torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Cooler Master MWE Gold 650 strømforsyning

Test: Cooler Master MWE Gold 650 strømforsyning

“Be bold, power with gold” er Cooler Masters motto og knytter det til deres MWE Gold serie af strømforsyninger, hvor vi her på sitet har fået lov at lege med 650 Watt versionen. Foruden at levere stabil strøm til din PC så skal en strømforsyning også være nem at sætte ind, være nogenlunde lydløs, og nogle andre ting vi ser nærmere på her i testen.

Hvad er der i æsken?

Vores testeksemplar af MWE Gold er ikke en modulær version, hvorfor strømforsyning og kabler er samlet i æsken. Dertil har man så kablet til stikkontakten, fire skruer til montering i kabinettet og en manual at finde i æsken. Andet er der ikke at komme efter, hvilket ikke er overraskende.

Specifikationer

  • Model: MPY-6501-ACAAG-EU
  • ATX version: ATX 12V V2.31
  • Strømkapacitet: 650 Watt
  • Effektivitet: 90% (typisk)
  • MTBF (levetid): > 100.000 timer
  • MB 24-pin: 1 stk
  • CPU 12V 4+4 pin: 1 stk
  • CPU 12V 8 pin: 1 stk
  • Øvrige forbindelser: SATA x 8 stk, 4 PIN x 6 stk (se billede forneden)
  • Dimensioner: 140 x 150 x 86 mm

Design

Udseendemæssigt er der oftest ikke meget, som kan siges om designet af en strømforsyning. Vores testeksemplar af MWE Gold er hverken med smart RGB-lys eller et modulært design, selvom begge er tilgængelige features i Cooler Masters portefølje.

MWE Gold er derimod holdt simpel i designet, om end man godt kan mærke den er temmelig solidt bygget. Det forventer man også af en strømforsyning, som ikke nødvendigvis behøver at være den kønneste komponent i en computer. Oftest er den alligevel gemt væk for kabinettets vægge, så man ser ikke meget til den. Solidt bygget eller ej i øvrigt, så giver Cooler Master dig 5 års garanti på denne strømforsyning.

Selvom det ikke er komponenter man kommer i berøring med, så er det betryggende at vide at materialerne inde i MWE Gold er varmeresistente og dermed bygget til at bibeholde Gold performance selv når computeren er under pres og bliver varm.

En Gold rating betyder i øvrigt at der er mindre af strømmen, som kommer fra stikkontakten, som går til spilde når denne bliver konverteret til den strøm, som computeren rent faktisk bruger. Sammenlignet med en bronze betyder det mere stabil strømtilførsel og et mindre strømforbrug på den lange bane.

Funktionalitet

Det som er værd at bemærke ved valg af ny strømforsyning er i virkeligheden det strømforbrug man forventer at bruge den på i virkeligheden. Dette gør sig gældende generelt og ikke blot for vores testeksemplar i denne omgang. Det er vigtigt at købe den rigtige størrelse af PSU da det giver den optimale ydelse til netop ens build og hvis man har for kraftig en strømforsyning kan det rent faktisk være at Gold ratingen ikke giver så meget mening. 80plus rating er nemlig nogen som tester strømforsyninger på 20%, 50% og 100% load og derfor bør man kalkulere med hvor meget ens computers strømforbrug er for at vælge den rigtige størrelse, som kan arbejde optimalt og ikke blive presset til det yderste eller at være for “stor” til opgaven.

Med en Gold rating er der med Cooler Master MWE Gold ikke meget strøm, som går til spilde eller bliver konverteret til varme. For dem der ikke betaler for strømmen derhjemme betyder det måske ikke så meget med selve strømforbruget, men med de grønne tider vi har i dag er det en anden form for emne.

Den mindre varme, som så bliver genereret er dog også med til at lade strømforsyningen arbejde effektivt og mere støjsvagt. I forvejen er MWE Gold lavet med LDB lejer i ders Silencio blæser. LDB minder om de populære FDB lejer, som ofte er brugt i high-end strømforsyninger nu om dage. Foruden at det giver en længere levetid på strømforsyningen, så er det mindst ligeså vigtigt at det bidrager til at strømforsyningen støjer mindre. Man har i hvert fald ikke lyst til at ens strømforsyning er den som larmer mest i ens build for den har man sjældent meget indflydelse på at kunne “pille” ved. I vores test af MWE Gold oplevede vi ikke at strømforsyningen overhovedet gav anledning til støj selv under pres, og det var en god oplevelse generelt.

Konklusion

Cooler Master laver et hav af forskellige strømforsyninger og selv indenfor den serie vi netop har testet, MWE Gold, er der forskellige afrater. Vores testeksemplar MWE Gold 650 Watt er til dig, der skal bruge en simpel strømforsyning med en effektiv strømstyring og hvor støjniveauet er lavt. Der er hverken modularitet eller alt muligt sjov og ballade, men til gengæld leveres “varen” og man får til en fornuftig pris en fornuftig strømforsyning man bare kobler til og som så bare spiller. Designet er til at gemme væk for det er der ikke gjort besynderligt meget ud af, men det er heller ikke dens primære fokus.

Opsummeret

  • Gold effektivitet
  • Støjniveau er lavt
  • 5 års garanti

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 800,-

Køb Cooler Master MVE Gold 650

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

"Be bold, power with gold" er Cooler Masters motto og knytter det til deres MWE Gold serie af strømforsyninger, hvor vi her på sitet har fået lov at lege med 650 Watt versionen. Foruden at levere stabil strøm til din PC så skal en...Test: Cooler Master MWE Gold 650 strømforsyning