lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Netgear Orbi 860

Test: Netgear Orbi 860

Netgear er én af de virkelig innovative producenter af netværksudstyr og de er ofte blandt de første til at introducere ny teknologi. Orbi-serien har eksisteret længe efterhånden og med 860-serien får man ny Mesh-netværk, Wi-Fi 6, 10 Gig ethernetport og, efter Netgears udsagn, en imponerende rækkevidde. Men hvordan fungerer det så i praksis?

Hvad er der i kassen?

Orbi 860 fås i flere udgaver, hvor forskellen er hvor mange satelitter der er inkluderet i pakken. Den pakke som vi har testet er med 1 base og 2 satelitter, og sammen med den med 1 base og 1 satellit vil de nok være det bedste valg for de fleste til et normalt hjem.

Denne pakke indeholder følgende:

  • 1 base
  • 2 satelitter
  • Strømforsyninger
  • Ethernet kabel
  • Vejledning

Opsætning og installation

Netgear er heldigvis én af de producenter der mener det skal være nemt at opsætte netværksudstyr, så installerer man App’en guides man, trin for trin, igennem opsætningen og placering af enhederne for bedst mulig rækkevidde.

Opsætningen er derfor virkelig nem og overskuelig – også selvom man måske ikke er så teknisk anlagt.

Har man senere brug for at ændre i netværkskonfigurationen, tilføje yderligere satelitter eller lign., vil det ligeledes foregå via app’en i et brugervenligt interface. App’en giver også et godt indblik i netværket, tilsluttede enheder, måler internethastighed, og meget andet.

#image_title

Design

Orbi-serien er designet til at stå fremme, det betyder der er brugt lidt ekstra energi på et pænt design der kan passe ind i et moderne hjem – selvom en router nok aldrig bliver noget man egentlig ønsker at have stående fremme.

Orbia 860 er forholdsvis stor, base og satelitter har samme dimensioner og udformning. Designet er ret stilrent og holdt i hvid, sølv og med en diskret mørkeblå kant.

Bagpå enhederne er der, fælles for dem alle, 4 gigabit ethernetporte, en on/off samt en Sync knap – routeren/basen har derudover også en 10Gbps WAN port som bruges til forbindelsen fra din internetudbyder.

Tekniske detaljer

  • Op til 180 m2 rækkevidde pr. enhed
  • Wi-Fi 6 (AX6000 (2400 + 2400 + 1200Mbps)
  • 10Gbps WAN port
  • Gigabit etternet porte
  • Quad-core 2.2GHz processor
  • 512MB NAND Flash and 1GB RAM

Hvordan fungerer det?

Orbi 860-serien er med den såkaldte Mesh-teknologi, i praksis betyder det at base + satelitter kobles (trådløst) sammen og danner et “net” for bedst mulig rækkevidde og med højest mulig hastighed. På papiret kan hver enhed dække op til 180 m2, altså vil én enhed være nok i mange danske hjem – men har man ude-bygninger eller ønsker et wifi-signal der dækker godt i hele haven, så kan det være en god idé at kigge efter en af de udgaver med et par ekstra satelitter i pakken.

Ift. Wi-Fi teknologien, så understøtter Orbi 860-serien Wi-Fi 6, også kaldet AX6000 – dette giver en teoretisk hastighed på 2400 + 2400 + 1200Mbps, ved brug af kompatible enheder! Det er nemlig værd at bemærke at det ofte vil være den enhed du kobler op på netværket der vil være “flaskehalsen” ift. at kunne udnytte denne høje hastighed.

Indvendigt i både router og satelitterne er hele 8 interne antenner – hvilket nok også er én af årsagerne til at både base, såvel som satelitterne fylder lidt i landskabet.

Der er naturligvis Dual Band understøttelse, så både 2,4 og 5GHz enheder understøttes, faktisk laves der som standard et seperat 2,4GHz netværk til ældre IoT enheder. Det kan eksempelvis være termostater, robotstøvsugeren eller andre enheder der ikke nødvendigvis understøtter 5Ghz netværket og ikke har store krav til hastigheden. Dermed kan man dedikere 5GHz til de mere krævende enheder, såsosm computere, tablets, smartphones, TV ol.

Det er endda muligt at oprette et dedikeret gæste-netværk, så du kan byde dine gæster på “fri wi-fi” uden at de kan tilgå enheder på dit interne netværk og potentielt inficere dit netværk med skadelig software eller lign.

