fredag, april 26, 2024
ForsideAnmeldelserJBL On Tour IBT

JBL On Tour IBT

Bag det lidt kryptiske navn gemmer sig en trådløs bluetooth højttaler, særligt rettet mod tablet brugere.

JBL On Tour IBT er trådløs i mere end én forstand, for den kan kører på både batterier og 220 volt, samtidig kan den bruges som speakerphone og leveres med en holder til eksempelvis en tablet. Derudover kan den bruges som speakerphone – altså sammen med din mobiltelefon.

Lad os finde ud af hvor godt JBL On Tour IBT fungerer i daglig brug.

Hvad er der i kassen?
JBL On Tour IBT kommer i en nydelig hvid æske, som på forsiden er præget af et stort billede af JBL On Tour IBT, i brug sammen med en iPad. Derudover er der påtrykt lidt specifikationer og anden relevant information. I æsken finder man JBL On Tour IBT, en strømforsyning, diverse stik alt efter hvor i verdenen den skal bruges, iPod dock kabel og føromtalte holder til bl.a. tablets.

Design og funktionalitet
JBL On Tour IBT har et “UFO inspireret” design og det vil nok automatisk dele vandene, nogle synes det er fedt, mens andre synes det er lige lovlig alternativt. Jeg befinder mig nok lidt midt imellem, og synes det er OK. JBL On Tour IBT er i sort plast, naturligvis i højglans og finishen er der bestemt intet at udsætte på, det er tydeligt at JBL On Tour IBT er et produkt af høj kvalitet.

Øverst på JBL On Tour IBT er de 4 højttalerenheder, der alle er gemt bag et beskyttende gitter. Der er 3 knapper ved den ene højttalerenhed, til at skrue op og ned for lyden samt en knap til at besvare/afslutte opkald.

På siden af JBL On Tour IBT er der et stik til 220 volt strømforsyning, USB stik til det medfølgende Apple Dock kabel, minijack stik for tilslutning af eksterne enheder, on/off knap og slutteligt et “hul” hvor iPod kablet kan gemmes.

I bunden af JBL On Tour IBT er der plads til 4 stk. AA batterier, så JBL On Tour IBT kan bruges uden strømforsyning.

Parringen af JBL On Tour IBT og en bluetooth enhed er super nem, den skal blot indstilles i parringsmode og du vælger så JBL On Tour IBT på din mobiltelefon eller anden bluetooth enhed, hvorefter lyden vil komme ud af JBL On Tour IBT… Når de to enheder er parret én gang, behøver du ikke gøre det igen, da de så automatisk vil finde hinanden.

Du har mulighed for at bruge JBL On Tour IBT sammen med bluetooth enheder, via iPod kablet og via minijack, dvs. du faktisk kan sætte ex. en computer dertil også. Fordelen er helt sikkert at JBL On Tour IBT er trådløs og nem at have med rundt, så du kan bruge den både på kontoret, som speakerphone sammen med din mobiltelefon – evt. til telefonkonferencer, men også i haven som musikkilde til en hyggelig aften eksempelvis.

Takket være designet med 4 højttalerenheder får man 360 graders lyd med JBL On Tour IBT, dvs. uanset om det er musik eller du bruger den som håndfri speakerphone – så får du spredt lyden til hele rummet. Når vi nu er ved lyden, så skal vi naturligvis også omkring lydkvaliteten. Jeg kan ikke umiddelbart høre forskel på om der spilles trådløst eller via kabel, og lyden er rimelig detaljeret og klar – desværre spiller JBL On Tour IBT ikke særlig højt og presser man den alligevel, får man ikke et særlig godt resultat. Den forholdsvis kompakte indpakning er nok den væsentligste grund hertil, så den er et eller andet sted rimelig undskyldt – men jeg kunne nu godt have tænkt mig lidt mere “bund” og mulighed for at spille lidt højere. Bruger man JBL On Tour IBT med en volumen på et rimelig niveau, så vil man formentlig være fint tilfreds med både lyd og detaljerne i denne.

JBL On Tour IBT er oplagt til brug sammen med tablets, takket være den medfølgende stander, og kombinerer man JBL On Tour IBT og en tablet, så har du jo faktisk et minianlæg, hvor du styrer musikken fra ex. Spotify på din tablet og spiller det trådløst på JBL On Tour IBT – uanset om du er ude eller inde.

Konkusion
JBL On Tour IBT er en enhed med en del features, du kan afspille fra både trådløse og kablede enheder og med mulighed for både 220 volt og batteridrift er den utrolig transportabel og alsidig. Desværre er JBL On Tour IBT, grundet den lille større, ikke helt i stand til at spille større lokaler op og jeg synes der mangler lidt “bund” i musikken.

JBL On Tour IBT har en vejledende pris på 1299,- og jeg synes denne er en tand for høj – selvom du får en lækker enhed med en del tilslutningsmuligheder.

Køb JBL On Tour IBT hvis du gerne vil have en lille, lækker enhed der kan bruges som både speakerphone og trådløs højttaler – indenfor og i haven.

[checklist]

  • God finish
  • Masser af tilslutningsmuligheder

[/checklist]
[badlist]

  • Mangler lidt bund i musikken
  • Forholdsvis dyr

[/badlist]

Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 1299,-

Find den bedste pris på JBL On Tour IBT

Udlånt af
JBL

REVIEW OVERVIEW

Funktionalitet
Design
Pris
Noel Christensen
Noel Christensenhttp://www.eReviews.dk
Noel Christensen - Redaktør på eReviews.dk.
Annonce

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Nyeste indlæg

Reklame

Seneste kommentarer

Bag det lidt kryptiske navn gemmer sig en trådløs bluetooth højttaler, særligt rettet mod tablet brugere. JBL On Tour IBT er trådløs i mere end én forstand, for den kan kører på både batterier og 220 volt, samtidig kan den bruges som speakerphone og leveres...JBL On Tour IBT