mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: TP-Link Deco M9 Plus

Test: TP-Link Deco M9 Plus

Mesh netværk er blevet stort hos de fleste producenter, og med god grund da det er en nem måde at få solidt wifi i hjemmet. Vi skal her se på TP-links nyeste bud på en mesh netværksløsning, deres Deco M9 Plus

Hvad er der i kassen?

TP-Links Deco M9 Plus findes i forskellige sæt, det sæt vi har haft til test består af hele tre Deco M9 Plus enheder, der alle er identiske. Udover de tre Deco M9 Plus enheder, er der selvfølgelig tre strømforsyninger, et netværkskabel samt en quickstartguide.

Design og funktionalitet

Selve Deco M9 Plus enheden har et flot design, den er rund med kurvet top, og en enkelt lysdiode i toppen til at indikere status på enheden.

På forsiden er der et diskret logo fra TP-Link, og på bagsiden sidder der to netværksstik, et strømstik og et USB-stik. USB-stikket er dog ikke aktiveret og forbeholdt fremtidige udvidelser.

Det er her værd at bemærke at hver enhed kun har to netværksstik, så har man mange enheder der benytter kablet netværk så skal man supplere sit netværk med en netværksswitch.

Jeg fik som sagt tre Deco M9 Plus enheder til test. Når man sætter dem op, så bliver den første man tilslutter, til hovedenheden som man tilkobler til sit internet. Deco M9 Plus er en Tri-band wifi-router. Den har to bånd på 5 GHz og et bånd på 2,4 GHz. De andre enheder kobler til hovedenheden og bliver så til satellitter som forlænger netværket og wifi’et. De tre enheder udveksler data via den ene 5 GHz kanal, eller de kan udveksle data via netværkskabel hvis man har mulighed for at koble dem sammen på den måde. Men langt de fleste benytter sig nok af den trådløse forbindelse, ligesom jeg gjorde under min test. Jeg bor i et rækkehus i tre etager, så der har altid været udfordringer med at få et solidt wifi i hele huset. Med Deco M9 Plus placerede jeg en enhed på hver etage, som oprettede et samlet netværk. Når jeg gik igennem huset var der altid fuld styrke på wifi, og skiftet mellem de forskellige Deco M9 Plus enheder skete fuldstændigt glidende og uden at man opdagede det.

Under min brug af wifi netværket har jeg på intet tidspunkt mærket noget til lav hastighed, eller forsinkelser i forbindelsen. Det har f.eks. været muligt at streame både musik og Netflix i alle rum i mit hus uden udfald. Så selve wifi delen af Deco M9 Plus er bestemt godkendt. Selve opsætningen af Deco M9 Plus sker med en app på telefonen. Fra Deco app’en kan man opsætte alle mulige ting på sit netværk, dog stadig på en grundlæggende brugervenlig facon.

Under More faneblandet får man adgang til en masse funktioner, det er her man laver opsætningen af Wifi, checker om der er kommet ny firmware til Deco M9 Plus , og det er også her at man kan tilgå f.eks. forældrekontrol og den indbyggede antivirus.

Jeg vil ikke gå gennem alle funktionerne, men vil dog lige nævne både QoS der står for Quality of Service, og den indbyggede Antivirus.

QoS er en funktion der prioriterer trafikken på netværket, alt efter hvad man indstiller til at være den vigtigste trafik. Det kan være streaming, eller spil eller andet. Så hvis der er kapacitetsproblemer, så bliver den valgte trafik opprioriteret på bekostning af andet trafik. Det er f.eks. vigtigt at gamere har en stabil og hurtig forbindelse, og så kan man godt leve med at en anden bruger på nettet lige skal vente et sekund ekstra på at en hjemmeside bliver indlæst. Man vælger mellem de indbyggede profiler, og så behøver man ikke indstille andet.

Den indbyggede antivirus undersøger trafikken og enheder på netværket og lukker dem ned hvis der bliver opdaget skadelig trafik.

Deco M9 Plus har et Plus i navnet fordi den udover wifi også understøtter Bluetooth og protokollen ZigBee. ZigBee bliver brugt at mange smarte enheder i hjemmet, bl.a Philips Hue produkter. Jeg har 10 Hue lamper i min stue, så jeg forsøgte selvfølgelig at parre dem med Deco M9 Plus. Det gik rigtigt nemt, Deco M9 Plus fandt min Philips hub på netværket, og udlæste alle min lamper. Derefter dukkede de alle op i Deco app’en og kunne indstilles på samme måde som fra Philips egen app.

Når Deco M9 Plus styrer lamperne, kan man opsætte forskellige actions. Jeg valgte at lave en action der tænder et par lamper så snart min, eller min kones, mobil koblede sig til wifi. Efter et par minutter skulle lamperne så slukkes igen. Idéen var at man ikke kom ind af døren til et mørkt hus da mobilen kobler sig på wifi et stykke fra huset.

Det virkede også efter hensigten, få sekunder efter en af vores mobiler koblede på wifi, så tændte lamperne, og slukkede igen efter 3 minutter.

