fredag, maj 17, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Backbone One Phone controller

Test: Backbone One Phone controller

Mobil gaming kan være meget mere end blot at spille på sin smartphone og det mener producenten bag Backbone One også, som har udstyret os med deres controller, som du kan sætte omkring din smartphone og få “rigtige” taster til at spille med. Vi har leget og bringer dig vores vurdering her.

Hvad er der i æsken?

Da vores testeksemplar af Backbone One kom i en PlayStation udgave, så var farverne også derefter på kassen og det ligner nærmest noget, som kunne være officielt fra Sony. Indholdet er ret beskedent og består af blot controller og en adapter til iPhone 14, samt 13 Pro og 13 Pro Max.

Design

Lige ud af æsken føles Backbone One ret lækker og næsten på niveau med PlayStation controlleren. Den føles ret lækker i hænderne også og som noget, der ikke vil gå i stykker bare sådan uden videre. Det er nok midterstykket, som på Backbone One føles mest skrøbelig, men det betyder blot at man ikke har lyst til at tviste og vride i den. Altså er rage quits en dårlig idé.

Uden at vide, hvordan den sorte udgave af Backbone One ser ud, så er den hvide og sorte kombination på vores PS udgave ret flot uden at være iøjefaldende. Der er den orange Backbone One knap i højre side, som bryder med farvekombinationen, men det er en dæmpet orange farve, så det gør slet ikke noget for synet. PS versionen er i øvrigt med PlayStation ikonerne på de højre taster, hvorimod det er ABXY i den almindelige version.

Backbone One konstruktionen er således at de to halve af controlleren, så at sige, mødes på midten via en skinne, der holder dem fikseret og som lader dig skubbe de to fra hinanden for at du kan få plads til din telefon.

Selve idéen med at lave en controller, som kan udvide sig på midten ved at blive strukket er ikke ny og vi har eksempelvis også set det på Razer Kishi, men det giver bare super god mening, idet controlleren både kan fylde mindre når den ikke er i brug og så kan den udvides til at passe til flere forskellige størrelser mobiltelefon.

Det er også tilfældet med Backbone One, som fint tog imod både en iPhone 13 mini og en 13 almindelig uden problemer. Vi havde dermed ikke mulighed for at teste adapteren til de lidt større telefoner, men muligheden er der altså. Processen kan med Backbone Onegodt være en smule udfordrende for børnehænder, idet der er god mængde af modstand i fjederen, der trækker enhederne sammen igen, men det lykkes. Backbone One kan udvide sig fra 17,6 cm til 25,7 cm og dermed have plads til en del iPhones.

Backbone One er ret let og vejer 138 gram, hvilket naturligvis i kombination med en telefon bliver til lidt, men omtrent det samme som en PS5 controller vejer i sig selv (281 gram). Den har nemlig ikke noget batteri og låner dermed strøm fra din mobiltelefon via Lightning stikket. I sig selv bruger Backbone One ikke voldsomt meget strøm, men hvis du grundet gaming er udfordret på batteriet, så er der i højre del af controlleren et Lightning passthrough, så du kan lade din telefon mens du spiller. Personligt havde jeg nok valgt USB-C stik hér, men forstår også rationalet ved valg af Lightning i dette tilfælde.

Modsat en PS controller, så er de analoge pinde forskudte fra hinanden på Backbone One (til stor irritation for min egen søn, som spiller PS normalt) og ellers har man de knapper, man er vant til. Backbone har dog også en ekstra knap til optagelse af dit gameplay og giver du Backbone appen adgang til dine fotos på din telefon, så kan du optage og tage screenshots mens du spiller.

Øverst har Backbone One trigger-knapperne, som hedder R1, R2, L1 og L2 på PlayStation. Positionen af disse er ganske fin, men for mine fingre var de øverste af dem en smule for tynde og med for lidt vandring til at jeg kunne føle at jeg havde kontrol over dem. Udover disse to knapper er knapperne på Backbone One egentlig ret gode og godt placeret.

Funktionalitet

Selve tilkoblingen af telefonen er via Lightning stikket, som er at finde i den højre side af enheden og når man sætter sin telefon ind skal man lige være opmærksom på at justere telefonen en smule i højden grundet kameraet kan sætte sig skævt, da kameraet jo stikker en del ud på mange af de nye iPhones.