Som nævnt tidligere, understøttes Wi-Fi 6 – en ny teknologi der efterhånden er rimelig udbredt, for kort tid siden blev Wi-Fi 7 præsenteret, men antallet af produkter der understøtter denne teknologi er begrænset og så er det altså sjovere med en teknologi der kan udnyttes! Wi-Fi 6 understøttes eksempelvis af både nyere computere, smartphones, tablets og lign.

Orbi app’en

Via Orbi app’en kan man administrerer både netværk, sikkerheden og tilsluttede enheder. Fra start ligger der en prøve-udgave af Bitdefender Security direkte på routeren, hvilket betyder at netværket er beskyttet på både ind og udgående trafik via routeren – og det er faktisk ret smart!

Det er også via Orbi App’en at man kan tænde/slukke for Wi-Fi forbindelsen på de enkelte enheder, få overblik over alle de tilsluttede enheder og administrerer disse.

Via app’en kan man også opsætte forældresikkerhed hvis man ønsker at administrerer ungernes enheder, ligesom der kan testes netværkshastighed så man kan få en idé om man får den hastighed man betaler for!

#image_title

Hastighed

Netgear reklamerer 20% bedre power og hastighed, samt op til 15 m2 ekstra dækning pr. enhed ift. Orbi 850-serien, det har vi ikke kunne teste direkte – men vi har testet mod et Netgear Orbi RBR50 setup med 1 satelit. Router/base har været gemt væk i et teknikskab, og den éne satellit placeret ved gulvhøjde ca. midt i huset. Den ekstra satellit der er tilkommet med Orbi 860 er blevet placeret i skuret, hvor jeg har døjet med ringe Wi-Fi dækning.

Netgear Orbi RBR50 (AC3000) – 1 base/1 satellitNetgear Orbi 860 (AX6000) – 1 base/2 sattelitter
Stue406/170Mbps426/242Mbps
Kontor126/143Mbps360/227Mbps
Børneværelse265/186Mbps360/227Mbps
Skur39/21mbps437/207Mbps
Testen er foretaget med en iPhone 12 som understøtter Wi-Fi 6.

Som ovenstående tabel viser, så er der generel forbedring på hastigheden hele vejen rundt og det gæler både download og særlig upload hastigheden på en 1000/1000 forbindelse. I skuret er forbedringen enorm, men det skyldes jo også at der ikke tidligere har været en satellit placeret her – omvendt viser den også med al tydlighed hvor effektivt Mesh-teknologien er, for havde man blot placeret en Range Extender ville den jo “bare” kunne øge rækkevidden på et langsomt signal, ikke give dig fuld knald på hastigheden også.

Konklusion

Orbi 860 er en Wi-Fi løsning der virkelig sparker r*v, der er fuld knald på forbindelsen konstant og alle steder i huset eller haven, og dette med bare 2 satelitter samt basen. Der kan streames, games og downloades på livet løs fra alle hjemmets enheder uden man mærker det, så længe ens internetforbindelse er hurtig nok – med moderne fiberforbindelser er 1000/1000 meget almindeligt og så får man fuld udnyttelse af forbindelsen!

Orbi 860 har leveret effektiv og klippestabil Wi-Fi i omkring 4 måneder herhjemme og ikke én gang har det været nødvendig at genstarte eller på anden måde “rode” med netværket, det kører bare – dag ud og dag ind!

Eneste downside er prisen, i skrivende stund ca. 3800,- for en 2-pack og ca. 7500,- for en 3-pack, det er dyrt for et Wi-Fi setup! På den anden side, så tænk på hvor afhængige mange af os (og vores hjem) er af et stabilt og hurtigt Wi-Fi og med det in mente synes jeg egentlig ikke prisen er så afskrækkende – selvom det stadig er ret pebret!

Til et almindelig parcelhus kan den “lille” pakke med base og ét satellit til ca. 3800,- sagtens fungere!

Køb det, hvis du er svært af langsomt Wi-Fi og dårlig rækkevidde og har netværksudstyr af nyere dato til understøttelse af de nye features.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Brugervenlighed
Rækkevidde
Hastighed
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Netgear er én af de virkelig innovative producenter af netværksudstyr og de er ofte blandt de første til at introducere ny teknologi. Orbi-serien har eksisteret længe efterhånden og med 860-serien får man ny Mesh-netværk, Wi-Fi 6, 10 Gig ethernetport og, efter Netgears udsagn, en...Test: Netgear Orbi 860