mandag, april 29, 2024
ForsideAnmeldelserTest: Speedlink Ultor mekanisk TKL gaming tastatur med baggrundsbelyste taster

Test: Speedlink Ultor mekanisk TKL gaming tastatur med baggrundsbelyste taster

Uanset hvilke spil du bevæger dig ud i er det vigtigt at have det rigtige udstyr på plads, og i de fleste spiltyper, såsom FPS, RTS, MOBA, osv. er tastaturet ofte uundværligt. Speedlink Ultor er et mekanisk gaming tastatur i en kompakt form, og du får både præcision, respons og et fedt gaming design i ét. Hvordan det så måler sig med andre i marken skal vi til at vurdere i denne test.

sl-670008-bkrd_rgb_003

Hvad er der i æsken?

De mange features, som Speedlink Ultor gemmer på er påtrykt den æske tastaturet leveres i, men den er ikke ligefrem indbydende ellers og gemmer ikke på andet end selve tastaturet når man pakker den ud. Det er dog hvad Speedlink er kendte for og det er god funktionalitet for en billig pris, som kassen dermed også bærer præg af.

IMG_2504

Design

Allerede når man får æsken mellem hænderne, som gemmer på Speedlink Ultor, får man fornemmelsen af at der er tale om et relativt lille tastatur. Det er designet med det formål at give gamere mere plads på skrivebordet og at kunne pakkes ned i en taske. Speedlink Ultor mangler nemlig de numeriske taster, så at sige for det hedder i virkeligheden ikke at mangle, når det er et bevidst designvalg.

En anden faktor, som gør Speedlink Ultor ekstra kompakt er dens rammeløse design, der i øvrigt er baseret på et aluminiumschassis, hvilket gør at designet føles robust samtidigt med at det ser ret fedt ud. Det betyder så samtidigt også at der ingen håndledsstøtte er til ens hænder skulle man være vant til at have det. Hvorvidt der er ergonomi i en sådan feature vil jeg lade folk selv tage stilling til. Jeg vænner mig til at savne en håndledsstøtte da mange tastaturer efterhånden sparer denne funktion væk. Personligt foretrækker jeg dog at en sådan er til stede.

IMG_2506

Noget andet Speedlink er kendte for, i hvert fald på deres gaming serier af produkter, er de lidt skarpe farvesammensætninger, som oftest resulterer i et iøjefaldende design. Det må siges også at være tilfældet for Speedlink Ultor, som er udført i en kombination af sort, rød og en blå baggrundsbelysning på tasterne. Det kan for nogle godt være for meget, men som et entry-gaming tastatur tænker jeg det er fint at man har lidt lir at kaste omkring sig, selvom prisen er skrabet i forhold til, hvad der ellers er derude.

IMG_2509

De fleste af os der har haft med mekaniske tastaturer at gøre i nyere tid er bekendte med Cherry MX switches, men kvag populariteten af de mekaniske tastaturer er der også begyndt at dukke alternativer op og det er et af disse, som Speedlink Ultor er bestykket med. Navnlig er der tale om Kaihua-Kailh-Red switches, som man nogle steder har splittet ad for at lave en sammenligning med Cherry MX pandanter og man har fundet ud af at de ganske vist er af lidt dårligere kvalitet, eksempelvis er forbindelserne ikke guldbelagt, men ellers af ok kvalitet. Funktionaliteten af dem vil vi dog komme ind på længere ned.

IMG_2513

Længe har jeg ledt efter en teknisk beskrivelse af stofovertrukne kabler i gaming verdenen og har så lært af Speedlink Ultors produktbeskrivelse at det hedder “modstandsdygtig beklædning”. Spøjst efter min mening og er ikke sikker på at jeg tager udtrykket til mig, men ikke desto mindre er der tale om et sådant kabel koblet til dette tastatur, som gør at det kan holde til lidt mere og samtidigt har mindre tilbøjelighed til at vikle om andre kabler eller sig selv.

Funktionalitet

Et gaming tastatur i dag er meget mere end blot nogle taster og et fedt design. Det skal være muligt at indstille efter ønske og behov for enhver gamer har forskellige præferencer og vi spiller ikke alle sammen de samme spil. Speedlink Ultor gør det muligt for brugeren at indstille softwaren i tastaturet til at agere efter ønske. Stort set alle taster kan få en anden funktion end deres normale og det gør altså brugeren i stand til at tilpasse tastaturets layout til det enkelte spil. Der er plads til fem profiler, som kan tildeles til forskellige applikationer eller spil, så man reelt har fem vidt forskellige layouts at arbejde med og ens makroer/genveje for Photoshop kan være på de samme taster, som man har sine våben-genveje i CS:GO.