I opsætningen af Backbone One og for at få den udnyttet maksimalt skal du igennem download af deres egen app, som er udviklet til både Android og iOS. Selve controlleren forbinder dog til én platform kun og vi har fået udgaven, som er til iOS med Lightning stik som nævnt. Det er en smule irriterende at man under registreringen til Backbone appen skal give både sin email og telefonnummer. Jeg synes godt man skulle kunne nøjes med email for derudover skal du bruge Google eller Facebook til at logge ind med. Du kan ikke oprette en Backbone bruger så at sige.

Når opsætningen er overstået, så bliver du præsenteret for en app, som er ret hurtig og relativt intuitiv. Ved at trykke på Backbone knappen starter appen op og du kan derfor hurtigt komme ind til dine spil. Backbone kan du så koble sammen til at virke med din Xbox Live, Apples Arcade og PlayStation Remote. Du får på den måde adgang til dine spil via én platform og hvis du spiller meget mobilt og har alle disse services, så synes jeg personligt det er fedt at kunne have dem samlet på den måde.

Appen er helt klart nævneværdig da den er nem at finde ud af og den viser dig de spil du oftest spiller først, så du hurtigt kan hoppe ind i dem. Du får dog også anbefalet nogle spil, som du ikke har installeret og her er det fedt at der kommer en info-boks op, som for eksempel i Call of Duty fortæller dig at du skal igennem introen før du kan anvende controller i spillet.

I appen kan du også gennemgå dine optagelser og så kan du vælge at gemme dem i din telefons library, så du kan dele med venner eller sociale medier. Appen er ret nem at navigere rundt i og den fryser kun nogle få gange.

Knapperne og de analoge stik er for mit vedkommende ganske fine og nemme at anvende. Mine lidt større fingre kunne godt tænke sig lidt mere greb på stikkene, men de er dejligt responsive. De eneste knapper jeg ikke var glad for er de øverste triggers og så de helt små flade knapper, som føles lidt bløde og hvor man kan være i tvivl om man har trykket på dem eller ej, såsom Backbone knappen og screenshot knappen.

Til gengæld føles Backbone One ret hurtig og det synes jeg helt sikkert er et plus når man taler især mobil gaming. I forvejen døjer man med netværks-latency i højere grad end på sin PC og PlayStation i udgangspunkt, så hvis controlleren adderede til denne ville det være ret skidt, men det følte jeg ikke værende tilfældet med Backbone One.

Jeg har tidligere kun spillet på android med lignende ekterne controllere, såsom Razer Kishi og Turtle Beach Atom, hvor ingen af dem understøttede Call of Duty Mobile, men det gør Backbone One. Jeg kunne ikke komme i tanker om andre spil, hvor jeg har oplevet det samme, men Backbone One virkede til det meste, som var interessant for mig, såsom Minecraft og GRID Autosport.

Vi spillede også PS Remote Play med spil direkte fra vores konsol og det var en smule bekræftende at sidde lige ved siden af PlayStation 5 og skærmen den var koblet til, for her kunne man virkelig se at der næsten ikke nogen forsinkelse var. I hvert fald ikke på vores lokale netværk og dette ændrer sig gevaldigt når man kobler på med en dårlig forbindelse, men det er reelt ikke noget jeg kan klandre Backbone One for. Til single player spil især synes jeg at Backbone One virker ganske fint.

Konklusion

Foruden sit ganske flotte design så byder Backbone One også på en rigtig fed gamingoplevelse med responsive og hurtige taster, samt en stærk app, der gør det nemt at holde styr på sin mobile gaming samling. Det kræver et godt netværk for at spil generelt er sjove på mobilen, men Backbone One gør at du har knapper, som for mig gør mobil gaming endnu sjovere. Backbone One kan altså løfte mobil gaming væk fra at det kun kan være casual til at du kan bruge din telefon som en mobil konsol også. Nogle af knapperne mangler optimering, men generelt set ligger Backbone One godt i hænderne, føles god selvom den er let og så er knapperne ret præcise.

Positivt

  • God app og integration
  • Gode knapper generelt
  • Hurtig og responsiv
  • Flot design

Negativt

  • De øverste trigger-knapper er en smule for lave

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mobil gaming kan være meget mere end blot at spille på sin smartphone og det mener producenten bag Backbone One også, som har udstyret os med deres controller, som du kan sætte omkring din smartphone og få "rigtige" taster til at spille med. Vi...Test: Backbone One Phone controller