mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Steamery CIRRUS No. 2 Travel steamer

Test: Steamery CIRRUS No. 2 Travel steamer

Mangler du en strygemulighed til dit tøj når du skal stryge noget mens du er på farten eller bare ikke har tid til at smide det helt store op fordi én skjorte lige mangler at blive jævnet ud. Så er svenske Steamery måske svaret, for der er tale om en ret kompakt hånddamper, som vi ser nærmere på i denne test.

Hvad er der i æsken?

Hvis man vil snakke om simpel indpakning, så er det netop hvad man får med Steamery, som virkelig ikke byder på den store unboxing eller fancy indretning. Du får produkt, rejsetaske og brugervejledning. Mere er der ikke behov for, så det er holdt stilrent på det minimale.

Design

Når man ser Steamery Cirrus for første gang eller ude af kontekst, så vil man nok ikke forbinde den med en strygemaskine. Umiddelbart ville mit eget skud have været at det var et hårprodukt af en art, men det er måske netop dette at tænke ude af boksen, som gør at man opfinder mere intelligente løsninger til dagligdagens gøremål.

Vores udgave af Steamery Cirrus var sort, men fås også i tre andre farver; blå, grå og lyserød, så det paser til din stil eller udtryk. Kablet sidder fastmonteret til Steamery Cirrus og er af samme farve som selve enheden. Der er en læderstrop omkring kablet, som skal gøre det muligt at holde kablet på plads under transport og det er e lidt lækker detalje at denne ikke bare er af gummi.

Helt overordnet set føles Steamery Cirrus ret fint bygget i designet. Selve vandtanken føles måske en smule mindre kvalitetsfuld end resten af konstruktionen. Samtidigt så er Steamery Cirrus med meget få detaljer ved første øjekast ikke et produkt, der ligefrem oser af at ligge i den prisklasse, hvor den rent faktisk gør.

Mens resten af designet er mat sort og føles rar ved berøring, så er den lille vandtank gennemsigtig. Gennemsigtigheden er til for at man kan se, hvad status på vandet er og her kommer den mørke farve ikke helt til sin ret, da den er svær at se igennem, men det problem tænker jeg man kan undgå ved en af de andre og mere lyse farver, man kan skaffe Steamery Cirrus i.

Selve strygeoverfladen er helt blank metal med huller, hvor dampen kommer igennem. Steamery Cirrus vejer i øvrigt lige over et halvt kilo med 580 gram og er dermed hverken tung eller let. Den føles fint håndterbar i hånden, hvilket er vigtigt da man skal lave lidt præcisionsarbejde når man stryger trods alt.

Rejsetasken, som medfølger, er lavet så du i toppen blot skal stramme til med strop for at lukke af og der er fint plads så man ikke skal bakse for meget med at få den ind og ud når man skal pakke. Rejsetasken agerer i øvrigt også som beskyttelse til hånden, så du kan holde hånden mellem tøjet, der stryges, og Steamery Cirrus, så du ikke bliver brændt, men til gengæld kan sørge for at strygningen går gnidningsfrit.

Funktionalitet

Steamery er et svensk etableret firma, som startede i 2014 og tilbyder adskillige produkter til hjemmet. Steamery Cirrus er i en anden generation og altså en videreudvikling. Den er lavet som et forsimplende værktøj og skal gøre strygning simpel i en travl hverdag, hvor man ikke nødvendigvis ønsker at bære både strygebræt og et tungt strygejern frem hver gang.

Måden hvorpå Steamery Cirrus virker bedst er ved at man hænger sit tøj og så stryger i stående stand. Den kan også bruges på en flad overflade, men jeg synes at den er langt mere effektiv når jeg hænger tøjet og så kan tage fat med begge hænder, hvor den inderste hånd så naturligvis er dækket til med rejsetasken som beskyttelse.

Jeg havde egentlig forventet at Steamery Cirrus ville være mere besværlig eller i hvert fald mindre medgørlig til at få resultater ud af, men den overraskede mig gevaldigt i positiv forstand. Strygningen foregik meget snorlige og egentlig også ret hurtigt. Du sætter vand i beholderen og strøm til, så er den klar i løbet af meget kort tid. Der skal så holdes lidt pauser undervejs mens den varmer mere vand op, men det går nu også hurtigt nok. Jeg ville ønske at jeg kunne slippe knappen under strygning, men ellers er der ikke noget at sætte en finger på.

En rettelse i forhold til ovennævnte er dog at jeg måske godt kunne tænke mig at vandbeholderen var en anelse større. Med den beskedne størrelse er Steamery Cirrus jo en ægte dampmaskine til farten, hvor man lige skal stryge det ene outfit man skal have på og så ud af døren, hvorfor problemet ikke er større. Jeg kunne dog med halvdelen af tanken “kun” stryge en meget rynket skjorte, hvorefter der var lige omkring halvdelen af vandet tilbage. På den måde er vandforbruget efter min mening mindre end frygtet, men beholderen kunne nu være en anelse større. Jeg er dog vild med, hvor nem Steamery Cirrus er at bruge og det resultat man får er helt godkendt.

Konklusion

Steamery Cirrus hånddamper er et fantastisk “lille” produkt, som virkelig viser, hvordan en simpel løsning kan bringe glæde i hverdagen. Med den portion af vores klædeskab jeg har fået tildelt ender mit tøj ofte med at få en rynke eller to selv efter den initielle strygning og så er det rart ikke at skulle slæbe det helt store frem for blot at få hul på den byld. Steamery Cirrus er nem og hurtig at sætte op, varmer hurtigt op og giver et ganske fornuftigt resultat uden noget besvær. Den er især velegnet, hvis man som jeg, rejser rundt og overnatter på hotel, hvor skjorten har været foldet ned i en taske og lige skal have en hurtig strygning inden man skal ud af døren.

Positivt

  • Super praktisk
  • Nem og hurtig at sætte op og bruge
  • Ganske fint resultat
  • Rejsetaske har dobbelt-funktion

Negativt

  • I sort er vandtankens vandstand svær at se

Pris og tilgængelighed

Set til 900,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. Hej. Mange tak for dine reviews. De har hjulpet mig til at bestemme på hvilken steamer vil jeg købe. Tak 🙂 e

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mangler du en strygemulighed til dit tøj når du skal stryge noget mens du er på farten eller bare ikke har tid til at smide det helt store op fordi én skjorte lige mangler at blive jævnet ud. Så er svenske Steamery måske svaret,...Test: Steamery CIRRUS No. 2 Travel steamer