fredag, maj 3, 2024
ForsideAnmeldelserTrust Urban Revolt Headset - Bazz

Trust Urban Revolt Headset – Bazz

Trust har for kort tid lanceret et nyt headset med navnet Trust Urban Revolt Headset – Bazz, der er tale om et stereo headset med remote på kablet, så du kan tage telefonen hvis du bruger det sammen med din smartphone. Derudover fungere Trust Urban Revolt Headset – Bazz også sammen med PC/Mac.

Designet er nok det der adskiller Trust Urban Revolt Headset – Bazz fra mængden, for det ligner lidt noget fra en hvis Hr. Dre…

Hvad er der i kassen?
Trust Urban Revolt Headset – Bazz kommer i en nydelig emballage i en ungdommeligt og frisk design der passer godt til målgruppe for et sådan produkt.

I kassen er Trust Urban Revolt Headset – Bazz, et kabel til brug sammen med PC/Mac og en lille quickguide.

Se vores unboxing video af Trust Urban Revolt Headset – Bazz nedenfor.

[youtube id=”g13WC87bBN4″ width=”600″ height=”350″]

Design og funktionalitet
Ved første øjekast tænkte jeg at Trust Urban Revolt Headset – Bazz var inspireret af Dr. Dre’s Studio hovedtelefoner og det er formentlig også her inspirationen er hentet, da Deres produkter sætter trenden i dag og mange forsøger derfor at følge hvad de gør.

Når man pakker Trust Urban Revolt Headset – Bazz ud og får dem i hænderne kan man godt mærke at der er tale om et headset i den billigere ende og det er sådan set også fair nok da prisskiltet siger vejledende pris 299,-. Selve finishen er egentlig meget pæn og designet med den blanke hvide plastoverflade, kombineret med den røde effekt på ørebøffen ser ret godt ud. Selve headbandet er betrukket med blød gummi, så Trust Urban Revolt Headset – Bazz sidder bedre fast på hovedet og dette er med til at bryde det blanke hvide design. Headsettet kan justeres i begge sider ved at trække i bøjlen. Seøve ørekopperne har mulighed for at bevæge sig en smule, men ikke ret meget fra selve bøjlen. Selve headsettet er af over-ear typen, men også kun lige – da mine ører, jeg anser som værende af normal størrelse, kun lige kan være inde i hørebøffen.

Mit hoved hører nok til de mindre, men det betyder desværre også at headbandet ikke kan hvile på mit hoved, uden at hørebøfferne “hænger” på den øverste del af øret og det bliver lynhurtigt ubehageligt. Jeg mangler derfor muligheden for at kunne justere det til mindre størrelse end det er muligt.

Når Trust Urban Revolt Headset – Bazz sidder i hovedet er det forholdsvis stramt, det hænger med stor sandsynlighed sammen med at det er helt nyt, men jeg havde gerne set det var lidt mere løs i bøjlen, da et headset der strammer en smule om begge ører også ret hurtigt er træls at have på. Jeg er dog overbevist om at det, efter noget tids brug, langsomt tilpasser sig ens hovedform. Sleve puderne på hørebøfferne er rimelig bløde og udført i kunstlæder. Kunstlæder er ikke mit foretrukne materiale til dette, da man nemt kommer til at få varme ører, men i dette prisleje er det sjældent man støder på andet og det ser altså bare pænere ud end stof… Nu kan det hurtigt komme til at lyde ret negativt, men kritikken er primært rettet mod pasformen og her er det mit hoved der er kompabilitetsproblemer med – så det er slet ikke sikkert du vil opleve det på samme måde.

Der er dog også positive ting ved at Trust Urban Revolt Headset – Bazz er lidt stramt i det, for det betyder at ørebøfferne lukker ganske tæt omkring ørerne og det betyder at musikken bliver inde i hørebøffen i stedet for at fise ud og genere dine medmennesker. Udover at du ikke generer andre, får du også selv den bedste lydoplevelse.

Man skal ikke lytte til ret meget musik i Trust Urban Revolt Headset – Bazz, før man bliver klar over at bassen er noget af det de har vægtet højt. Det stemmer meget godt sammen med det ungdommelige design, men det betyder så desværre også at lyden er knap så nuanceret – men omvendt er det yderst sjældent man ser den klare, detaljerede lyd i et sæt hovedtelefoner til 299,-. Der er imponerende meget bund i Trust Urban Revolt Headset – Bazz og de klarer faktisk ganske høj volumen uden at give op – det er faktisk ret godt klaret! Er man til bass og høj volumen vil man elske Trust Urban Revolt Headset – Bazz, er man derimod til klar, detaljeret og mere sofistikeret lyd, så er Trust Urban Revolt Headset – Bazz ikke valget for dig. Det er helt tydeligt at bassen har førsteprioritet og både mellemtone og diskant står i kø for at komme til.

Konklusion
Til trods for at Trust Urban Revolt Headset – Bazz ikke sad optimalt på mit hoved, så glemte jeg alt dette da musikken spillede, for du får imponerende meget lyd for 299,- omend det måske ikke er den mest detaljerede og præcise lyd, den er derimod høj og med en ret vild bass – og det er der masser af kunder til.

Designet er ganske nydeligt, og kvaliteten er udmærket et i forhold til pris – at der er headset-funktion synes jeg ikke tæller specielt meget op – da man næsten forventer dette i dag, men eftersom et sådan sæt ofte vil blive brugt sammen med en smartphone er det en glimrende feature.

Køb Trust Urban Revolt Headset – Bazz hvis du er til bass og høj volumen og budgettet er begrænset!

[checklist]

  • Lækker lyd og god bund!
  • Nydeligt design

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler justeringsmuligheder
  • Bass’en er meget dominerende

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 299,-

Find den bedste pris på Trust Urban Revolt Headset – Bazz

Udlånt af
Trust

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

5 KOMMENTARER

  1. Hej Peter,

    Jeg afventer pt. svar på dette, skulle komme ila. næste uge hos den danske distributør, hvorefter det burde være at finde hos de danske webshops.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    eReviews.dk

  2. Hej ereviws.
    Jeg har lige et lille spørgsmål, som lyder på om man kan folde headsettet sammen ligesom beats by dre studio modellen kan?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Trust har for kort tid lanceret et nyt headset med navnet Trust Urban Revolt Headset - Bazz, der er tale om et stereo headset med remote på kablet, så du kan tage telefonen hvis du bruger det sammen med din smartphone. Derudover fungere Trust...Trust Urban Revolt Headset - Bazz