mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Sandberg Gamer Desk Pad XXXL musemåtte

Test: Sandberg Gamer Desk Pad XXXL musemåtte

Det er i stigende grad blevet populært med musemåtter, der fylder lidt mere end den plads under selve musen. Om det er af æstetiske årsager eller at folk faktisk ønsker at bringe mus og tastatur op på samme niveau er en smule svært at vide. Sandberg mener dog at denne type af musemåtte skal være del af deres nye EsportsEquiipment serie, med fokus på hardcore gamere og deres behov. Lad os derfor se, hvor meget Sandberg Gamer Desk Pad XXXL lever op til netop denne målgruppes behov.

Hvad er der i æsken?

Der er ikke meget andet i æsken end en musemåtte, men præsenterede man denne størrelse æske til nogen, der ikke havde set en storformat musemåtte før, ville denne aldrig gætte at der gemte sig en musemåtte deri, for kassen er enorm.

Design og funktionalitet

Man kan naturligvis argumentere at der ikke er meget designmæssigt at skrive hjem om omkring en musemåtte, men eftersom en sådan plejer at fylde en del på skrivebordet, og Sandberg Gamer Desk Pad XXXL fylder en hel del mere end normalt, så er det vigtigt at man er tilfreds med den smule designmæssigt præg der nu måtte være.2016-01-29 06_21_28-520-27_lg.jpg (2048×1536) – Google Chrome

Toppen af Sandberg Gamer Desk Pad XXXL er sort tætvævet stof med en tykt syet kant. Måske vil den tykke kant ikke falde i enhvers smag, men det er faktisk noget der generelt holder længere til sved og slid. I venstre nederste hjørne er der et hvidt og blåt Sandberg EsportsEquipment logo, men ellers indeholder musemåtten ikke andre detaljer. Bunden er af gummi, hvilket får Sandberg Gamer Desk Pad XXXL musemåtten til at sidde rigtig godt fast på bordet, men jeg er lidt i tvivl om den ikke ville gøre det alligevel når man tager dens størrelse i betragtning.

Det tætvævede stof skulle naturligvis have en omgang gennem tegneprogram og gaming, hvor Sandberg Gamer Desk Pad XXXL ikke overraskende performede efter hensigten. Der var præcision på musemarkøren og det tykke lag gør at musemåtten er blød og behagelig at have under hænderne. Denne detalje føler jeg er vigtigst dér hvor man har tastaturet, hvor hænderne oftere vil hvile på musemåtten, mens det naturligvis er præcisionen der vægter højest under selve musen.

Konklusion

Enten er man til store musemåtter eller også vil man have at de fylder lidt mindre for at man nemmere kan have et pænt og nydeligt skrivebord. Personligt synes jeg at det som et stort areal som Sandberg Gamer Desk Pad XXXL giver er uundværligt når man først har vænnet sig til det. Eksempelvis kommer mus og tastatur op på samme højdeniveau og det er en detalje, der skal mærkes for at kunne forstås. Sandberg Gamer Desk Pad XXXL er med sin tykke kant holdbar, blød og behagelig og samtidigt præcis, så til dem der ønsker disse kvaliteter nærmest helt perfekt, men man skal også være villig til at punge ud for det i forhold til mindre musemåtter, hvor jeg dog havde en forventning om at Sandberg prismæssigt ville have placeret sig lidt lavere dog.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 249,- (Set hos Computersalg.dk)

Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Det er i stigende grad blevet populært med musemåtter, der fylder lidt mere end den plads under selve musen. Om det er af æstetiske årsager eller at folk faktisk ønsker at bringe mus og tastatur op på samme niveau er en smule svært at...Test: Sandberg Gamer Desk Pad XXXL musemåtte