fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: De Eventyrlig Vogtere

Anmeldelse: De Eventyrlig Vogtere

Rise of the Guardians - Stills - 07

The Avengers – move over! Der er et nyt superheltehold i byen – og de har heller ikke Spider-Man med. Ligefrem at udkonkurrere Marvels flagskib er måske også at tage munden lidt for fuld. Men det er jo tidens trend at samle solo-koryfæer til et hold, få alle supermagterne til at mødes og så se hvad der sker. Det er lidt det samme tema i De Eventyrlige Vogtere (DEV). En ond entitet er opstået. Så magtfuld at ingen af vore helte kan klare det som enkeltperson og derfor må samles som hold for at overkomme den forestående fare. Rammerne her er i stedet for superhelte eventyrfigurer. Gamle kendinge som Julemanden (kaldet Nord), Påskeharen, Tandfeen og Ole Lukøje (Sandy) og den i denne del af verden mindre kendte Jack Forst samles for at stoppe den onde bøhmand Mørke, som vil stoppe børnenes tro på vores helte, således de forsvinder og det i stedet er Mørke selv, som alle ungerne tror på findes. Den centrale helt i historien er Jack, der har levet det meste af sit liv isoleret og usynlig for resten af den virkelige verden, da børnene ikke tror på ham. Filmen udspiller sig i klassisk stil for det gode mod det inde, hvor det endelige og uundgåelige opgør afslutter handlingen.

Selve animationerne, klipningen og scenerne generelt imponerer meget. Det hele fremstår flot, medlevende og realistisk på den eventyrlige måde. På Blu-Ray gør filmens sig rigtig godt og de forskellige møder imellem Mørke og vore helte er visuelle lækkerier. Dreamworks har i hvert fald revet sig godt og grundigt med at spendere ressourcer på billedsiden – og det betaler sig. Historien er også ganske fint fortalt, men lider lidt af samme svaghed som eks. Hotel Transylvanien, hvor alt skal forgå i et lidt for opskruet tempo, hvilket koster på dybdesiden i historien.

Rise of the Guardians - Stills - 14

Ekstramateriale

Her er faktisk ganske godt, med underholdning. Der bydes bl.a. på to spil, og nogle mini-features sammen med de klassiske kommentarspor og ”bag om”-film.  Ganske glimrende.

Konklusion

De Eventyrlige Vogtere er på mange måder en rigtig god animationsfilm – kvaliteten af animationerne er i top, selve historien har et spændende udgangspunkt og udførslen er både humoristisk og spændende. En fornøjelse for alle aldre. Dog er den på få steder en smule overgearet og man kommer ikke helt nok ind under huden på de medvirkende karakterer.

Pris og tilgængelighed

Udkom d. 02 april 2013 på DVD, Blu-ray og 3D Blu-ray.

Find forhandler og den bedste pris på De Eventyrlige Vogtere.

Trailer

[youtube id=”_O3a2ViG4QU” width=”600″ height=”350″]

Tidligere artikel
Næste artikel
Benny Christiansen
Benny Christiansen
Benny Christiansen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer