mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: JBL Authentics 500

Test: JBL Authentics 500

JBL har udstyret os med deres Authentics 500 højtaler, som har et ret så retro design inspireret fra fortiden, men fyldt med ny teknologi i form af både Bluetooth, WiFi og en masse andet. Vi ser nærmere på den i denne test.

Hvad er der i æsken?

Kassen gemmer egentlig ikke på så meget andet end højtaleren og et strømkabel. Selvom højtaleren kunne indikere at den kan virke uden strømkilde, så er det altså 230 Volt, der driver de 270 Watt, som vi skal lege med her.

Design

JBL har for denne serie af deres højtalere ladet sig inspirere fra produkter de tidligere har haft i deres lange historie, der startede tilbage i 1946. Selvom designet “bare” består af hovedsageligt sort og guld, så fremstår det ret iøjefaldende fordi det er ret særligt med den kantede front, som JBL i øvrigt kalder Quadrex-gitteret.

Resten af enheden virker som om den er dækket af læder, men det er altså plastik. Det får dog hele enheden til at fremstå langt mere luksuriøs end den er.

På toppen har man så lidt mere moderne knapper end man måske havde for halvtreds år siden, men disse er pænt dsikret skjult da de også er sorte. De kommer dog til live og lyser med en hvid ring når du bruger dem, hvis du skulle ønske at kunne se dem i mørke. De to knapper til favoritknappen go Bluetooth er aluminiumsfarvet så de stikker måske en smule ud, men så er de da til at se.

På bagsiden er der to store rør til luft fra højtalerne og udover disse er der en knap til at slå mikrofon til og fra samt at forbinde enheden med strøm, 3.5 mm, USB-C og LAN.

Authentics 500 har ikke nogen håndtag eller hank, som man kan bruge til at transportere den med. Det er helt bevidst da højtaleren er tiltænkt at være en fast del af inventaret mere eller mindre.

Med en vægt på 7,8 kg så er det altså ikke tanken at den skal flyttes i tide og utide. Den blev gjort til en fast del af vores stue hjemme under testningen og blændede sågar fint ind så vi ikke oplevede at den tog fokus.

Det skal dog siges at vores møbler i øvrigt har en blanding af sort og brunt, så de sorte og guld-farvede detaljer på Authentics 500 passede ganske glimrende ind.

Retro looket er måske ikke i alles smag, men jeg er personligt kæmpe fan. Jeg synes nærmest at designet af Authentics 500 er tidsløst og kan placeres i enhver tid uden at falde igennem. Det kræver dog at det øvrige møbelement er i samme stid givetvis grundet guld-detaljen omkring stof-fronten, men det er bestemt dét værd.

Funktionalitet

Opsætningen af JBL Authentics 500 synes jeg gik snorlige. Der var mulighed for at forbinde enheden til både Bluetooth og WiFi. Selv vil jeg klart anbefale sidstnævnte, idet Bluetooth forbindelsen kræver at du tænder for højtaleren når du vil bruge den. WiFi forbindelsen beholder den selv når den går i standby og det betyder at du kan vække den ved blot at vælge den som kilde på dit hjemmenetværk når du vil høre noget musik.

Authentics 500 understøttes af JBL One App som du kan bruge til at indstille højtaleren med og skræddersy din lydoplevelse med. For mig var standardindstillingerne dog ganske fine og jeg havde ikke behov for at pille ved noget. Det skal dog siges at jeg selv lytter til mange forskellige sange og genrer, så én indstilling ville ikke være nok. Så hellere leve med det der kommer default i JBL Authentics 500.

Lydkvalitet

Mine forventninger til Authentics 500 var allerede i udgangspunktet (urmieligt) høje, idet jeg havde hørt højtaleren spille til et JBL event, så jeg havde glædet mig til at prøve den af under rigtige omgivelser i hjemmet.

Trods de høje forventninger skuffede den på ingen måde. Tværtimod fik jeg bekræftet at lydkvaliteten er dét som JBL virkelig har kælet for i denne stuehøjtaler.

Jeg siger stue for den kan sagten spille en halv stor stue op uden problemer. Du kan dog vælge at bruge den i mindre lokaler, men den vil nok være “too much” i et køkken da lydniveauet kan nå højder, hvor jeg er bange for at maden vil begynde at danse på køkkenbordet. Spøg til side, men de 270 Watt er til at mærke.

Hvis du har en streamingtjeneste der understøtter Dolby Atmos, så er der også held her, for Authentics 500 understøtter dette og det er en fantastisk lydoplevelse. Der er så meget mere detaljegrad og indlevelse at det i sig selv kan være et salgsargument over konkurerende produkter uden.

Der er rigtig god balance og detaljegrad i Authentics 500. Jeg forsøgte at spille ved højeste lydindstilling og kunne ikke holde til det i længden, men også dér lyder den fantastisk. Det kan være at til fest så er de 270 Watt nødvendige at udnytte fuldt ud, men til almindeligt brug så var vi aldrig over 30 procent når vi skruede op da det simpelthen var nok og sågar mere end.

Lydmæssigt vil jeg vove pelsen og påstå at Authentics 500 sågar vil være god nok til de fleste audiofile med mindre de er villige til at punge mange flere penge ud for noget med tilsvarende funktionalitet.

Konklusion

Nogle gange bliver man som tester overrasket over et produkts funktionalitet. Det kan være i både negativ og positiv forstand. Med JBL Authentics 500 er det sådan at selvom jeg havde hørt den spille før min test hjemme, så var det alligevel en positiv oplevelse når jeg nu selv kunne lege med mine egne sange og dem jeg kender så godt. Her fik jeg lov at høre dem i fantastisk lydkvalitet fra en højtaler, der egentlig efter størrelsen af dømme ikke burde kunne spille så højt og klart som den gjorde. Ikke desto mindre, så er Authentics 500 en fantastisk højtaler, der ikke rigtig er noget at sætte fingeren på andet end at den digitale del kan være en smule tung at danse med, men når det spiller så spiller det ret godt. Lyden er fremragende og det at jeg kan forbinde via både Bluetooth og WiFi trådløst gør det hele så meget nemmere. JBL One appen trænger til lidt kærlighed, men er en fin addering ellers.

Pris og tilgængelighed

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Tidligere artikel
Næste artikel
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

JBL har udstyret os med deres Authentics 500 højtaler, som har et ret så retro design inspireret fra fortiden, men fyldt med ny teknologi i form af både Bluetooth, WiFi og en masse andet. Vi ser nærmere på den i denne test. Hvad er der...Test: JBL Authentics 500