søndag, april 28, 2024
ForsideAnmeldelserSynology DiskStation DS213Air

Synology DiskStation DS213Air

Synology har sendt endnu en ny NAS server på markedet, denne gang en model der skiller sig væsentligt ud fra mængden. Udover at være en 2-bay NAS server, er Synology DiskStation DS213Air udstyret med et trådløst netværkskort, der giver mulighed for at bruge Synology DiskStation DS213Air helt uden kabler, bruge det som accesspoint eller bare som en extender – meget mere om det senere.

Synology DiskStation DS213Air er rettet mod private eller mindre kontorer, hvilket også understøttes af specifikationer, der tæller en 1,6GHz processor, 256MB RAM og én enkelt Gigabit LAN port.

Hvad er der i kassen?
Synology DiskStation DS213Air kommer, som alle andre af Synology’s 2013 produkter, i en nydelig hvid æske med både billeder og specifikationer påtrykt æsken.

I æsken finder man:

  • Synology DiskStation DS213Air
  • 220 volt strømforsyning
  • Strømkabel
  • Netværkskabel
  • Skruer
  • CD-ROM med software og dokumentation

Se vores unboxing af Synology DiskStation DS213Air i videoen nedenfor.

[youtube id=”w4ri-HdzVCo” width=”600″ height=”350″]

Specifikationer

  • 1,6GHz Processor
  • 256MB DDR3-RAM
  • 2x 2.5″ eller 3.5″ (Max 8TB, 2x 4TB)
  • Gigabit Ethernet
  • 2x USB 3.0
  • Støjer 19.0 dB
  • Bruger 22.44 W ved aktivitet og 5.76 W ved dvale.
  • Måler 165 x 100 x 225.5 mm
  • Vejer 0,94 kg.

Design
Vi har efterhånden haft en del forskellige Synology NAS servere mellem hænderne og Synology DiskStation DS213Air ligner de tidligere modeller til forveksling.

Synology DiskStation DS213Air er udført i hvid højglans plast, og er egentlig rimelig kompakt af en 2-bay NAS server at være. På fronten bryder en mørk stribe den hvide farve og her er dioderne til HDD 1, HDD 2 og WLAN og Power placeret, mens power knappen er placeret i bunden.

På siden er Synology’s logo præget ind i siden og udover at det ser ganske godt ud, fungerer dette også som ventilation. Bagpå er en stor 92mm blæser der sørger for at holde harddisk-temperaturen nede, sammen med en knap der gør det muligt at tænde og slukke for Wi-Fi delene. Derudover er der 2 USB 3.0 porte, indgang til strømforsyning og mulighed for sikring via Kensington lås.

Det hvide, moderne design, gør at man sagtens kan have  Synology DiskStation DS213Air stående fremme, for den er ganske nydelig at se på og fylder ikke specielt meget.

Installation
Som alle andre Synology NAS servere, kommer Synology DiskStation DS213Air uden harddisske. Det betyder at man selv kan sørge for at indkøbe og installere én eller 2 passende harddiske, man kan med fordel tjekke om Synology’s kompabilitetsliste inden man investere.

Installationen er yderst simpel og er hurtigt overstået – se vores installationsvideo med et RAID setup i videoen nedenfor.

[youtube id=”6bdFH7J-HL8″ width=”600″ height=”350″]

Herefter sluttes strøm til Synology DiskStation DS213Air, der ligeledes kobles til netværket. Herefter køres den medfølgende CD-ROM fra en PC eller Mac på det lokale netværk, for at installere og opsætte Disk Station Manager (DSM) på Synology DiskStation DS213Air. Installationen benytter sig af den såkaldte Web Assistent, det betyder at den automatisk henter og installerer den nyeste version af DSM ved opstart, så man starter ud med den seneste softwarepakke med alle de nyeste festures og eventuelle fejlrettelser.

Installationen tager nogle få minutter og så er man faktisk klar til den mere detaljerede opsætning og at få opsat de forskellige services ol.

http://media.ereviews.dk/#29

Funktionalitet
Synology DiskStation DS213Air er mere end “bare” en NAS server, da den med indbygget Wi-Fi byder på nogle ret spændende features. Du kan bruge Wi-Fi delen på 3 forskellige måder;

  1. Hot-Spot
    Synology DiskStation DS213Air sluttes til et kablet netværk og Synology DiskStation DS213Air bruges som Hot-Spot, hvilket betyder at du kan bruge Synology DiskStation DS213Air asom accesspoint og oprette et trådløst netværk – uden at have en trådløs router i forvejen. Det kan også bruges hvis Synology DiskStation DS213Air placeres et sted hvor dit normale trådløse netværk ikke dækker.
  2. Trådløs router
    Synology DiskStation DS213Air agerer trådløs router og DHCP server, mens din internetforbindelse er sluttet direkte til Synology DiskStation DS213Air
  3. Trådløs NAS
    Synology DiskStation DS213Air kan tilsluttes et eksisterende trådløst netværk. Du slipper således for at trække kabler til denne, hvis den skal placeres et sted hvor der ikke umiddelbart er et kablet netværk tilgængeligt eller man bare ikke gider kabler.

