fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserTest: JBL Tune Flex TWS

Test: JBL Tune Flex TWS

Endnu en gang er vi så heldige at være udstyret med et par TWS fra JBL og nu i form af Tune Flex, som byder på et hav af features, såsom lang 32 timer batteritid, aktiv støjreduktion og masser af lyd.

Hvad er der i æsken?

JBL har oplyst os at de aktivt kigger på at belaste miljøet mindst muligt og indpakningerne er noget af det de vil starte med. For så vidt angår pakken til JBL Tune Flex, så er der stadig lidt at kigge på, men man finder ikke plstik i æsken, så det er da et skridt i den rigtige retning. Foruden dét så får du selve øretelefonerne, ladeetui, orange ladekabel og en del mere papir end nødvendigt (personlig vurdering). Du får også en plastikæske indeholdende ekstra øredutter og det kan virke som noget der går mod den miljørigtige tilgang, men det handler om at du så har mulighed for at skifte fra de åbne til de lukkede sæt uden at skulle være bange for at miste dem i processen og desuden, hvis ikke du mister dem så er du heller ikke nødsaget til at købe nye og belaste miljøet den vej rundt.

Design

JBL har fundet en opskrift på deres TWS serie, som de egentlig ikke ændrer voldsomt meget ved, så hvis man føler at man har set Tune Flex før, så er det ikke så underligt. Især ikke, hvis man tager den sorte farve, som blot er “afbrudt” af lidt orange på øredutten og hvide LED-lys på selve ladeetuiet.

De nævnte lys viser dig batteristatus så du ved om du har nok juice før du tager ud af døren og hvis ikke, så giver 10 minutters lynopladning op til 2 timers spilletid, idet øretelefonerne lader først når sat til oplader.

JBL Tune Flex er af den type, hvor de har stilke og hviler inde i øret, så det er ikke en pasform, som vil passe alle. Jeg er en af dem, som ikke kan finde en passende størrelse, selvom du har fire forskellige at vælge mellem i pakken. Jeg vil dog ikke lave et kritikpunkt ud af dét, da det er et problem mine ører har med næsten alle in-ears.

Der er tale om et design, som føles ret robust og fast, men det er plastik hele vejen og det trækker helhedsfølelsen en smule ned. Selve etuiet føles ret udført da der er lidt skiftende materialer og overflader, men det er ikke nok til at man synes man sidder med et premium produkt i hænderne.

På bagsiden af etuiet har du en USB-C port til opladning og mere er der egentlig ikke i det. Der er tale om et simpelt udseende produkt, som vi dog i næste afsnit skal se på om kan mere end det ser ud.

Du kan få JBL Tune Flex i tre forskellige farver. Den sorte vi har afbilledet og så ellers hvid og blå. Du kan også få dem i en Ghost Edition, hvor de er gennemsigtige og man kan se ind til elektronikken, hvis du er til dét og her kan du udover sort og hvid også få den i en slags lilla.

Funktionalitet

JBL har udviklet en app til brug med deres lydprodukter og Tune Flex er også understøttet. Det er en simpel app i virkeligheden, men er klart at anbefale for her kan du styre hvordan de skal agere og indstille din egen equalizer.

Appen giver dig altså lidt mere end hvad du kan få på et par billige earbuds og de kan også hjælpe dig med at vælge den rigtige størrelse øredutter, idet øretelefonerne bruger sine fire mikrofoner til at lytte efter om der er lyd, der trænger ud og ikke burde det.

Lydmæssigt spiller JBL Tune Flex ganske fortrinligt. De spiller med en dyb bas, som man ikke finder med alle TWS produkter, men JBL er lykkedes at få et punch ind, selvom man ikke skal vælge TWS og heller ikke Tune Flex, hvis man virkelig går meget op i at bassen styrer. Jeg kunne dog sagtens nyde både rock og hip-hop med Tune Flex uden at savne det, men jeg ved også at nogen har et større ønske om bass end jeg.

De lyder en smule for tamme når du bruger den flade equalizer, så det er endnu en grund til at installere appen i øvrigt. Her kan du blandt andet også styre hvor meget aktiv støjreduktion du ønsker og niveauet af det. Det er fedt funktionen er der, men for at være ærlig, så er det ikke meget jeg kan høre den ANC screene ud. Det er mere end et par uden, men sammenligner jeg med mine over-ear EPOS, så kan effekten slet ikke sammenlignes. Mikrofonerne kan dog bruges til at du kan få talkthrough og derfor ikke behøver at tage dem af når du vil snakke med nogen. Husk at være høflig og slukke musikken dog.

Uanset om jeg tændte for ANC eller ej, så var JBL Tune Flex ikke særlig gode til at holde vindstøj ude. Jeg tager nogle gange med el-løbehjul på arbejde og her var vindstøjen ret tydelig med JBL Tune Flex, hvilket eksempelvis var en del mindre på JBL Reflect Flow Pro og en del andre TWS jeg har testet.

Tune Flex øretelefonerne kan lades op tre gange fra etuiet, som du også bruger til at transportere dem i. Det vil sige at med deres forventede 8 timers spilletid så får du op til 32 timer sammenlagt. Det er lidt en optimistisk verden for mens du aflader så aflader ladeetuiet også af sig selv og du skal nok forvente omkring 26 timer cirka, men det er alligevel ret imponerende. Du taber cirka 25% på at have støjreduktion tændt og eftersom den er relativt ligegyldig, så kan du ligeså godt lade den være slukket.

De medfølgende øredutter med dertilhørende etui

Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om komfortniveauet på JBL Tune Flex, idet de ikke ville forblive i mine ører længe nok, men jeg kan sige at de med deres vægt på 9,6 gram føles ret lette. Det er faktisk utroligt de føles så robuste med den vægt, men det gør de.

Konklusion

Det klar t fedeste ved JBL Tune Flex er deres fleksibilitet for så vidt angår indstillinger og de mange indstillinger for ANC. Jeg kunne ikke selv høre den store effekt, men det kan også skyldes at mine ører ikke helt passede til nogen størrelse og form af øredutter. De er i al fald feature-rige og spiller rigtig godt musik. Lyden lyder bedre end man forventer fordi designet, som hovedsageligt (næsten totalt) er plastik, ikke oser af kvalitet. Så lydkvalitet, batteritid og indstillingsmuligheder gør at der er tale om et par vellykkede hovedtelefoner, der dog føles en anelse billige i designet. Jeg vil dog sige at lyden er JBL Tune Flex’ bedste attribut samlet set og de spiler ret godt i deres prisklasse samtidigt med at du kan justere lyden gennem appen.

Positivt

  • God lyd
  • Masser af indstillingsmuligheder
  • JBL App
  • Lang batteritid

Negativt

  • Plastik

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Endnu en gang er vi så heldige at være udstyret med et par TWS fra JBL og nu i form af Tune Flex, som byder på et hav af features, såsom lang 32 timer batteritid, aktiv støjreduktion og masser af lyd. Hvad er der i...Test: JBL Tune Flex TWS