrelse kan give mere air flow.

Når man kigger på støjniveauet i sin PC kan man fristes til at overse strømforsyningens blæser, idet man et eller andet sted føler den er uundgåelig, men i virkeligheden kan det også netop være her man hurtigt kan fjerne nogle støjfaktorer. Cooler Master V650 anvende LDB lejer i dens Silencio FP FAN blæser for at sikre længere levetid og mere stille performance. Det virker som værende end version magen til FDB lejer, som er den foretrukne løsning indenfor strømforsyninger nu til dags. Det giver en længere levetid og bedre performance generelt, selvom den er lidt dyrere at producere.

Det modulære design af Cooler Master V650 betyder at kablerne ligger løst i kassen og det er så op til brugeren selv at montere dem. Det kan lyde som ekstra arbejde, så hvorfor er denne løsning dyrere og mere eftertragtet end “færdige” strømforsyninger? Det som det modulære design muliggør er dog at man først og fremmest selv kan vælge, hvilke af forbindelserne man ønske at anvende. Det betyder at man kan undlade at bruge for mange kabler i sit kabinet, hvis ikke man har behov for dem. Alt andet lige vil det give mere luft i ens kabinet. Endvidere betyder det modulære design også at man har bedre kontrol over, hvor de forskellige kabler føres ind ad og på den måde kan man sørge for det bliver et pænere indre på ens kabinet.

Selve kablernes længde er ganske fin og der var ikke de store udfordringer med at få monteret Cooler Master V650 i mit full size Cooler Master MasterCase Pro 6. Jeg kunne dog godt tænke mig en smule mere afstand mellem de Molex-forbindelser der er på kablerne, som jo giver strøm til flere enheder via samme forbindelse. Det gør manøvreringen rundt omkring i kabinettet en smule besværlig, men til at leve med.

Selve antallet af forbindelser er ikke voldsom, men det burde være mere end rigeligt for de fleste brugere. Der er dog eksempelvis ikke kabler til at køre et SLI setup med to grafikkort, selvom Cooler Master V650 er kraftig nok til at kunne drive det. Der er to forbindelser til PCIe, men med kun et kabel kommer man ikke langt.

Med en 80 Plus Gold rating sikrer Cooler Master V650 en stabil ydelse uanset, hvor meget man presser strømforsyningen. Ens computer og dets komponententer bruger nu en gang den mængde strøm fra strømforsyningen som de har brug for og det betyder altså ikke at Cooler Master V650 kører på fuld smadder hele tiden. Lidt indirekte betyder effektiviteten også at man belaster strømforsyningen mindre og på sigt kan det altså spare en penge, idet man mere eller mindre trækker den strøm, der er nødvendig.

Konklusion

Det kompakte design af Cooler Master V650 er ret appellerende, om end det for manges tilfælde ikke har den store betydning. Der er i øvrigt tale om en ganske god og stabil strømforsyning med en 80+ Gold certificering til en pris, der dog ligger lidt i den høje ende i forhold til så meget andet i denne klasse. Det er dog overkommeligt når man tager Cooler Master V650 stille drift, gode ydelse, flotte design og nemme opsætning. Jeg savner et kabel mere til et ekstra grafikkort, men ellers er man temmelig godt med og det modulære design gør at man både nemmere kan sætte op og bedre holde styr på kablerne.

[checklist]

  • God ydelse
  • Nem opsætning
  • Kompakt design

[/checklist]
[badlist]

  • Medfølgende PCIe kabler
  • Molex-forbindelser for tæt på hinanden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 754,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

En af de mere frygtede oplevelser med en computer er når man trykker på tænd-knappen og der så absolut intet sker. Det kan være forskellige ting, men ofte er det strømforsyningen som er stået af og hvis ikke man har en ordentlig måde at...Test: Cooler Master V650 modulær strømforsyning