Det er naturligvis muligt at slå Wi-Fi delen til og fra, hvis man eksempelvis køber Synology DiskStation DS213Air, for at kunne udnytte funktionaliteten på et senere tidspunkt.

Synology DiskStation DS213Air kommer med DSM 4.1, seneste udgave af det efterhånden velkendte interface der gør det utrolig nemt at opsætte Synology DiskStation DS213Air efter ens behov, eksempelvis installere og aktivere de services man ønsker at benytte. DSM har jeg tidligere rost til skyerne og det vil jeg nok blive ved med – indtil der kommer nogle bedre og/eller tilsvarende og det er jeg endnu ikke stødt på.

DSM 4.1 giver grundlæggende adgang til de samme funktioner, uanset om din NAS server hedder Synology DiskStation DS213Air eller Synology DiskStation DS210+, da det blot er et operativsystem i stil med Windows eller OSX.

Selve interfacet ligner mest af alt et skrivebord fra en Windows PC, og her kan man selv placerer genveje til de ting man oftest tilgår, eksempelvis Download Station, Audio Station eller lignende. Interfacet er på mange sprog, heriblandt Dansk, der gør det ret nemt at gå til, uanset om man er lidt en haj til computere, eller befinder sig på begynderplan. En af de, efter min mening, store fordele ved DSM er at man selv vælger og installerer de “pakker” man ønsker at bruge, på den måde har man ikke en masse services kørende som man ikke bruger og man slipper for unødvendig forvirring. På nogle andre NAS servere får man det hele serveret på én gang og det kan sommetider virke lidt overvældende, særligt hvis det er første gang man beskæftiger sig med NAS servere.

http://media.ereviews.dk/#30

Udover at være udstyret Wi-Fi, så kan Synology DiskStation DS213Air naturligvis også bare bruges filserver, så du kan dele filer på dit netværk, eller via internettet ved at opsætte ekstern adgang til Synology DiskStation DS213Air – dette foregår via en simpel guide og kræver ingen forudgående kendskab til portforwarding og router-opsætning, lækkert!

Der hvor Synology DiskStation DS213Air, eller faktisk alle nyere Synology NAS servere, adskiller sig fra mængden, er på udvalget af såkaldte “pakker”, der er applikationer der kan hentes, installeres og aktiveres på Synology DiskStation DS213Air for at udvide funktionaliteten. Udvalget udvides løbende og der er både mulighed for at benytte sig af Synology’s egne applikationer, ligesom der er 3. parts applikationer.

Nedenfor er nogle af de mange applikationer/pakker som der tilbydes.

  • Antivirus Essential
  • Audio Station
  • Cloud Station
  • DHCP Server
  • Directory Server
  • Download Station
  • HiDrive Backup
  • iTunes Server
  • Mail Station
  • Media Server
  • Photo Station
  • Surveillance Station
  • Syslog Server
  • Time Backup
  • Video Station
  • VPN Server
  • + en lang række 3. parts applikationer

Der er applikationer til både hjem, kontoret og større virksomheder – men vi koncentrerer os om applikationerne til hjemmet og den krævende hjemmebruger.

Vi har tidligere omtalt en lang række af applikationerne, så vi går ikke i detaljer med alle disse, men henviser i stedet til Synology’s website hvor man kan læse mere om de enkelte applikationer. I stedet har vi valgt et par applikationer ud som vi beskriver nedenfor.

