torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserSPEEDLINK Trigger Control Cap Set

SPEEDLINK Trigger Control Cap Set

I en tid, hvor folk er begyndt at vælge Xbox 360 fremfor PS3 nærmest udelukkende fordi de ikke kan lide controllerens form i PS3 er SPEEDLINK Trigger kommet for at afbalancere vægten. SPEEDLINK Trigger forsøger at skabe en bedre controlleroplevelse for dig med din DualShock 3 Controller til PS3.

Hvad er der i kassen?
Der medfølger 4 stk. Triggers i æsken samt en lille papirlap a.k.a. manual.

Design og funktionalitet
Eftersom SPEEDLINK Trigger er et lille produkt uden bevægelige dele så er der ikke meget at sige om hverken design eller funktionalitet. Såkaldte ”triggers” til DualShock 3 controlleren er efterhånden et kendt begreb, og derfor låner man også af navnet i SPEEDLINK Trigger, hvilket nærmest gør det unødvendigt at fortælle om produktets egenskaber. Det er noget man hurtigt mærker når man har controlleren i hænderne når SPEEDLINK Trigger er monteret på. Der hvor SPEEDLINK Trigger adskiller sig fra andre lignende produkter er at den har en større bue forneden, hvilket umiddelbart kan virke voldsomt, men når man sammenligner to tre controllere (1. Uden triggers 2. Med andre triggers 3. Med SPEEDLINK Trigger), så vil man opleve at den større bue forneden er rart at kunne ”hvile” fingrene på, men det giver altså ikke nødvendigvis et bedre greb om controlleren, fingrene glider bare ikke så nemt af i ”idle-position”. Farven på SPEEDLINK Trigger er sort, ligesom den almindelige controller, dog uden samme overflade, idet SPEEDLINK Trigger skal have en mere fast overflade som fingrene kan sidde bedre fast på, men om den sorte farve er et godt valg er svært at sige. Eksempelvis har man jo både sorte, røde, blå, sølv og hvide controllere at vælge imellem og så havde det været bedre at vælge den samme farve som de originale triggers, som er en smule grålige.

SPEEDLINK Trigger skal ganske enkelt ”klipses” på de originale R2 og L2 knapper og så sidder de ellers meget godt fast. Måske endda for godt, for man kan frygte en smule at controlleren går i stykker når man forsøger at tage SPEEDLINK Trigger af igen, skulle man af en eller anden helt absurd årsag have lyst til det.

SPEEDLINK Trigger er med til at forvandle din DualShock 3 controller. Controlleren bliver bedre at holde på, man får et fastere greb og derudover så får man meget bedre kontrol over de to nederste knapper. Folk der aldrig spiller bilspil, eller andre spil der kræver præcisionsarbejde af netop disse knapper vil ikke skænke SPEEDLINK Trigger en tanke, men hvis man bruger R2 og L2 aktivt i sine spil så er de nærmest uundværlige og har man spillet med dem en gang så er jeg ikke bange for at indrømme at man tager SPEEDLINK Trigger med over til sine venner når man skal spille hos dem for det er svært at vænne sig af med den kontrol de giver. Det kan undre at Sony ikke har tilpasset deres controller med noget så simpelt for lang tid siden, men heldigvis er det muligt at redde dagen med SPEEDLINK Trigger.

Konklusion
SPEEDLINK Trigger er perfekte til dig der bruger dine R2 og L2 knapper. Du får et sæt med 4 stk. til at dække de fleste behov og deres bygkvalitet er ganske fin, så de burde ikke gå i stykker uden videre. Det eneste negative at sige om SPEEDLINK Trigger er at de måske burde have en anden farve så det mere universelt passer til DualShock 3 controlleren og så er de en smule svære at tage af, men eftersom man med sikkerhed ikke kommer til at kunne vænne sig til at spille uden triggers igen så er den sidste bemærkning måske også mindre relevant.

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 79,95,-
Set til 75,-

Find den bedste pris på SPEEDLINK Trigger Control Cap Set

Udlånt af
Speedlink

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

I en tid, hvor folk er begyndt at vælge Xbox 360 fremfor PS3 nærmest udelukkende fordi de ikke kan lide controllerens form i PS3 er SPEEDLINK Trigger kommet for at afbalancere vægten. SPEEDLINK Trigger forsøger at skabe en bedre controlleroplevelse for dig med din...SPEEDLINK Trigger Control Cap Set