lørdag, maj 4, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Logitech Zone Learn børnevenligt headset

Test: Logitech Zone Learn børnevenligt headset

Logitech har sat sig for at gøre undervisningen mere behagelig for skolebørn og har udstyret os med et Zone Learn headset til test, som altså er resultatet af dette mål.

Hvad er der i æsken?

Vores testeksemplar af Zone Learn kom i en gennemsigtig pose fordi man kan erhverve Zone Learn som privatperson eller skole. Som skole bestiller man ofte mange headsets sammen og så fylder en pose en smule mindre end en kasse til hvert headset. Indholdet bestod af selve headsettet og så kabler til både USB-A, USB-C og 3.5mm jackstik.

Zone Learn kan købes med forskellige tilslutninger og vi fik lidt af hvert at teste med

Design

Med en kombination af mørkeblå og orange, så skiller Zone Learn sig en smule ud i mængden, men i en verden af børnevenlige headsets er der egentlig tale om et ret diskret headset. Selvom orange ikke er en farve man overser, så skriger den ikke eller fylder for meget i dette design.

Zone Learn konstruktionen er inspireret af Astro-headsetsene som Logitech også ejer, og går på at hovedbøjlen tilpasses ved at hæve og sænke ørebøfferne på dennes skinner. Dette gør at du kan tilpasse headsets til stort set alle størrelse hoveder.

Selve ørebøfferne vipper også en smule, så det burde mere eller mindre tilpasse sig formen på brugerens hoved også. Du kan dog ikke vippe ørebøfferne og smide headsettet omkring halsen i såkaldt DJ-stil.

Selve byggekvaliteten i Zone Learn er noget, som Logitech har tænkt på også. Der er tale om et headset, der føles billigt fordi det er af plastik, men til gengæld er det utroligt blødt og fleksibelt. Det gør at når man vrider headsettet og tvister det, så virker det ikke som noget, der er lige ved at knække.

Til gengæld er kablerne imellem de to ørebøffer helt frit tilgængelige og eftersom tanken er at disse skal bruges i skoler, så kan det godt være et svagt punkt for de elever, der ikke ser det som deres opgave at teste rigiditeten på skolens udstyr.

Logitech har udstyret Zone Learn med en flipbar mikrofon, som både er lang og fleksibel, hvilket gør at de fleste børn bør kunne stille mikrofonen foran munden når de vil snakke. Der er ikke knapper direkte på selve headsettet, som kun har det ene lille 3.5mm jackstik hul, hvor du sætter det ønskede kabel til.

Selve ørepuderne på Zone Learn kan i øvrigt tages af og skiftes. Dette dels for at man kan skifte slidte ørepuder, men også fordi det bliver muligt at tilkøbe over-ear ørepuder for dem, der foretrækker dette. Vores testeksemplar er nemlig med on-ear design.

Funktionalitet

Logitech Zone Learn er ikke det første headset rettet mod børn. Vi har set eksempler på lignende løsninger, hvor man har et specielt børnevenligt design enten i form af venlige og kulørte farver eller det at headsettet er tilpasset mindre hoveder.

Der hvor Logitech tager en anden tilgang, angiveligt, er ved at det er tilpasset så det komfortmæssigt ligger i top og derved minimerer gener ved brug, hvilket så alt andet lige bør betyde bedre koncentrationsevne eller mangel på tab af samme.

Jeg kan ikke selv vurdere denne del, så jeg har allieret mig med ungerne, som så ikke er så ordrige, men siger begge to (en på snart 7 år og den anden på 10) at det er behageligt at have på hovedet. Den store når at kommentere at hans andet headset er bedre til gaming (sjovt når det er et gamingheadset i de farver han kan lide).

Jeg kunne sagtens få Zone Learn på hovedet, men de strammede en tand for meget og det synes jeg ikke ville være fair at vurdere det på for det er designet til mindre hoveder, selvom det egentlig som sådan føles relativt stort når man udvider det helt.

Lydmæssigt spiller Zone Learn ganske fint og klart. Dog har jeg svært ved at placere det i en kategori for jeg synes hverken den har nok bund eller diskant. Det er sådan en mellemting, hvor lyden er ret lys og “tæt”. Der er ikke som sådan nogen forværring af lyden når man skruer op, men det spiller heller ikke voldsomt højt på sit maksimum. Om det skyles selve driverne eller om det er meningen fordi det er tiltænkt at være til børn har jeg ikke fundet ud af.

Konklusion

Logitech Zone Learns styrke er dens børnevenlige design, der er bygget til at appellere til det yngre publikum uden at skrige for meget “leg” og så er det komfortabelt og rigidt. Komforten er vigtig da børn på den måde kan beholde fokus på deres opgaver og selvfølgelig skal det kunne holde til det børn kan finde på at udsætte deres udstyr for. Lyden er ikke sønderligt i fokus, men den er faktisk ganske fin dét til trods for lidt manglende bund. Det er heller ikke tiltænkt at være et headset til gaming eller medier.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Logitech har sat sig for at gøre undervisningen mere behagelig for skolebørn og har udstyret os med et Zone Learn headset til test, som altså er resultatet af dette mål. Hvad er der i æsken? Vores testeksemplar af Zone Learn kom i en gennemsigtig pose fordi...Test: Logitech Zone Learn børnevenligt headset