torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserSandberg Foldable Battery Dock iPhone

Sandberg Foldable Battery Dock iPhone

Sandberg har lanceret en helt ny mobility -serie, som vi kommer til at stifte bekendtskab med her på eReviews.dk i den kommende tid. Mobility-serien består af en lang række produkter til tablets, mobiltelefoner ol.

Sandberg Foldable Battery Dock er et af de første produkter i serien, som vi skal kigge på. Der er tale om et transportabelt batteri til iPod og iPhone, som også kan bruges som holder til skrivebordet.

Hvad er der i kassen?
Sandberg Foldable Battery Dock kommer i en emballage lidt ud over det vi sædvanligt ser fra Sandberg, der er både magnetlukning, blister-vindue og en fin manual på flere sprog, inkl. dansk.

I æsken finder man også USB kablet, som bruges til opladning af Sandberg Foldable Battery Dock.

Design og funktionalitet
Designet er ret konservativt, og farverne er holdt i koks og sort. Der er tale om et rent “plastisk produkt”, som dog stadig formår at efterlade et ret godt indtryk af kvalitet. Selve iPod/iPhone holderen med dock-stikket, kan klappes sammen, når det ikke er i brug, og selve holder og stik, er beklædt med beskyttende strimler af skumgummi for at beskytte iPod’en eller iPhonen mod uønskede ridser og skrammer.

På toppen af Sandberg Foldable Battery Dock iPhone er der en række indikatorer, som først og fremmest viser hvor meget strøm der er på Sandberg Foldable Battery Dock iPhone, og evt. om enheden oplades, en rød lampe vil i så fald blinke.

Sandberg Foldable Battery Dock iPhone oplades via USB porten, og en fuld opladning tager omkring 5 timer, mens det kan gøres på omkring 3 timer via alm. stikkontakt, dette kræver dog en USB -> 220 volt adapter som ikke er med i pakken ved køb. Det medfølgende USB kabel er nok omkring en halv meter langt, hvilket er meget passende til brug sammen med en bærbar PC eller lignende som står på skrivebordet.

Du kan bruge Sandberg Foldable Battery Dock iPhone som et stand-alone produkt, uden PC eller Mac, men du kan faktisk også bruge Sandberg Foldable Battery Dock iPhone som en iPod eller iPhone dock til skrivebordet, for hvis du har Sandberg Foldable Battery Dock iPhone tilslutte en PC eller Mac, vil din iPod eller iPhone automatisk blive synkroniseret ved tilslutning. På den måde kan du både bruge Sandberg Foldable Battery Dock iPhone i hjemmet til dagligt som en dock og oplader, samtidig med at du kan smide den i tasken og have adgang til en oplader, og en holder, uden krav om strøm i nærheden.

Når Sandberg Foldable Battery Dock iPhone ikke er tilsluttet via USB, kan du trykke på knappen i midten, og det aktuelle strømniveau vises i intervallerne 25, 50 75 og 100%.

Når du tilslutter din iPod eller iPhone til Sandberg Foldable Battery Dock iPhone, så høres den normale “tilslutningslyd” og du kan se den røde lampe blinke på Sandberg Foldable Battery Dock iPhone, mens det kan ses på iPod’en eller iPhonen at der oplades. Du kan løbende holde øje med hvor meget strøm der er tilbage på Sandberg Foldable Battery Dock iPhone ved at trykke på knappen på toppen. Fjerner du din iPod eller iPhone fra Sandberg Foldable Battery Dock iPhone, sluttes opladningen naturligvis straks, og du kan pakke den sammen og smide den i tasken igen, eller du kan smide den til en USB port for at oplade den, så den er klar til endnu en opladning.

Det er mit indtryk at opladning af den iPhone 4 jeg har benyttet til test, tager nogenlunde lige lang tid, om man oplader via en normal 220 volt oplader, eller via Sandberg Foldable Battery Dock iPhone. Jeg har dog ikke ikke lavet en direkte sammenligning, så måske kan der være en forskel.

Sandberg Foldable Battery Dock iPhone kan bruges sammen med alle iPods og iPhones på markedet i dag, og den kan faktisk også bruges med iPhones der er i cover – fed detalje!

Når Sandberg Foldable Battery Dock iPhone står på skrivebordet, med iPod’en eller iPhonen i, så virker den mere som en holder end som et batteri, og den er egentlig ganske nydelig, selvom den måske ikke lige passer på “Mac-mandens” skrivebord rent designmæssigt.

Konklusion
Sandberg Foldable Battery Dock iPhone er et nyt og spændende produkt, og mon ikke vi kommer til at se meget mere til lignende produkter i fremtiden? Du får et ægte universal produkt som både fungere som holder, oplader og et ekstra batteri som du altid kan have med i tasken, specielt velegnet til sælgeren eller andre på farten, da iPhonen jo som bekendt ikke har verdens bedste batteritid, hvis man både snakker meget og bruger den til at hente mails, surfe osv.

Sandberg Foldable Battery Dock iPhone er ikke kun funktionel, men også ganske pænt pakket ind.

+
3-i-1 funktion
Perfekt til rejsetasken


Designet, burde være mere “Apple-like”

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 349,-

Find en bedste pris på Sandberg Foldable Battery Dock iPhone

Udlånt af
Sandberg

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Sandberg har lanceret en helt ny mobility -serie, som vi kommer til at stifte bekendtskab med her på eReviews.dk i den kommende tid. Mobility-serien består af en lang række produkter til tablets, mobiltelefoner ol. Sandberg Foldable Battery Dock er et af de første produkter i...Sandberg Foldable Battery Dock iPhone