tirsdag, april 30, 2024
ForsideAnmeldelserAnmeldelse: The Prestige (UHD)

Anmeldelse: The Prestige (UHD)

Christopher Nolan har formået på meget kort tid at opnå titlen som en mesterinstruktør. Den ene film efter den anden vidner om et helt i gennem fantastisk håndværk, originale idéer og ikke mindst sprudlende underholdning. Næsten alle hans film ligger på top250-listen hos IMDb og hans specielle stil er nu noget, man bare går ind og ser i biografen – uanset præmissen. Næsten alle hans klassikere – på nær Memento – er blevet genudgivet i 4K, og jeg har kigget lidt nærmere på dem. Nu kigger vi nærmere på Nolans take på den klassiske tryllekunst i filmen, The Prestige.

Filmen fokuserer på to tryllekunstnere, som dyster om at være den største magiker i rampelyset. Alfred Borden (Christian Bale) mister sin kone i et tragisk ulykke under showet med hans kollega Robert Angier (Hugh Jackman) og Borden beskylder Angier for at have skylden for uheldet. Det ender i en indebrændt årelang strid, hvor de to tryllekunstnere kæmper om at være øverst i manegen – koste hvad det vil.

Filmen fortæller et bragende stykke drama om den paniske og nærmest maniske kamp om at være øverst på ranglisten i sit felt – en narcissistisk fortælling om det at søge sit mål, uanset hvilke konsekvenser det har for sine omgivelser. Hovmod, ære, svinske metoder og kampen for rampelyset giver for alvor en film, som viser de beskidte tricks indhyllet i et magisk univers.

Jackman og Bale er fantastiske overfor hinanden og formår virkelig at dykke ned i den mørke side af en branche, som udaftil er ren glimmer og glamour. Vi får to sider af samme mønt at se, hvilket skaber en fantastisk dualitet, hvor man krydsklipper mellem det mørke og det farverige univers – selve filmen er bygget op som en tryllekunst, hvor man får forskellige akter og elementer, som går op i en højere enhed.

Der er endda visse elementer, som man ikke helt forstår – og måske aldrig helt kommer til at forstå. Man kan nemlig analysere sig igennem filmen på mange punkter, og nogle vil mene, at man kan finde forklaringen på filmens slutning i ‘det åbenlyse’ – men det kræver noget engagement, da filmen i sig selv bliver en tryllekunst. Det er lidt et fantastisk stykke arbejde på manuskriptfronten, og man kan ikke gøre andet end at læne sig tilbage i stolen og nyde det.

Filmen er derfor en lang fortælling fyldt med plottwists, mystik, spænding og ikke mindst drama på højt niveau leveret af to prominente herrer i deres bedste alder – The Prestige er en vidunderlig fortælling, som balancere det mørke og det glamourøse til perfektion! Det visuelle kommer langt bedre til udtryk i 4K-udgaven, og man forstår tydeligere i sidste ende, at filmens visualitet er en mindst lige så vigtig element i filmen, såvel som en illusion er for en magiker!

Pris og tilgængelighed

Release: 05-12-17 på Blu-ray.

The Prestige trailer

Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen
Rasmus Krarup Jensen - Skribent på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer