torsdag, maj 9, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MasterBox K500L gaming kabinet

Test: Cooler Master MasterBox K500L gaming kabinet

Cooler Master er en af de producenter, der er blandt de ældste af dem, der har leveret komponenter til gamere verden over. De har siden deres spæde start med køling og kabinetter bevæget sig mod levering og produktion af både mus, tastaturer og andre ting. I denne omgang skal vi dog besøge deres serie af kabinetter og et helt nyt et af slagsen, navnlig Cooler Master MasterBox K500L, der med præinstalleret rødt lys og et lidt specielt design skal få dette kabinet til at stå frem.

Hvad er der i æsken?

Umiddelbart vejer den store kasse til Cooler Master MasterBox K500L ikke voldsomt meget. Især ikke når man tager dens størrelse i betragtning. Man trækker kabinettet ud og så er der ikke rigtig andet i kassen, for diverse skruer og strips, der følger med til kabinettet er nemlig fastmonteret til kabinettets kabler inde i selve kabinettet. Disse får man adgang til når man åbner kabinettet op med henblik på montering.

Specifikationer

  • Tilgængelige farver: sort
  • Materiale: Stål og plastik
  • Dimensioner: hhv. 491x200x451 mm hvis venstre sidepanel er stål og 491x210x455 mm hvis akryl
  • Bundkort understøttelse: ATX, Micro-ATX, Mini-ITX
  • Expansion slots: 7
  • Drev: 5.25″ N/A | 3.5″ HDD 2 (max 2) | 2.5″ SSD 1 (max 6)
  • I/O porte: USB 3.0 x 2, Audio in/out
  • Præinstallerede blæsere front: 2 x 120 mm rød LED
  • Præinstallerede blæsere bag: 1 x 120 mm
  • Blæser understøttelse for: 3 x 120 mm / 2 x 140 mm
  • Blæser understøttelse top: 2 x 120 mm
  • Blæser understøttelse bag: 1 x 120 mm
  • Blæser understøttelse bund: N/A
  • Radiator understøttelse for: 120/140/240/280 mm
  • Radiator understøttelse bag: 120 mm
  • Frirum CPU: 160mm
  • Frirum PSU: 180mm
  • Frirum GPU: 400mm

Design

Ved første øjekast synes jeg at MasterBox K500L mest af virker inspireret af noget Alien. Det er især fronten, der giver mig dette indtryk, fordi denne er lavet således at den har en semi-gennemsigtig del af fronten, som grundet sin form blot giver en mulighed for at se fanerne bag delvist. Da fanerne lyser rødt når computeren booter op giver dette en ret fed effekt faktisk.

På toppen af fronten har man en rille, som bidrager til at fornemmelsen af at dette kabinets design er inspireret af noget space eller alien forstærkes for mit vedkommende. Helt på toppen og en smule i vinkel har man så de I/O porte man har tilgængelige, samt tænd/sluk knappen og reset. Det betyder man nemt har adgang til headset og USB 3.0 porte efter behov. For mit vedkommende forbliver disse porte for det meste til plug and play og de mere permanente komponenter kobler jeg til bag i.

Fra fabrikken er MasterBox K500L udstyret med to blæsere i fronten og en bagerst. Der er ikke plads til en større blæser bagerst, men på fronten kan man montere endnu en blæser øverst og den er relativt nem at komme til og montere. Det er ikke så lige til som ved full tower designs, men det er overkommeligt. MasterBox K500L er i øvrigt et hvad man vil kalde et midi-tower størrelse og har altså plads til både fuld størrelse ATX kort såvel som de mindre micro-ATX og mini-ITX.

Man kan få MasterBox K500L med en stål plade i siden, som det var tilfældet med vores testeksemplar, eller også kan man erhverve den med akrylisk sidepanel, så man kan se ind til sine komponenter. Det er et varenummer der adskiller de to og så en smule størrelsesforskel.

I toppen af MasterBox K500L er der et støvfilter, som man nemt kan tage af og rengøre efter behov. Støvfilteret sidder fast til kabinettet med magnetstriber, som ikke er særligt kraftige, men de holder da filteret på plads uden problemer, selv når man bevæger rundt på kabinettet. Det tåler dog ikke at man griber fat omkring det da det så giver efter.


I bunden, lige under hvor man ville montere sin strømforsyning, er der også et støvfilter. Dette støvfilter er dog en smule mere besværligt sat på og kræver lidt mere fra brugeren for at man kan få det af og rense det. Det er i øvrigt en god idé at rense diverse filtre så ofte man kan komme til det, da det både forlænger levetiden af ens komponenter og sørger for at de kan arbejde mest optimalt.
Når man skal have sidepanelerne af MasterBox K500L kabinettet så er der nogle skruer der skal skrues af på bagsiden. Disse kan sagtens skrues af ved hjælp af håndkraft, men skruerne falder helt ud så man skal holde øje med hvor man ligger dem. I nogle kabinetter ser man eksempelvis at skruerne bliver hængende i sidepanelerne efter de er skruet løs og det er en fed feature man altså savner her på MasterBox K500L.

MasterBox K500L er et lavvægtskabinet. Det føles af den grund også en smule skrøbeligt, men uden at det giver efter når man arbejder med det. Det er ikke sådan at man kan vride og bøje det, men det føles dog en smule billigt. Når man får taget sidepanelerne af så forstærkes denne fornemmelse yderligere og MasterBox K500L føles en del skrabet med sidepanelerne taget af.

