søndag, maj 19, 2024
ForsideAnmeldelserTest: geeni Lux 1050 smart Wi-Fi LED white light

Test: geeni Lux 1050 smart Wi-Fi LED white light

Tiden er kommet, hvor det er et gængs spørgsmål om der er en app til alting. Mange af os vil gerne have kontrol over vores dagligdag gennem apps og genveje fordi det hele helst skal gå stærkt og om muligt være gjort for os på forhånd. En af de opgaver vi vil have automatiseret er den simple kontrol af lyset i hjemmet. Der er da heller ikke noget værre end at sætte sig for at se en film og glemme at slukke for lyset. Det er her geeni Lux 1050 blandt andet kommer ind i billedet. Der er tale om et smart lys, der styres via Wi-Fi i hjemmet og gennem en app på ens smartdevice. Vi ser nærmere på geeni Lux 1050, som er producentens hvide lys i serien i denne test.

Hvad er der i æsken?

Æsken til geeni Lux 1050 er ganske almindelig dog med energiangivelse i siden og deraf kan man altså se at denne 10 Watt pære svarer til en almindelig 75 Watt E27 pære og har et A+ mærke hvad angår energi. I selve æsken finder man intet andet end en pære og manual i noget plastik-emballage. Når man kigger på, hvor lækker pæren rent faktisk føles, så er den plastik, der er omkring den i æsken faktisk ikke en der gør den retfærdighed hvad angår kvalitetsindtryk.

Design og funktionalitet

Man fristes til at sige at det jo bare er en pære, men hvis man da skal sige et par ord om designet af geeni Lux 1050 pæren, så er det en lidt større pære, så forventning til lysstyrke er også derefter. Det kommer vi dog ind på lidt senere.

Glassets overflade i toppen er i øvrigt mat, som det oftest er tilfældet med LED-pærer, og man kan ikke se direkte ind til LED-lamperne. På mellemstykket mellem glasset og fatningen er der en lille smiley påtrykt og det er faktisk virksomhedens logo, der ligeledes er gjort som en del af navnet geeni på en smart måde.

Geeni Lux 1050 har en almindelig E27-fatning, så på den måde passer den ind i de fleste hjems almindelige fatninger. Der hvor geeni Lux 1050 så adskiller sig fra en almindelig pære er ved dens smarte funktionalitet. Opsætningen kunne efter min mening ikke være meget nemmere, idet geeni Lux 1050 ikke kræver en hub eller samlingspunkt. Man sætter blot pæren i en fatning, tænder for lyset i denne og downloader så geeni appen fra ens app store, der både kan være Android og iOS. Herefter får man mulighed for at navngive sin lampe og hvis man har flere af dem kan man også gruppere dem, således at alle lamper i en gruppe kan styres samtidigt.

Appen til styring af geeni Lux 1050 er efter min mening ganske enkel at gå til. Android versionen af appen har fået en middelmådig rating af brugerne, hvor jeg ikke kan genkende deres udfordringer, som jeg kunne læse mig frem til, så den samme kritik kan jeg bestemt ikke give geeni Lux 1050 på denne baggrund. Dog skal det siges at geeni har mange andre produkter end blot LED-pærer, så det kan være det er disse enheder brugerne har lidt flere udfordringer med, men hvad angår min erfaring med appen, så spiller det helt fint.

Det skal dog siges at man under opsætningen af geeni Lux 1050 skal anvende 2.4 GHz netværket på sin router. Jeg var bange for at det ville betyde at jeg hele tiden skulle bytte frem og tilbage, men det er fordi pærerne kun understøtter dette bånd af netværket og når man har sat det op kan man skifte til hvad end man har lyst til. Geeni Lux 1050 understøtter sågar fjernforbindelse via 3G/4G på mobilen, så længe man husker at lade stikkontakten derhjemme forblive tændt.

En ting, som dog undrede mig ved opsætningen af geeni Lux 1050, var dog deres krav til at man registrerede sit telefonnummer, som jeg dog ikke kan se formålet med og jeg kan kun forestille mig de gør det sværere for sig selv med al den GDPR snak for tiden. Dog kan man jo så bruge sin mobiltelefon på farten til at styre lyset med hjemme.

Appen lader brugeren styre lyset direkte gennem appen selv eller også har man lidt andre muligheder. På Android versionen kan man installere widgets på sin hjemmeskærm og dermed have hurtig adgang til de funktioner man anvender, men både Android og iOS brugere kan anvende smarte assistenter som Google Assistant eller Amazon Alexa. Disse smarte assistenter har jeg dog ikke mulighed for at fortælle mere om, idet hjemmet her ikke er udstyret med et sådant system endnu.

Geeni Lux 1050 har “kun” mulighed for at lyse i hvid, men man har til gengæld mulighed for både at justere lysstyrken såvel som varmen i lyset. Til de timer, hvor man har brug for mere koncentration og energi kan man lade lyset være koldt (blåligt) og til når der skal læses eller ses fjernsyn inden man skal sove kan man anvende en mere varm (gulig) belysning. Farvelyset har nemlig en psykologisk indvirkning på ens humør og energi, så jeg synes det er rigtig godt at man kan justere denne del i geeni Lux 1050, hvilket bestemt ikke er tilfældet med alle smarte “hvide” LED-pære.

Pæren i geeni Lux 1050 kan, som navnet antyder, lyse op med 1050 lumens, hvilket er ganske fint og den lyser også ganske fint og de fleste andre hvide smart pærer jeg er stødt på ligger på 800. Så hvis man har brug for lidt mere power har man altså her en af løsningsmulighederne.

Konklusion

Hvad enten det skyldes dovenskab eller blot at man ønsker tingene i hjemmet spiller sammen smart, så er geeni Lux 1050 en ganske fin addering til det smarte hjem. Der er tale om et hvidt lys, der er nemt at sætte op og styre via sine smarte enheder. Lyset kan skifte farvetemperatur og det synes jeg er en af dens absolutte stærke sider, idet man kan anvende det samme lys til adskillige formål. Appen er temmelig nem at lege med og anvende, men man skal blot huske at opsætningen kun kan foregå via 2.4 GHz båndet, hvilket altså kan være en gene for nogle. Simpliciteten, skift af farvetemperatur og lysstyrke kommer dog med en lidt højere pris end gennemsnittet for smarte hvide LED-pærer, men jeg synes at geeni Lux 1050 bærer dette helt fint.

Positivt:
Nemt
Kræver ingen bro/hub
Godt og kraftig lys
Det hvide hys kan justeres i farvetemperatur

Negativt:
Kun 2.4 GHz netværk

[checklist]

  • Nemt
  • Kræver ingen bro/hub
  • Godt og kraftig lys
  • Det hvide hys kan justeres i farvetemperatur

[/checklist]
[badlist]

  • Kun 2.4 GHz netværk

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Set til 225,-

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Tiden er kommet, hvor det er et gængs spørgsmål om der er en app til alting. Mange af os vil gerne have kontrol over vores dagligdag gennem apps og genveje fordi det hele helst skal gå stærkt og om muligt være gjort for os...Test: geeni Lux 1050 smart Wi-Fi LED white light