søndag, april 28, 2024
ForsideNyhederGamingPressemeddelelse: Netgear lancerer nyt Orbi mesh-system

Pressemeddelelse: Netgear lancerer nyt Orbi mesh-system

En af verdens førende producenter indenfor WiFi-systemer udvider deres Orbi-familie med endnu et mesh-system i kraft af Orbi Dual Band Mesh WiFi system, som lanceres i to versioner med en router og enten en eller to såkaldte satelitter. De er jævnfør producenten skabt til at danne et perfekt og stabilt WiFi-netævrk i hjem med op til 300 kvadratmeter.

Det nye Orbi mesh-system er til den, som ønsker en stabil netværksforbindelse uanset om det er til gaming, streaming eller bare har behov for en bedre trådløs dækning i hjemmet. Dertil er det nye system også udstyret med NETGEAR Armor, som er designet til at beskytte dit hjem mod diverse onlinetrusler.

For dig som ikke nødvendigvis kender mesh, så er der tale om en teknologi, der fungerer ved at sprede ét netværk ud over flere enheder i ét samlet WiFi med samme navn og dette opnås modsat extendere ved at bibeholde hastigheden. Du kan derfor problemfrit koble dig til hjemmenetværket og bevæge dig frit rundt uden at gå på kompromis med net-kvaliteten.

NETGEAR Armor cybersikkerhed

Beskyt dit hjem og familie mod trusler fra nettet med Armor, en sikkerhedsløsning bygget direkte ind i Orbi Dual Band WiFi-systemet til at beskytte alle dine internetopkoblede enheder, heriblandt smartphones, tablets og computere. Armor indeholder blandt andet beskyttelse i form af anti-virus, anti-malware og databeskyttelse for et ubegrænset antal enheder på dit netværk.

Circle forældrekontrol

Circle er den mest avancerede løsning til at beskytte og kontrollere dine børn på dit hjemmenetværk. Det er muligt at oprette individuelle profiler til alle familiemedlemmer og opsætte filtre til at beskytte børn fra eksempelvis grafisk indhold helt ned på hver enkelt app eller hjemmeside. Ligeledes er der indbygget ad-blocking og indbygget ”safe search”-funktion. Med den indbyggede forældrekontrol får forældrene en bedre mulighed for at vide, hvad børnene bruger deres tid foran computeren til, samtidig med at børnene er sikre, når de bevæger sig online.

Orbi Mesh WiFi System (RBK13) – (1) Orbi 1.2Gbps router med (2) satellitter – kan købes i Danmark til en vejledende pris på 2.190 kroner.

Orbi Mesh WiFi System (RBK12) – (1) Orbi 1.2Gbps router med (1) satellit – kan købes i Danmark til en vejledende pris på 1.790 kroner.

Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer