lørdag, april 27, 2024
ForsideAnmeldelserTest: SteelSeries Arena 7 PC højtalere

Test: SteelSeries Arena 7 PC højtalere

Er du på udkig efter dit nye sæt højtalere til computeren med fokus på gaming, så skal du måske ligesom os kigge nærmere på Arena 7, som er et 2.1 sæt med RGB. Læs med om vores vurdering i denne test.

Hvad er der i æsken?

Kassen til Arena 7 er farverig og illustrere både produkt og features, men den dominante farve er SteelSeries’ orange. Indholdet består af selve subwoofer samt højre og venstre højtaler og et USB-C til USB-A kabel foruden strømkabel og lidt papirværk.

Design

Ud af boksen ser man med Arena 7 et relativt stort sæt 2.1 højtalere foran sig. Subwooferen må nærmest siges at være den eneste i en størrelse sammenlignelig med andre produkter på markedet, mens de to satellitter er ret store.

Det betyder at du skal være forberedt på at SteelSeries Arena 7 fylder en del på dit skrivebord. Der er dog tydeligt store drivere på enhederne, så det er ikke fordi størrelsen ikke giver mening.

Materialet på Arena 7 er primært plastik, men det til trods fremstår de egentlig ganske pæne og flotte. Bagsiden af satellitterne har en top af hvidt gennemsigtig plastik, hvor RGB lyset skinner igennem, hvilket ikke just pynter på udseendet når de er slukket. Forventingen er dog nok at denne side kigger du nok ikke nær så tit på.

Satellitterne kan vippes til en vis grad, hvis du vil styre lyden i en retning, der passer dig bedre eksempelvis afhængigt af, hvordan du har placeret højtalerne. De kan dog ikke hænges på væggen, da fødderne er en del af det som får strøm eftersom der rundt om foden også er en RGB-ring til at skabe stemning.

Den højre satellit er udstyret med knapperne til justering af lyd både for så vidt angår lydniveau med en drejeknap, men der er også en lille multifunktionstast ved siden af som gør forskellige ting, såsom at skifte forbindelse og mute højtalerne, hvilket kan være en anelse svært at finde ud af.

Apropos bagsider, så er subwooferen heller ikke helt uinteressant når det kommer til design. Den fremstår bare som en sort kasse med en luft åbning i toppen, men bagsiden gemmer på forbindelsen til satellitterne, din computer og så også optisk in/out samt AUX, så du kan forbinde eksterne kilder til lyden udover din PC. Der er også en drejeknap til at justere mængden af sub/bass, hvor det for mig fint passede den var på midten eller 60% skruet op, så det kan man lege med afhængigt af hvad man foretrækker.

På bagsiden af den ene satellit kan du i øvrigt også slutte dit headset til, hvilket jeg synes er ret smart da du på den måde har mulighed for at have begge lydkilder lige ved hånden eller i hvert fald samme sted.

Som allerede nævnt så føles Arena 7 ret lækre til trods for at de er plastik, men det skyldes måske også de små detaljer, som SteelSeries logoet i midten af de synlige drivere på satellitterne. Det afrundede design synes jeg virkelig er behageligt og det som for mig gør at Arena 7 sagtens kan gå for både gaming og et almindeligt sæt pc højtalere. Det samme kan man ikke sige om subwooferen, som bare er en kasse, som de fleste alligevel ikke har stående fremme, så det gør ikke så meget.

Funktionalitet

Designmæssigt kan Arena 7 gå som et almindeligt sæt pc højtalere, men anveneder man RGB lyset afslører man lidt dens pedigree og gaming ophav. Det er dog også noget streamere er begyndt at bruge, så det er bestemt et plus at man kan indstille RGB lyset og lyse væggen op bag sin computer eksempelvis.

Indstillingen foregår via SteelSeries GG appen, som du kan downloade og i øvrigt også styre dine andre SteelSeries gaming produkter igennem. Det er efterhånden en af de bedre apps til at indstille gaming produkter efter min mening fordi det er simpelt og funktionelt. Der er ikke for meget udenom, selvom der med tiden er kommet langt mere end det jeg oprindeligt kender SteelSeries for.

Det er også gennem appen du kan lade RGB lyset bliver styret af enten lyden eller din skærm på computeren, så du kan lade dette afspejle det du spiller eller lytter til. Ret smart, om end det har sine egne tanker til tider.

Lydmæssigt spiller Arena ret godt. Der er en utrolig klar lyd med masser af detaljegrad og en out of the box god balance. Du kan indstille lyden ret meget i den selvsamme app du indstiller lyset i. Der kan du fintune lyden til at passe til dit behov og ønsker om det så er gaming eller en bestemt musikgenre.

I spil formår Arena 7 at levere en god indlevelse takket være den detaljerede og rige lyd, som satellitterne kan præstere. Personligt spiller jeg kun single player spil på højtalere, men testede med Arena 7 både single player i forskellige genrer og skydespil i multiplayer. I alt var der en god og præcis lyd. Hvis ikke jeg spiller med andre og bruger min mikrofon, så formår højtalersættet her også at give en smule indlevelse til trods for at det “bare” er et 2.1 sæt.

SteelSeries Arena 7 sættet har sin størrelse også fordi de kan spille relativt højt. Jeg havde nok forventet endnu mere da jeg så deres størrelse, men de kan altså sagtens spille et mellemstort værelse op mere end rigeligt.

Du kan forbinde Arena 7 på flere forskellige måder og til flere forskellige enheder. For mig lykkedes det at forbinde min computer via USB-kablet, mens jeg også samtidigt forbandt min mobiltelefon via Bluetooth. De to enheder kan så godt spille over hinanden og lyset på den højre satellit indikerer hvad du er forbundet til.

Konklusion

Alt i alt er SteelSeries Arena 7 et ret fedt sæt højtalere til computeren. Rettere så virker Arena 7 også med andre platforme, så det kan også være dit ene sæt højtalere til dine mange enheder. Der er utrolig god lyd og masser af indstillingsmuligheder samtidigt med at du kan lade lyset udtrykke dit humør, stil eller det du spiller. Lydmæssigt er den i top af et par PC højtalere at være, men SteelSeries lader dig også betale prisen for det. Udover prisen har jeg egentlig ikke noget at sætte fingeren på, så længe du har pladsen til de relativt store satellitter.

Positivt

  • Design
  • Lydkvalitet
  • App og indstillingsmuligheder
  • Forbindelsesmuligheder

Negativt

  • Pris

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Er du på udkig efter dit nye sæt højtalere til computeren med fokus på gaming, så skal du måske ligesom os kigge nærmere på Arena 7, som er et 2.1 sæt med RGB. Læs med om vores vurdering i denne test. Hvad er der i...Test: SteelSeries Arena 7 PC højtalere