Inde i selve kabinettet er der en fed detalje efter min mening og det er at de steder man skal skrue de forskellige bundkort ind har man valgt at anvende bogstaver til at angive om det er ATX, Micro-ATX eller mini-ITX. Tidligere har jeg ved Cooler Master set tal og det her gør det bare en smule nemmere. Det er en lille ting, men den betyder en del synes jeg.

I bunden af kabinettet har man gjort det sådan at strømforsyning og dennes kabler er gemt væk, således at man ikke behøver glo på disse, men ellers er der ikke gjort meget for at skjule kablerne på en pæn måde i dette kabinet. Det skal da lige være på nær øverst til højre, hvor man kan montere en 2.5″ SSD, hvor det hjælp af en plade ser ud til at SSD’en floater i selve kabinettet.

 

Plads er der som sådan også temmelig meget af på dette kabinet, ved at man udnytter de forskellige paneler til montering af drev og der er også rigeligt med plads til vores GTX 1070 Ti fra ASUS, som med sine 29,8 cm ikke er det mindste i klassen. MasterBox K500L har dog plads til en CPU køler på 16 cm i højden og et grafikkort med op til 40 cm i længden, så, som sagt, er der plads nok.

Funktionalitet

MasterBox K500L er med en simpel opbygning i virkeligheden. Fokus er tydeligvis på at udnytte den plads, der nu en gang er tilgængelig på bedste vis, men hvor man stadig husker på at et kabinet har adskillige funktioner denne skal efterleve for brugeren. Man må ikke forglemme at foruden at det skal være flot at se på, så skal det have en praktisk værdi for dem der bygger deres egen rig og gerne vil have nem adgang til opgraderinger med tiden.

Luftgennemstrøm

En anden vigtig parameter for et kabinet som MasterBox K500L er at den skal kunne tage luft ind og også være i stand til at skubbe den ud igen. De forudinstallerede blæsere på fronten er vendt således at de trækker frisk luft ind i kabinettet og så vil de blæsere der er monteret i toppen og bag på være vendt sådan at de skubber den varme luft ud af kabinettet igen efter denne har passeret de varme komponenter, såsom ens grafikkort, bundkort og naturligvis processor.

Med luftstrøm kommer også en anden vigtig parameter og det er kabinettets støjniveau ved almindelig og presset brug. Jeg taler ud af egen oplevelse med mit eget build med vandkølet Cooler Master MasterLiquid, hvor jeg ikke blev generet af kabinettets oprindelige blæsere, som var meget lydsvage under brug.

Montering

Der er mange som ikke nødvendigvis vil bygge ind i deres kabinet mere end en enkelt gang. Derfor er det dog alligevel vigtigt at processen er så smertefri og intuitiv som mulig. MasterBox K500L kommer samlet så det gælder blot om at tilføje ens øvrige komponenter. Da der er temmelig meget plads til disse er det relativt lige til, men af erfaring så skal man huske at smide grafikkortet ind efter man har sluttet de øvrige connectorer til bundkortet, idet MasterBox K500L’s begrænsede højde ikke giver meget plads efter grafikkortet er monteret.

Kablerne kan man sagtens gemme bag det sidepanel der er til højre og der er rigeligt luft til at det meste burde kunne være der, men man har altså også en smule for mange huller i kabinettet, efter min mening, så man kan se nogle af kablerne selv efter man har gjort lidt for at skjule dem.

I den nederste del, som er gemt væk fra offentligheden, så at sige, har man gjort plads til drev også og disse er fint gemt væk så man ikke skal se på flere komponenter end højest nødvendigt. Idet vores eksemplar af MasterBox K500L var med lukkede sider så var der alligevel ikke noget at se med mindre man åbnede kabinettet op, så det var mere med henblik på de brugere, der godt kunne tænke sig den mere åbne og gennemsigtige løsning.

Konklusion

MasterBox K500L har et aggressivt og ret flot look efter min mening, selvom det er relativt simpelt og uden de store detaljer. Frontens delvise gennemsigtighed og LED lysets røde farve giver en fed effekt, hvorfor kabinettet skiller sig fint ud fra mængden. Energien i MasterBox K500L er brugt til at udnytte pladsen således at man kan få en nem opbygning og opgradering med tiden.

MasterBox K500L føles en smule billig i forhold til meget andet jeg har set af Cooler Master, men MasterBox K500L er nu heller ikke deres dyreste fra hylden så det er til at leve med. Det er nemt at gå til og bygge ind i, men foruden fronten er resten af designet ikke ligefrem iøjefaldende eller imponerende for den sags skyld. Indvendigt er det nogenlunde at gemme kablerne væk, men jeg har set deres andre bud på løsninger, der havde en del mere at byde på. Prisen er dog ikke at forglemme og her er Cooler Master MasterBox K500L bestemt overkommelig.

[checklist]

  • Lækkert look med gennemsigtig front
  • Simpelt design
  • Nemt at gå til og bygge ind i

[/checklist]
[badlist]

  • Foruden front lidt kedelig

[/badlist]

 

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 449,- kr.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Cooler Master er en af de producenter, der er blandt de ældste af dem, der har leveret komponenter til gamere verden over. De har siden deres spæde start med køling og kabinetter bevæget sig mod levering og produktion af både mus, tastaturer og andre...Test: Cooler Master MasterBox K500L gaming kabinet