Video Station
Video Station er dog en applikation der bør fremhæves, da den giver mulighed for at afspille video fra Synology DiskStation DS213Air direkte i browseren, på en tablet eller mobiltelefon, uanset hvor man befinder sig i verdenen. I praksis betyder det at man kan sidde med sin SmartPhone eller tablet, på ferien, og streame materiale hjemme fra ens Synology DiskStation DS213Air, eller du kan sidde på arbejdet og se video fra Synology DiskStation DS213Air direkte i din browser.

http://media.ereviews.dk/#34

Audio Station
Fungerer på samme måde som Video Station, bare med musik i stedet. Du får dermed mulighed for at afspille hele dit musikarkiv på både PC, Mac’s og tablets og smartphones, uanset hvor du befinder dig, så længe du har adgang til en internetforbindelse. Det er muligt at lave playlister, søge i mapper og du kan endda sende musikken ud til en AirPlay enhed på dit netværk.

http://media.ereviews.dk/#35

Udover disse, er der en lang række, rigtig lækre, applikationer der både kan kører direkte via webinterfacet som er ligeglad om der står Sony eller Apple på din PC, ligesom der findes mobil applikationer til en del af applikationerne også. Bl.a. er Download Station og Photo Station noget som de fleste private vil sætte pris på, ligesom det er muligt at bruge Synology DiskStation DS213Air som en central backup enhed, enten via TimeMachine til Mac, eller via PC og applikationen “Data Replicator 3” der kan hentes kvit og frit.

Benchmark
Vi har testet Synology DiskStation DS213Air med en Windows 8 PC med Gigabit ethernet, tilsluttet en Gigabit router. Der er brugt et setup med to harddisk, begge Samsung HD204j 2TB.

ATTO Disk Benchmark

Maks skrivehastighed: 49 MB/s
Maks læsehastighed: 35 MB/s

Lan Speed Test (1000MB fil)

Skrivehastighed: 91 Mbps
Læsehastighed: 88 Mbps

Konklusion
Synology DiskStation DS213Air kan vel bedst betegnes som en “tunet” udgave af Synology DiskStation DS212j, altså er hardwaren blevet opgraderet en smule, uden at det naturligvis har betydet noget for funktionaliteten da denne er sikret med benyttelse af Disk Station Manager. Dertil kommer indbygget Wi-Fi der pludselig giver nogle ret interessante muligheder for at lade NAS serveren være den centrale enhed i hjemmet og ikke bare en “dims” du kobler til dit eksisterende netværk.

Kigger man på hastighed og performance generelt, er denne fin til det brug som Synology DiskStation DS213Air er tiltænkt, hvilket er et hjemmenetværk eller et lille konto der skal dele filer på tværs af pc’er, macs og evt. TV og mediefspillere.

Vælger man en større og dyrere model, kan denne typisk ikke mere end ex. Synology DiskStation DS213Air, men er til gengæld bare lidt bedre til at håndtere flere opgaver af gangen og har en hurtigere læse/skrivehastighed. Som filserver og knudepunkt for ens medie-samling, både musik, film og billeder, gør Synology DiskStation DS213Air sig ganske glimrende og det faktum at du kan gemme Synology DiskStation DS213Air væk i et skab, uden at skulle tænke på netværkskabel ol., gør den endnu mere interessant.

Køb den hvis du er træt af ledninger, ønsker en “alt-i-1” enhed eller bare vil have friheden ved at kunne til og fravælge kablerne.

[checklist]

  • Indbygget Wi-Fi
  • Nem opsætning
  • Brugerfladen
  • USB 3.0

[/checklist]
[badlist]

  • Hastigheden

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Set til 2178,-

Find den bedste pris på Synology DiskStation DS213Air

Udlånt af
Synology

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Kan den også bruges som mediaserver, dvs optage TV på den, som så skal kunne afspilles tilbage på mit TV. Lige som en harddisk recorder.

    Jeg kan se den kan optage TV på den via en USB TV tuner, men mit spørgsmål er, hvor god er kvaliteten og kan det styres via webinterfacet?

    På forhånd tak,

    Søren

  2. Hej Søren,

    Ja det kan du, men kun DVB-T. Det kan afspilles på dit TV, hvis det understøtter UPnP eller har en medieafspiller tilsluttet der kan streame fra NAS’en.

    Kvaliteten er glimrende og du kan styre optagelser mv. via web-interface.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  3. Håber ikke det er for sent at komme med spørgsmål. Men hvor jeg bor er der kun mulighed for mobil bredbånd. Kan man sætte et simkort i DS213air?

    Så inden jeg investere i sådan en fætter er det jo meget rart at vide:0)

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Synology har sendt endnu en ny NAS server på markedet, denne gang en model der skiller sig væsentligt ud fra mængden. Udover at være en 2-bay NAS server, er Synology DiskStation DS213Air udstyret med et trådløst netværkskort, der giver mulighed for at bruge Synology...Synology DiskStation DS213Air