mandag, maj 6, 2024
ForsideNyhederComputerSony VAIO Duo 11 - Hybriden til dem der ikke vil nøjes

Sony VAIO Duo 11 – Hybriden til dem der ikke vil nøjes

1237487004838

Tilbage i August 2012 blev Sony VAIO Duo 11 første gang vist frem på IFA og den har nu været til salg i butikkerne siden slutningen af 2012.

Vi har kigget lidt nærmere på hvad Sony VAIO Duo 11 tilbyder.

Tablet eller Ultrabook – du bestemmer!

Det der adskiller Sony VAIO Duo 11 fra mængden er at den både er en tablet og en ultrabook, altså det bedste fra begge verdener. I Danmark kalder til disse for hybrider, mens de i udlandet ofte omtales som convertibles. Den grundlæggende idé med en hybrid er at give brugeren friheden ved en tablet, da den er nem at have med rundt, hurtigt at bruge og nem at gemme væk – men tabletten er bare ikke ret godt at arbejde på… Det problem er løst med en hybrid, for her kan du lige “slide” tabletten/skærmen op, frem kommer et tastatur og du har nu med ét en 11,6″ fuldblods PC.

Der findes i forvejen lignende løsninger der kan omdanne både iOS og Android tablets til en “netbook” ved hjælp af keyboard-docks, men forskellen er at Sony VAIO Duo 11 leveres med en fuld version af Windows 8, et hav af tilslutningsmuligheder og med hardware der sparker r*v i forhold til flertallet af de tablets der ligger rundt i de danske hjem.

sonyDUO11

Imponerende skærm

Skærmen er godt nok “kun” på 11,6″ men opløsningen er Full HD, dvs. 1920 x 1080, hvilket er ret imponerende for en skærm af denne størrelse. Skærmen er naturligvis trykfølsom og der medfølger en særlig pen der måde kan erstatte musen og bruges til notater, til tegning og lign.

Skriv i mørket!

Når skærmen slides op og tastaturet kommer til syne, ser man straks at der er tale om et tastatur med en ganske behagelig størrelse, som man sagtens kan bruge til notater, mindre skoleopgaver, arbejde og lign. Tastaturet har endda bagbelyste taster og i midten er en optisk trackpoint som man kender det fra de “gode gamle” bærbare IBM Thinkpad PC’er.

8

Eksterne skærme, harddiske, printere mv. – ingen problem!

At Sony VAIO Duo 11 er en “ægte” PC er man ikke i tvivl om når man kigger på tilslutningsmuligheder, der både rummer 2x USB 3.0 porte til eksterne harddiske, eksterne mus/tastaturer eller lign., samt både HDMI og VGA for tilslutning til en ekstern skærm eller en projektor. Der er naturligvis også SD kortlæser og stik til hovedtelefoner eller eksterne højttalere. I praksis betyder det at du kan koble alt dit hardware derhjemme til Sony VAIO Duo 11, uanset om det er højttalere, printere, scannere eller noget helt fjerde.

Pris og tilgængelighed

Sony VAIO Duo 11 er på markedet nu og er set til priser fra 9633,-

Find forhandler og den bedste pris på Sony VAIO Duo 11

Trailer


Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer