torsdag, maj 2, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Creative Live! Cam V3 webcam

Test: Creative Live! Cam V3 webcam

Bedst som man tænkte at webcams hørte fortiden til, så er de endnu en gang aktuelle og måske mere end før. Creative har bestykket os med deres Live! Cam Sync V3 med QHD opløsning og det ser vi nærmere på i denne omgang.

Hvad er der i æsken?

Udover selve kameraet og manual så er der ikke andet at finde i den lille hvide æske med kameraets billede og tekniske detaljer printet på.

Design og funktionalitet

For så vidt angår design er Creative Live! Cam Sync V3 en alt i en løsning, idet kablet er sat fast til kameraet og det er dens fod også.

Foden er foldbar, således at du kan anvende den til at lade kameraet stå på et skrivebord eller du kan folde det ud og lade det stå på toppen af din skærm. Hvis du som jeg bruger en MacBook Pro 14″ med en lille nudge i skærmen, så passer foden fra Live! Cam perfekt ind dér, men blokerer så også for det indbyggede kamera.

Foden er nem at betjene og når du har sat det op, så kan du dreje kameraet 360 grader rundt og vippe det 30 grader. Vippefunktionen er ganske velkommen, hvis du vil pege det mod dig selv, men det er ikke nok, hvis du vil vippe kameraet ned mod dit skrivebord og vise dine kolleger, hvad du laver dér.

Der er også et lille gevind i bunden af foden, så hvis du vil have endnu mere fleksibilitet for så vidt angår montering, så er det også muligt at montere Creative Live! Cam Sync V3 på en tripod.

Live! Cam Sync V3 har en fysisk privacy shutter på fronten, som ligeledes er indbygget og er ret nem at betjene. Jeg er selv kæmpe fan af fysiske løsninger som disse, hvor man netop ikke er i tvivl om hvorvidt de er aktiveret eller ej. Der er dog et hvidt lys på kameraet når det er i brug, så du burde være “advaret”, hvis du har glemt at det optager.

Creative Live! Cam Sync V3 er en anelse stift i designet. Det både fordi alle elementer er indbygget, hvilket gør det en smule mindre fleksibelt eller modulært, men også fordi hele designet er af plastik og konstruktionen føles en smule billig. Når man eksempelvis skal justere kameraet og/eller dreje det, så skal man bruge begge hænder. På den anden side risikerer man ikke at det sker utilsigtet kan man sige.

Når det kommer til opsætning på computeren, så kunne det ikke være mere simpelt. Det er ganske enkelt at smide USB-A kablet ind i din computer og så er du kørende. Det virker på både Mac og Windows uden tillægsprogrammer eller drivere.

Live! Cam Sync V3 har mulighed for 4x zoom, hvilket foregår via en touch-knap i toppen af kameraet og det virker bare. Det gør for så vidt ikke andet end at det zoomer ind på midten af billedet, så der skal du jo så blot sørge for at være.

Med kameraets høje opløsning på 2K (QHD 2560×1080) så er der også nok til at yde denne opløsning uden at billedet bliver alt for grynet. Tværtimod er billedekvaliteten på Live! Cam Sync V3 ganske udmærket.

Live! Cam Sync V3 formår under en optagelse eller videokald at holde mig skarp samtidigt med at de ting jeg kunne finde på at sætte foran kameraet også vises skarpt så længe jeg holder dem længere væk end 10 cm fra linsen. Denne del synes jeg er ret fed for jeg oplever tit med andre kameraer at deres autofokus leder efter et ansigt og så bliver det man fremviser helt sløret.

Jeg legede også med et app-styret lys, som var monteret bag kameraet og lyste på mig ved skiftevis at ændre lyset i lokalet og Creative Live! Cam Sync V3 var også her ganske overraskende godt til at tilpasse sig relativt hurtigt. Hvis sollyset udefra blev for kraftigt og jeg sad med det i ryggen oplevede jeg dog at den døjede en del til gengæld.

Generelt klarer det sig billedemæssigt ganske glimrende og dét sågar i mørke lokaler, hvor den lige skal tilpasse sig, men virker ganske fint efter få øjeblikke. Den har en god vidvinkel på 95 grader, hvilket gør at du får temmelig meget med på billedet, men ved hjælp af zoom-funktionen kan du også gøre billedet mere koncentreret.

Creative har også udstyret Live! Cam Sync V3 med to mikrofoner, som den skal bruge til at opfange din tale, men også til at screene støj omkring dig væk fra dem du snakker med. Hvordan denne del virker kan du lytte til i nedenstående optagelse.

Lydoptagelse (engelsk) med og uden støvsuger i baggrunden og med høj samt automatisk støjreduktion

Ved støj så screener den ganske fint almindelig støj væk og til en vis grad også støvsugeren, men det er på bekostning af lydkvaliteten på din stemme. Funktionen med at screene lyd ude er i øvrigt kun muligt gennem en app, som Creative kun har tilgængeligt til Windows. Det er også i denne app du kan indstille kameraets billedekvalitet til en vis grad og her ville jeg nok lege lidt med mæthed for at få mere naturlige farver, men ellers spiller det ganske fint out of the box.

Appen giver dig indstillingsmuligheder af forskellig karakter, såsom at indstille farver og kontrast. Softwaren er simpel i opbygning, men kan være lidt tung og langsom. Dog synes jeg det løser opgaven og det er også gennem denne du indstiller støjreduktion blandt andet.

Konklusion

Til prisen er Creative Live! Cam V3 et fantastisk webcam. Dermed ikke sagt at det egentlig ikke performer, men at det bestemt bør overvejes, hvis man er på vej til at erhverve sig et nyt webcam. Det har en høj opløsning, der leverer flotte farver og detaljer samtidigt med at kameraet tilpasser til lys relativt godt. Støjreduktion er muligt, men på bekostning af lydkvaliteten, så der må man selve vurdere, hvad man prioriterer højest. Alt i alt et fint webcam med god funktionalitet og billede.

Vejledende udsalgspris på Creatives egen shop er 69,99 EUR

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Bedst som man tænkte at webcams hørte fortiden til, så er de endnu en gang aktuelle og måske mere end før. Creative har bestykket os med deres Live! Cam Sync V3 med QHD opløsning og det ser vi nærmere på i denne omgang. Hvad er...Test: Creative Live! Cam V3 webcam