onsdag, maj 8, 2024
ForsideAnmeldelserComputer tilbehørPresseMeddelelse: Logitech G lancerer PRO gaming headset

PresseMeddelelse: Logitech G lancerer PRO gaming headset

Logitech subbrand Logitech G, som står for deres gaming udstyr, har netop lanceret et nyt gaming headset i eSports-klassen til professionelle og konkurrencemindede gamere verden over. Headsettet hedder Logitech G PRO Gaming Headset og er et kablet headset med fokus på lydkvalitet og komfort. Det er samtidigt robust bygget til at være udholdende og kunne følge gameren gennem hans maratonlange spilsessioner og levere detaljeret lyd så man kan høre sine fjender komme snigende.

“Som en ledende producent af gamingudstyr, udvikler vi dét, de professionelle ESportsatleter, spillere og gamingentutiaster har brug for” udtaler Ujesh Desai, vicepræsident og general manager i Logitech Gaming. “PRO-headsettet er udviklet i tæt samarbejde med TSM, G2 Eports og London Spitfire-spillere. Vores design inkluderer features som en mikrofon i turneringskvalitet og komfortabelt kunstlæder, som giver det perfekte headset for ESports- og professionelle gamere.”

PRO G Drivere for avanceret lyd

De avancerede lyddrivere i Logitech G PRO gaming headsettet er udformet af et avanceret hybrid-mesh-materiale, der giver lyd i høj kvalitet, og når det kombineres med de avancerede lydprofiler så får man en kraftig og klar lyd med masser af bas. Lydkvaliteten er helt i top påstår både producent og professionelle gamere, der har haft mulighed for at prøve det nye headset, såsom Ji-Hyeok “Birdring” Kim fra London Spitfire (Overwatch).

Forbedret lydisolation og med et behageligt design

I forhold til tidligere Logitech G ørepuder er der i Logitech G PRO Gaming Headsettet op til 50 % bedre lydisolation således at man endnu bedre kan koncentrere sig om sit spil og uden at blive forstyrret af omverdenen. Det er også med til at forbedre lydens klarhed og volumen, idet lyden bliver mere intens og tættere på brugeren takket være premium-ørepuder i kunstlæder, der ligeledes sørger for god og behagelig komfort.

Pop-filter på mikrofonen

Der er også glæde for ens medspillere, som nu høster godt af at der er et popfilter i professionel kvalitet på mikrofonen af Logitech G PRO Gaming Headsettet, som sørger for at stemmen kommer endnu mere klart igennem til modtageren.

Priser og tilgængelighed

Logitech G PRO Gaming Headsettet forventes at være tilgængeligt i april 2018, med en vejledende udsalgsprispris på DKK 749,00.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer