fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserTest: HP 975 Dual-Mode tastatur

Test: HP 975 Dual-Mode tastatur

Kontortiden skal være understøttet af godt udstyr og det mener HP også, så derfor har de udstyret os med deres HP 975 tastatur, som vi har haft glæden af her på kontoret og bringer dig vores vurdering.

Hvad er der i æsken?

Selv æsken til HP 975 er holdt relativt “clean” og nærmest elegant ved at være sort og uden alle mulige flashy detaljer. Også indholdet er holdt relativt beskedent ved at bestå af selve tastaturet, en USB-modtager og et USB-C til USB-A ladekabel til tastaturet.

Design

HP 975 tastaturet er bedst beskrevet som værende elegant og helt rent i designet. Der er tale om et farveløst tastatur, der dog har et premium look og feel over sig samtidigt med at det også vejer en smule mere end man umiddelbart forventer det.

Tasterne er sorte og selve konstruktionen i metallisk grå og jeg er stor fan af det. Selv teksten på tasterne er lavet relativt tynd og det ser også lækkert ud, selvom det kan være svært at se tasterne, hvis ikke der er lys i.

Der er dog lys i tasterne, hvis man aktiverer dette og dét med en smart feature, hvor det tænder så snart man ligger sine hænder på tastaturet. Du behøver altså ikke begynde at skrive for at det begynder at lyse op.

Lyset kan justeres i flere niveauer i en hvid farve, hvilket gør tasterne ret tydelige på den mørke baggrund. Dog er der ikke lys på de danske Ø og Æ, da disse er printet på ved siden af de øvrige nordiske bogstaver. Noget som trækker lidt på designindtrykket, men ikke voldsomt.

HP 975 er lavet relativt kompakt, men ikke ved at gå på kompromis med noget. Tværtimod, så føles HP 975 ret veludført og robust trods sit slanke design. Der er ikke meget “fyld” udover det område, hvor tasterne er og så er tastaturet helller ikke så højt. Du kan justere vinklen på tastaturet i tre niveauer takket være de indbyggede fødder i bunden. Uden at løfte så er tastaturet lige over 1 cm og det føles ret lækkert.

Modsat musen i HPs serie af disse kontorprodukter, så er der dog i HP 975 tastaturet ikke et hul til opbevaring af USB-modtageren nogen steder. Det gør at den er lidt nemmere at miste. USB-modtageren er i øvrigt med en tynd top, så den er nem at tage fat i med fingrene.

HP 975 er udstyret med genvejstaster, men de gemmer sig bag FN-tasten, hvilket betyder du skal trykke FN-tasten ned for at det er genvejen, som gør sig gældende og umiddelbart har jeg ikke kunne finde en FN-lock knap, som inverterer denne funktion.

Der er tale om et tastatur i fuld størrelse med HP 975, som altså også har en numpad i højre side, hvilket man ellers ser oftere og oftere være fravalgt med henblik på mere plads på skrivebordet. Henover piltasterne er der de gængse PGUP, DEL m.fl., men der er også tre knapper til parring. Dette fordi HP 975 kan forbinde med op til tre enheder samtidigt og så kan du skifte mellem disse ved hjælp af disse tre taster. Den første tast er til USB-modtageren og de øvrige to til to Bluetooth enheder. Du kan altså ikke forbinde til tre forskellige trådløse HP modtagere, hvilket ellers er tilfældet med fx Logitechs serie af produkter.

Funktionalitet

Genvejene bag tasterne er nøje udvalgt til kontorbrug og der er rigeligt af dem, men du kan også lege med dine egne indstillinger for disse knapper, såfremt du installerer softwaren til HP 975. Overraskende nok for mig, så findes softwaren også til MacOS. Overraskende fordi det må anses som værende en direkte konkurrent til HPs øvrige sortiment med Windows.

Det er i alt 24 taster, som kan kodes til det du har brug for og så begynder det at give mening at der ikke er nogen FN-lock fordi så ville nogle af de “almindelige” taster være forvirrende at anvende.

Softwaren hedder i øvrigt noget så eksotisk som HP Accessory Center og er ganske nydeligt bygget op med nem opsætning, der er lige til at hoppe i.

Tasterne i HP 975 er gode at skrive på. De giver ikke voldsomt meget modstand og har ikke den store vandring hellere. Det gør dem utroligt behagelige og bløde at skrive på, hvilket gør at fingrene ikke bliver trætte.

Jeg synes det er en ret fed funktion at jeg kan forbinde ét tastatur til flere enheder. Jeg bruger det meget i mit arbejde at “shoppe” fra min personlige computer til min arbejds-PC. Dog er min personlige computer en gaming-maskine og her egner den korte vandring på HP 975 sig ikke.

Uden lyset tændt burde du få op til et halvt års tid med et opladt batteri på HP 975 tastaturet, hvilket egentlig er ret godt på et genopladeligt batteri efter min mening, men lyset er næsten for lækkert ikke at have tændt. Jeg har dog ikke data på, hvor længe batteriet så holder, men jeg fik da et par ugers brug ud af det uden problemer.

Konklusion

Der er ret mange fede detaljer ved HP 975, som jeg med det samme var fan af. Designet er clean og virkelig lækkert samtidigt med at tastaturet er ret fladt på skrivebordet. Tasterne er behagelige og præcise at skrive på, om end lidt for bløde til min smag. Der er baggrundslys i en dæmpet hvid farve, og så er det muligt at indstille tastaturet via en ret fed software, som findes til både MacOS og Windows. Hvis du leder efter et alternativ fordi Logitech MX Keys ikke er noget for dig, så er HP 975 bestemt et kig værd, men til prisen ville jeg nok personligt gå med MX grundet en endnu bedre kvalitetsfornemmelse. HP 975 er dog uden tvivl et rigtig fedt og godt alternativ.

Positivt

  • Flot og lækkert udført
  • Gode taster
  • Forbinder til tre enheder på samme tid
  • God software

Negativt

  • Pris

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Kontortiden skal være understøttet af godt udstyr og det mener HP også, så derfor har de udstyret os med deres HP 975 tastatur, som vi har haft glæden af her på kontoret og bringer dig vores vurdering. Hvad er der i æsken? Selv æsken til HP...Test: HP 975 Dual-Mode tastatur