Desværre oplevede vi dog at lamperne også tændte par gange i løbet aftenen, selvom vi begge var hjemme og begge mobiler var på wifi. Hvad der gjorde det ved jeg ikke, men jeg blev nødt til at slukke for den action igen. Så i princippet er det en smart funktion, men lige i mit tilfælde virkede det ikke helt efter hensigten.

Udvalgte specifikationer

Wireless Standards

  • IEEE 802.11 ac/n/a 5 GHz
  • IEEE 802.11 b/g/n 2.4 GHz
  • Bluetooth 4.2
  • ZigBee HA1.2

Frequency

  • 2.4 GHz and 5 GHz

Signal Rate

  • 867 Mbps at 5 GHz (1)
  • 867 Mbps at 5 GHz (2)
  • 400 Mbps at 2.4 GHz

Wireless Security

  • WPA-PSK/WPA2-PSK

Advanced Functions

  • Router/ Access Point Mode
  • Optional Ethernet Backhaul
  • TP-Link Mesh Technology:
  • MU-MIMO
  • Auto Path Selection
  • Self-Healing
  • AP Steering
  • Band Steering
  • Beamforming

Konklusion

Med Deco M9 Plus er det let at få et solidt wifi, selv i store hjem. Man kan starte med en eller to enheder og så tilkøbe flere Deco M9 Plus enheder hvis man oplever der stadig er døde områder i wifi’et. Hastigheden på Deco M9 Plus netværket er hurtigt. Jeg har med vilje ikke lavet en hastighedsmåling, da den kun vil vise hastigheden på lige præcis min netværksopsætning, og det vil ganske givet være anderledes hos andre, og ganske sikkert under hvad Deco M9 Plus kan levere under optimale omstændigheder. Men min oplevelse af hastigheden er meget tilfredsstillende, Netflix 4K kører flydende og starter hurtigt via wifi, og der er ikke nogle steder i hjemmet hvor jeg oplevede dårlig hastighed eller forbindelsesproblemer. Opsætningen er rimelig simpel, når man tager i betragtning at en router er en ret kompliceret enhed. At Deco M9 Plus også understøtter kontrol af andre smarte enheder via ZigBee er i princippet smart. Men lige i forbindelse med Philips Hue så er betjeningen af lyset stadig fiksere i Philips egen app. Der hvor det kan være en fordel er hvis man har fordelt sine Hue lamper på en sådan måde at de ikke alle kan se Philips Hue Hub’en. Her kan man så i stedet forbinde dem til Deco M9 Plus. Men det er dog et ret søgt eksempel. Desværre så havde jeg ikke meget held med at lave automatisering af lyset fra Deco app’en, så min konklusion på ZigBee understøttelsen i forbindelse med Philips Hue må være at det ikke skal være den feature der afgør om man køber Deco M9 Plus eller ej. Der hvor Deco M9 Plus er stærk, er på wifi fronten. Netværket er stabilt, og rækker langt. Og har man brug for et ekstremt stort wifi, så kan man blot tilkøbe flere enheder og sømløst udbygge dækningen. Designet af Deco M9 Plus er virkeligt flot! Den ligner ikke en traditionel kasse med antenner som langt de fleste wifi routere gør. Den passer fint og diskret ind i stuen.

Pris og tilgængelighed

TP-Link Deco M9 Plus er set til ca 3000,- for en 3-pack, og ca 1400,- for en enkelt enhed.

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen
Lars Lund Olsen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

2 KOMMENTARER

  1. De oplyste wifi hastigheder er laaaaaaangt fra virkligheden. Den kan max køre 480mbps på 5ghz netværket. Og i det almindelige 2.4ghz netværk levere den sølle 80mbps…

    Og TP-Link er godt klar over problemet men de gør intet ved det

  2. Min største bekymring er 2.4GHz Wifi-N performance & rækkevidde, hos diverse Mesh-setup’s.

    Vi har Nokia-Beacon-1 igennem Stofa, og de fungerer stabilt nok, med god performance ved 5GHz-AC.
    MEN, ipcams-alarmsystem-etc, hvor der er behov for stabilitet, kører ikke så godt med Beacon-1 mesh-enhederne.

    Mange vil så indvende: Hvorfor “pokker” køre wifi med ipcams? … og svaret er flerdelt (multi-kabling på et loft + lan-switch på loftet eller i en beskyttet kasse, med 220V-psu etc. på et loft. Problemerne er bl.a. sikkerhed og fejlfri drift).
    [og, det har fungeret rigtigt godt, i 3 år nu, med et dual-router Asus-RoamingAssistent setup .. men, disse var også stærke ved 2.4GHz]

    Så, det jeg søger efter (og åbenbart ikke har fundet her med Deco-M9plus) er nye enheder, der OGSÅ fungerer godt på 2.4GHz-N-båndet!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Mesh netværk er blevet stort hos de fleste producenter, og med god grund da det er en nem måde at få solidt wifi i hjemmet. Vi skal her se på TP-links nyeste bud på en mesh netværksløsning, deres Deco M9 Plus Hvad er der i...Test: TP-Link Deco M9 Plus