Et udsnit af softwaren kan du se i nedenstående slideshow og det er overraskende nemt at gå til for der er en fin struktur over, hvor de forskellige funktioner findes og genvejene er selvforklarende – i hvert fald for nogen der arbejder med engelske termer i ny og næ for softwaren er på engelsk (eller en af de andre større sprog, såsom fransk, tysk, osv.).

//media.ereviews.dk/#!album-206

Hvis mekaniske taster skulle være et nyt fænomen for nogen, så handler det om at gaming tastaturproducenter er gået tilbage til den “gammeldags” metode at producere tastaturer på, hvor hver enkelt tast har sin egen såkaldt switch, altså aktiveringsmekanisme. Normale kontortastaturer i dag er membrane og det betyder at alle taster er forbundet på én og samme elektriske plade, hvor det sender signalet videre til computeren afhængigt af hvad der trykkes ned. Det giver begrænsninger i form af hvor mange taster man kan taste ned samtidigt og hvor hurtigt man kan benytte det uden at lide på præcisionen. Speedlink Ultor er så udstyret med Kaihua-Kailh-Red switches og for mig minder de mest af alt om brune Cherry switches, som er taster der ved aktivering afgiver et svagt bump, som man kan mærke ude i fingerspidserne. Modstanden og bumpet er relativt begrænsede, hvilket gør at man har en behagelig og samtidigt præcis tasteoplevelse.

De mekaniske taster kommer for mit vedkommende mest til udtryk under intens gaming, hvor den lille modstand i tasten både gør at jeg ikke missclicker (i al fald ikke så ofte) og at jeg har mere nøjagtig kontrol over, hvornår jeg har trykket noget ned og hvornår jeg ikke har.

IMG_2507

Speedlink Ultor er ganske behagelig at skrive på, hvis man dog ser bort fra det kompakte design, som jeg føler gør at jeg sidder og mangler et eller andet. Om det er det rammeløse design, der driller mig, eller om det ganske enkelt er den lille størrelse har jeg svært ved at sætte en finger på. Afstanden mellem tasterne og størrelsen på disse er ikke anderledes end på et “almindeligt” størrelse tastatur, så det er ikke dét hellere. Til gaming giver dette ingen anledning til problemer, men når jeg skal skrive noget længere, såsom denne anmeldelse, eller en mail, så føler jeg mig en smule handicappet, især fordi jeg er vant til at bruge mit numeriske tastatur når end jeg skal indtaste tal. Speedlink Ultor er tiltænkt gamere, så det er måske et problem jeg gør større end nødvendigt, men gamere må vel også skrive nogle ragequit-beskeder eller lignende til de andre på serveren i ny og næ – tænker jeg.

sl-670008-bkrd_rgb_002

Trods det kompakte design sørger en kampvægt på knap 700 gram for at Speedlink Ultor tastaturet sidder godt fast på skrivebordet – også under heftige kampe. Dette er generelt ikke et problem med gaming tastaturer, da de hovedsageligt vejer mere end gennemsnitstastaturet fra kontoret, men kommer man fra sådan et vil man mærke en betydningsfuld forskel.

Konklusion

Man kan diskutere, måske endda længe, om designvalget af Speedlink Ultor. Personligt er jeg ikke begejstret for den iøjefaldende røde, men på den anden side skiller den sig ud fra mængden. Det vigtigste at bemærke med Speedlink Ultor er kvaliteten, som dette tastatur er udført i når man tænker over der er tale om en tysk hardwareproducent man kender for lidt billigere produkter. Speedlink har dog altid leveret ordentlig kvalitet, så det er ikke dét, men tastaturet her højner lidt udover forventningerne må jeg indrømme. Prisen har vi på det danske marked endnu ikke set specifikt, men skønner ud fra andre steder at vi ligger på omkring de 800 kr på skrivende stund og tager man i betragtning at der er tale om et sekundært brand uden numeriske taster virker det som en smule overkill. Funktionalitet får man dog masser af og et bundsolidt tastatur, der ikke fejler eller skuffer under hverken gaming eller skriveri.

[checklist]

  • Kompakt
  • Godt at spille på
  • Programmeringsmulighed
  • Design (kvalitet)

[/checklist]
[badlist]

  • Prisen

[/badlist]

Pris og tilgængelighed

Pris ca. 1000,-
Se aktuel pris hos PriceRunner

REVIEW OVERVIEW

Design
Funktionalitet
Pris
Goran Popadic
Goran Popadic
Goran Popadic - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Uanset hvilke spil du bevæger dig ud i er det vigtigt at have det rigtige udstyr på plads, og i de fleste spiltyper, såsom FPS, RTS, MOBA, osv. er tastaturet ofte uundværligt. Speedlink Ultor er et mekanisk gaming tastatur i en kompakt form, og...Test: Speedlink Ultor mekanisk TKL gaming tastatur med baggrundsbelyste taster